
8. april 2021
Lørdag d. 10/4: El Clásico og tre Premier League spilforslag
Lørdag d. 10. april byder på et stort fodboldprogram rundt om i de europæiske ligaer. Både Premier League, La Liga, Serie A og Bundesligaen har således kampe på programmet, når vi efterhånden går ind i den sidste fase af sæsonen, og tingene spidser til.
I Dagens Spilforslag har vi fokus på de tre kampe fra Premier League, hvor rækkens tophold fra Manchester City bl.a. skal i aktion. Det sker i den tidlige kamp kl. 13.30, hvor Leeds gæster Etihad Stadium i en kamp, der meget vel kan ende i en målfest, hvis man ser på de to holds målsnit i sæsonen. Senere på eftermiddag kl.16.00 får Liverpool besøg af Aston Villa på Anfield i en kamp, hvor Klopp og Co. jagter point for at holde trit med top fire og de europæiske placeringer.
Lørdagens sidste Premier League kamp står mellem Crystal Palace og Chelsea. Her skal gæsterne forsøge at vaske blamagen mod West Bromwich fra sidste weekend af sig, men det bliver formentlig ikke nemt mod The Eagles, der har vist en opadgående formkurve i de seneste kampe og været stærke hjemme på Selhurst Park.
Til aftenkaffen byder denne lørdag på en af sæsonens største kampe, når El Clasico i den spanske La Liga spilles mellem Real Madrid og FC Barcelona. Med kun to point der adskiller de to mastodonter i tabellen, kan en sejr i lørdagens opgør vise sig at blive afgørende, når regnskabet skal gøres op i maj måned.
Læs også: El Clasico Livestream - Se Real Madrid - Barcelona på nettet
Lørdagens program byder altså på en væld af spændende kampe. Læn dig derfor tilbage og læs med herunder, hvor vi giver dig optakt og spilforslag til de udvalgte TV kampe fra både Premier League og La Liga. Odds til lørdagens kampe er fundet hos dagens udvalgte bookmaker bet365.dk*.
Spilforslag til lørdag d. 10. april
- 13:30 Manchester City - Leeds
- 16:00 Liverpool - Aston Villa
- 18:30 Crystal Palace - Chelsea
- 21:00 Real Madrid - FC Barcelona
Manchester City - Leeds
Man. City - Leeds | ||
Kampstart: Lørdag d. 10. april kl 13:30 TV: TV3 Max |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.28 | 5.75 | 10.00 |
Spil hos Bet365* |
Manchester City er et mulehår fra at kunne kalde sig engelske mestre anno 2020/21. Efter sidste weekends sejr over Leicester er The Citizens nu 14 point foran Manchester United og hele 18 point foran Leicester i toppen af tabellen. Med kun syv spillerunder tilbage skal Guardiolas tropper derfor gå fuldstændig i stå og nærmest tabe alle de resterende kampe, hvis de skal løfte trofæet efter den sidste spillerunde d. 23. maj.
Lørdag eftermiddag kan City spille sig et skridt tættere på mesterskabet, når Leeds lægger vejen forbi Etihad Stadium. Under normale omstændigheder bør det ikke være en modstander, der volder hjemmeholdet problemer. City er dog inde i et stramt kampprogram og lørdagens opgør ligger mellem to kampe mod Dortmund i Champions League kvartfinalerne. Det kan presse Guardiola til at rotere i truppen og give flere af profilerne et hvil.
Leeds har været svære at blive kloge på i denne sæson. Topniveauet har været højt, men bundniveauet har i store perioder været tilsvarende lav, og derfor ved man aldrig, hvad man kan forvente af Bielsas mandskab. Kurven har dog været opadgående i de seneste runder, hvor de har besejret både Fulham og Sheffield United med 2-1. Selvom modstanderen hedder City lørdag, så forvent ikke at det bliver et Leeds hold, der kommer til at stille sig tilbage på banen i respekt for modstanderen.
Det kan åbne op for en kamp, hvor meget af spillet kommer til at foregå i felterne. Vi spår gode chancer for at det kan gå hen og blive en målrig affære, derfor ser vi også værdi i at kampen ender med Over 2,5 mål + Begge hold scorer til odds 2.05 hos bet365.dk. Leeds er kommet på tavlen 26 gange i 15 udebanekampe denne sæson, og mod et formentlig reservespækket Manchester City hold, bør chancerne for at gæsterne får scoret mindst én gang være gode.
Liverpool - Aston Villa
Liverpool - Aston Villa | ||
Kampstart: Lørdag d. 10. april kl 16:00 TV: TV3+ |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.55 | 4.20 | 6.00 |
Spil hos Bet365* |
Anfield danner rammen om mødet mellem Liverpool og Aston Villa i 31. spillerunde, hvor der er vigtige point på spil for især hjemmeholdet. Liverpool jagter top fire og en billet til Champions League i den kommende sæson sammen med et bredt felt af hold bestående af Chelsea, West Ham, Everton og Tottenham. Derfor er der heller ikke råd til for mange pointtab i resten af sæsonen for The Reds, der i skrivende stund er placeret på en 7. plads med 49 point og tre point op til West Ham på fjerdepladsen.
Den tætte stilling i Premier League sætter Klopp overfor et dilemma inden lørdagens kamp mod Aston Villa. Skal der satses på Premier League eller Champions League, hvor Real Madrid venter onsdag aften? Efter et 3-1 nederlag i Spanien, er det et Liverpool hold, der har brug for at levere en pragtpræstation i returopgøret, hvis billetten til semifinalen skal bookes. På den anden side er der heller ikke råd til at spare spillere i Premier League, og det er derfor værd at holde øje med startopstillingen hos hjemmeholdet, inden man smider for mange mønter afsted på kampen.
Aston Villa har på papiret ikke det store at spille for i resten af sæsonen. Man er således allerede sikre på en ny sæson, mens en plads der giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson også virker udenfor rækkevidde. Derfor kan The Villans spille frit til på Anfield og se om de kan udbygge Liverpools rædderlige start på Anfield i 2021, hvor de ellers normalt ikke plejer at smide mange point.
Seks nederlag i træk står Liverpool noteret for på Anfield. Dermed er man også det eneste hold i Premier League, der ikke har vundet en hjemmekamp i indeværende år. En statistik som man helt sikkert gerne vil lave om på hurtigst muligt, hvilket også bør motivere hjemmeholdets spillere i lørdagens kamp.
Liverpool er ikke kommet på tavlen i seks af deres seneste syv hjemmekampe på Anfield. Af den grund kan det være fristende at sætte et spil på gæsterne, men uden Grealish mister Aston Villa en stor del af deres offensiv. Aston Villa står kun noteret for en enkelt sejr i deres seneste fire udebanekampe, og Liverpool bør blive en for stor mundfuld med Firmino tilbage i truppen. Forvent dog ingen målfest med tanke på, at Liverpool har et vigtigt opgør mod Real Madrid i midtugens Champions League. Vi forsøger os med et spilforslag på en Liverpool sejr + U 5 mål til odds 2.00 hos bet365.dk. Spillet findes under byg-væddemål funktionen.
Crystal Palace - Chelsea
Crystal Palace - Chelsea | ||
Kampstart: Lørdag d. 10. april kl 18:30 TV: TV3 Max |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
7.00 | 3.80 | 1.55 |
Spil hos Bet365* |
Crystal Palace er så godt som sikre på en ny sæson i Premier League. Det er en kendsgerning efter The Eagles i deres seneste to kampe har hentet fire point og er kravlet op på 12. pladsen i tabellen med hele 10 point ned til den forkerte side af stregen. Derfor skal der også gå meget galt i de sidste otte kampe, hvis ikke Crystal Palace skal være blandt Premier League holdene i næste sæson.
Hjemmeholdets placering i tabellen betyder også, at man kan spille mere frit til i den resterende del af sæsonen. Især i en kamp som lørdagens møde mod Chelsea, hvor man på forhånd er udråbt til store underdogs hos bookmakerne. The Blues er nede i odds 1.55 på en sejr, men spørgsmålet er, om det er en fair vurdering efter sidste weekends præstation? Her viste Chelsea, at bundniveauet stadig er skræmmende lav med et 5-2 nederlag til West Bromwich hjemme på Stamford Bridge.
Selvom en udvisning til kaptajnen Thiago Silva tidlig i kampen ikke hjalp for The Blues, så venter der en stor opgave for Tuchel i forhold til at få samlet tropperne. Onsdagens 2-0 sejr i Champions League mod FC Porto var et skridt i den rigtige retning, men holdet mangler stadig og vise, at de kan overføre det til Premier League. Det får man mulighed for lørdag, hvor kun tre point tæller i kampen om en top fire placering og dermed en adgangsbillet til Champions League i den kommende sæson.
Chelsea befinder sig i skrivende stund på en femteplads med ét enkelt point op til West Ham. Efter dem ligger både Tottenham, Liverpool og Everton indenfor to point. Derfor kan et pointtab i weekenden også vise sig dyrt for gæsterne, der dog kan glæde sig over, at de har vundet ni af de seneste 11 kampe på Selhurst Park.
Crystal Palace bør få det svært, selvom de har holdt nullet i deres seneste tre hjemmekampe. Chelsea er på papiret et bedre hold og er ubesejret i deres seneste ni udebanekampe. Kommer The Blues først foran tror vi dog ikke på de kommer til at kaste for mange kræfter efter en storsejr, med tanke på den kommende kamp i Champions League mod Porto. Vi forsøger os derfor med et spilforslag på en Chelsea sejr + U 4 mål til odds 2.15 hos bet365.dk. Spilforslag er igen fundet ved funktionen byg-selv væddemål under kampen.
Real Madrid - FC Barcelona
Real Madrid - FC Barcelona | ||
Kampstart: Lørdag d. 10. april kl 21:00 TV: TV2 Sport X |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
2.90 | 3.80 | 2.25 |
Spil hos Bet365* |
Alfredo Di Stefano Stadium danner rammen om mødet mellem Real Madrid og FC Barcelona lørdag aften, når det 246. El Clásico løber af stablen. Her spilles der om vigtige point i toppen af La Liga tabellen, hvor situationen spidser til efter Atletico Madrid igen tabte point i sidste weekend mod Sevilla. Dermed er der kun tre point som adskiller de tre hold i toppen af tabellen, hvilket også betyder, at vinderen af lørdagens El Clásico midlertidig vil gå op og tage førstepladsen, inden Atletico Madrid søndag møder Real Betis.
Real Madrid har haft overtaget i de indbyrdes møder mod FC Barcelona i den seneste periode. Sæsonens første møde endte med en 3-1 sejr på Camp Nou til Los Blancos, der har vundet de seneste to møder og ikke tabt en kamp til catalanerne siden marts 2019. Lørdag aften er man dog underdogs hos bookmakerne, der har Messi og Co. som favoritter til at løbe afsted med de tre point på trods af kampen spilles i Madrid.
Det hænger formentlig sammen med, at Real Madrid har Champions League og holde fokus på. Her var Zinedine Zidanes tropper i aktion tirsdag aften, hvor de ganske imponerende slog Liverpool uden de store problemer med 3-1. Dermed har man skabt sig et godt udgangspunkt inden returopgøret på Anfield i næste uge, og det giver mulighed for at holde fokus på lørdagens El Clasico.
FC Barcelona på den anden side har ikke Champions League at tænke på i baghovedet efter deres exit til PSG i 1/8 finalerne. Dermed kan der holdes fuld fokus på dette opgør, som meget vel kan blive afgørende for, hvor det spanske mesterskab skal havne henne. I hvert fald vil en sejr til Barcelona sende dem fem point foran rivalerne med kun otte spillerunder tilbage.
Gæsterne kommer ind til mødet mod Real Madrid med seks sejre i træk i La Liga. I sidste weekend var man dog på hælene mod Valladolid, hvor man skulle frem til 90. minut, før Dembéle kunne sætte den afgørende scoring ind. Spørgsmålet er, om man knække koden mod Real Madrid, som man har haft svært ved at besejre i de seneste indbyrdes opgør. Vi har vores tvivl, selvom hjemmeholdet må undvære både Sergio Ramos og Rapael Varane nede i forsvaret.
Real Madrid er ubesejret i deres seneste syv kampe på hjemmebane. Samlet er man ubesejret i de sidste 12 kampe på tværs af alle turneringer. Det til trods for fraværet af Sergio Ramos i de fleste kampe nede i midterforsvaret. Vi mener derfor også, at oddset er lige højt nok sat på det ikke ender med en udesejr, når de to hold mødes på Alfredo Di Stefano Stadium. Et spilforslag på Real Madrid +0,5 står til odds 1.68 hos bet365.dk. og det er i vores øjne et ganske flot spil, hvor der er gevinst så længe Barcelona ikke vinder. Det bliver derfor vores spilforslag til lørdagens El Clásico.