Liverpool vs Arsenal logo

10. maj 2025

Liverpool - Arsenal optakt: Topopgør uden det store på spil

Liverpool er allerede kronet mestre i England og tager her imod de slagne udfordrere fra Arsenal. Der er reelt ikke meget på spil for værterne, som nu blot skal runde sæsonen af på fornuftig vis. Til gengæld er der alt at spille for for gæsterne. 

Arsenal røg som bekendt ud af Champions League semifinalerne mod PSG i den forgangne uge, og de er faktisk også i farezonen for helt at glippe Champions League kvalifikationen til næste sæson, hvis de kollapser i de sidste tre spillerunder af Premier League.

Arsenal forventes i øvrigt at give Liverpool den famøse Guard of Honour, som også Chelsea gjorde det før kampen mod Liverpool i sidste runde. The Gunners er dog ikke forpligtet til at gøre det, da der ikke er noget i Premier League regelbogen som dikterer dem at gøre det. Spændende bliver det derfor også at se, om Arsenal vælger at hylde deres rivaler i den tabte guldkamp - få dage efter en anden slem skuffelse i Paris.

Liverpool vs Arsenal
Kampstart:
Søndag d. 11. maj kl. 17:30
TV:
See
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.95 3.60 3.75
Spil hos bet365*

 

Liverpool

Er Liverpool-spillerne mentalt gået på sommerferie? Senest blev det til et 3-1 nederlag til Chelsea i London, i et reelt betydningsløst nederlag, og her havde Arne Slot også roteret en hel del i sin startopstilling. 

Det var et nederlag som kom i hus på baggrund af et tidligt mål fra Enzo Fernandez og et komisk selvmål af Quansah. Van Dijk fik reduceret kort før tid, men en sen scoring i overtiden fra Cole Palmer, som dermed omsider kom på måltavlen igen, sikrede at Liverpool led sæsonens kun tredje nederlag i Premier League.

Det er dog også et nederlag, som nok ikke mange Liverpool fans eller spillerne selv vil ligge søvnløse over. Mesterskabet er som bekendt sikret, og Liverpool har ikke mere at spille for i denne sæson. I hvert fald ikke meget.

Man kan argumentere for, at det ikke vil klæde de nye mestre at slutte sæsonen af med en perlerække af nederlag, og det handler også om at sige godt farvel til Trent Alexander-Arnold, der som forventet har meldt sin afgang fra Anfield efter sæsonen. Men det er dog trods alt en lille motivation. Trent Alexander-Arnold er på vej til Real Madrid efter sæsonen, og han er også meldt bænket fra start i søndagens kamp mod Arsenal.

Spændende bliver det at se, hvor meget Liverpool kommer til at investere her - men mon ikke et opgør mod Arsenal trods alt kan fremtvinge en vis kvalitet i præstationen?

Derudover er det værd at nævne, at siden Liverpool tabte til Nottingham Forest tidligt på sæsonen her på Anfield, har de spillet 15 hjemmekampe og scoret mindst to mål i 14 af dem. 

 

Arsenal

The Gunners kommer ind til dette opgør mod Liverpool på bagkant af en skuffelse i Paris. Det endte nemlig med en 2-1 sejr til PSG som dermed vandt samlet med 3-1 over to opgør. Arsenal kom ellers fremragende fra start i Paris, men de fik ikke hul på bylden takket været en stærk præstation af Donnarumma i PSG-målet.

I stedet slog PSG til et par gange i den anden ende inden Arsenal til sidst fik pyntet på det samlede resultat med en reducering fra Saka et kvarter før tid. Mere blev det altså ikke til, og dermed gentog historien sig fra 2006, hvor Arsenal - netop i Paris - også tabte deres hidtil første og eneste Champions League finale til Barcelona. Nu vil tiden vise, hvornår Arsenal kommer så tæt på trofæet igen. 

I hvert fald vil de gerne have chancen i næste sæson, og det er dét, det hele handler om nu for The Gunners. Arsenal er på andenpladsen med 67 point, hvilket er seks point flere end Southampton på sjettepladsen. Med kun ni point tilbage at spille om i Premier League, er Arsenal godt på vej mod at booke billet til Champions League i næste sæson. Det kræver blot en Top 5 placering.

Men skulle Arsenal tabe til Liverpool, og måske også til Newcastle i næste runde, kan de reelt ryge ud af Top 5 på sidste spilledag på udebane mod bundproppen Southampton. Det virker dog ikke synderligt realistisk, når alt kommer til alt. Mange ting skal gå Arsenal imod, for selv med nul point i de to næste, vil de sandsynligvis stadig selv kunne afgøre det med en sejr på sidste spilledag.

Midtugens nederlag til PSG var det tredje nederlag i træk for Arsenal, og den fjerde kamp i træk uden sejr. I de sidste to kampe i Premier League har Arsenal kun skuffende fået 2-2 mod Crystal Palace og tabt 1-2 til Bournemouth - begge hjemme på Emirates. 

Til gengæld kan Arsenal glæde sig over, at de - før nederlaget i Paris - havde vundet deres to seneste udekampe med 2-1 i Madrid og 4-0 i Ipswich. Og så har de i øvrigt ikke tabt i fem kampe i træk mod Liverpool i Premier League. Til gengæld har Arsenal ikke vundet på Anfield i Premier League siden 2012, hvor Arteta selv var aktiv som spiller.

 

Liverpool vs Arsenal spilforslag

Det plejer at være underholdende, når disse to klubber tørner sammen på Anfield. Denne gang er der ikke helt det samme på spil for de to mandskaber, som der ofte har været, for Liverpool er mestre - og meget skal gå galt, hvis ikke Arsenal skal kvalificere sig til CL i næste sæson.

Men det er en klassiker i engelsk fodbold, og de to hold skal forhåbentlig nok være der på dagen. Liverpool skal vise sig frem som et rigtigt mesterhold foran egne fans, og Arsenal skal tilbage på sporet efter skuffelsen i Paris - og så skal de også forsøge at sikre sølvmedaljerne - trods alt. Til dette vil et enkelt point være fint for Arsenal, som dermed også alt andet lige bør sikre sig CL i næste sæson.

Vi tror det bliver en tæt affære, hvor Liverpool selvfølgelig er favoritter. Men vi skyder på 1-1 eller 2-2 som resultat, og prøver derfor med et spil på uafgjort til odds 3.76 under forbedrede odds på kampen hos bet365.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >