Lyngby vs Viborg logoer

3. maj 2025

Lyngby - Viborg optakt: Uafgjort for tredje gang i træk?

Lyngby og Viborg tørner sammen i et brag på Lyngby Stadion søndag kl. 14.00. Viborg vandt sæsonens første opgør mellem klubberne med 1-0 i Viborg tilbage i sommers, men siden er det blevet 0-0 i Lyngby og 1-1 i Viborg i de to seneste.

Det har altså været tæt mellem de to klubber i sæsonen indtil nu, og der er også lagt op til et tæt opgør denne gang, hvor Lyngby jagter vigtige point til overlevelseskampen, mens Viborg har brug for en sejr til kampen om 7. pladsen.

Lyngby - Viborg
Kampstart:
Søndag d. 4. maj kl. 14:00
TV:
TV3 Sport
Karantæner: 
Serginho (VFF)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
2.85 3.65 2.48
Spil hos LeoVegas*

 

Lyngby

Efter fem kampe i træk uden sejre lykkedes det endelig for Lyngby at sikre en 2-0 sejr hjemme mod Silkeborg i sidste runde. De 5243 tilskuere på Lyngby Stadion blev vidner til en fremragende indsats fra De Kongeblå, som kampen igennem skabte masser af gode chancer - hvilket ofte har været en mangelvare i Lyngby Boldklub i denne sæson. 

Jesper Cornelius sendte Lyngby i front efter 20 minutters spil, da han erobrede en bold fra bageste mand i Silkeborg-forsvaret, og da Cornelius stormede frem i en en-mod-en med Nicolai Larsen i Silkeborg-buret gled SIF-keeperen, og så kunne Cornelius let og elegant runde målmanden og sparke Lyngby i front i et tomt mål. 

I anden halvleg havde Lyngby endnu flere chancer og efter 66 minutter fik Sandgrav spillet Sævar Magnusson fri i feltet, og islændingen kunne fra en spids vinkel lobbe den over Larsen i SIF-målet til 2-0. Dermed var Lyngby for alvor på sejrskurs, og selv om SIF har et par muligheder mod kampens slutning, holdt det altså hjem til tre meget, meget vigtige point for Morten Karlsens mandskab.

Sejren betød nemlig, at Lyngby overhalede AaB i bunden af tabellen, og Lyngby derfor nu er over stregen. Både Lyngby og AaB har dog 23 point, så det er tæt, og Lyngby skal helst have point igen her - og gerne tre af slagsen - for at lægge maksimalt pres på AaB som først spiller mandag aften i Haderslev.

 

Viborg

Viborg var i aktion i midtugen i pokalen mod FCK, hvor viborgenserne led deres første nederlag i 10 kampe. Det endte nemlig 1-0 til FCK i et opgør, hvor Viborg ellers nok var bedst, skabte den højeste xG og havde flest afslutninger. Men skarpheden udeblev hos hjemmeholdet, mens gæsterne fra København fik prikket en enkelt ind og sådan gik det til, at Løverne igen vandt en kamp uden at imponere.

Viborg havde som nævnt stor ære af den kamp og matchede til fulde FCK over de 90 minutter. De har også bevist gennem længere tid, at de er svære at slå. Eksempelvis i sidste rundes 2-2 kamp i Haderslev.

Her var kampen blot 19 sekunder gammel da Serginho brød igennem og havde et farligt forsøg, hvor portugiseren måske burde have bragt Viborg på 1-0. I stedet gik der blot to minutter før Ivan Näsberg på uheldig vis headede et indlæg fra Qamili i eget mål. Og så var Sønderjyske foran 1-0. Blot ni minutter senere var Sønderjyske så igen på pletten da Olti Hyseni fra kanten af feltet smækkede bolden i nettet til 2-0 til hjemmeholdet, og så var Viborg altså godt på vej mod det første Superliga-nederlag siden slutningen af februar.

I anden halvleg var Serginho så uheldig med at rage sit andet gule kort til sig i opgøret, da han trak igennem feltet og ville afslutte, men istedet ramte en Sønderjyske-mand. Det blev takseret til et lidt hårdt gult kort, og dermed en tur direkte i bad. På dette tidspunkt var der spillet 63 minutter og stillingen var stadig 2-0 til Sønderjyske.

Men så tog Njoh affære. Først var han på pletten da Isak Jensen fik sendt en bold på tværs tæt under mål efter 72 minutter, og små 10 minutter senere fik Njoh udlignet efter et par skarpe træk i feltet og en flot afslutning nede ved den ene stolpe, udenfor Bundgaards rækkevidde i Sønderjyske-målet.

Dermed fik Viborg gjort comeback fra 0-2 nede med en mand i undertal på bare en halv times spil, og det vidner altså om, at der er noget bund i det her Viborg-mandskab.

Det var dog den tredje uafgjorte i træk, og med nederlaget til FCK i midtugen er det nu fire kampe uden sejre. Viborg står nu til at ryge ud af pokalen i semifinalerne medmindre de kan lave endnu et flot comeback i returkampen i Parken på torsdag. Derfor er tre point en nødvendighed her, hvis Viborg skal holde fast i kampen om syvendepladsen og muligheden for Europa i næste sæson.

 

Lyngby vs Viborg spilforslag

Lyngby havde godt nok ikke vundet i fem kampe i træk før sejren sidst over Silkeborg, men det var blevet til to uafgjorte og to af de tre nederlag var med 1-2 i tætte opgør. Det er ikke et nemt hold at besejre, og da slet ikke her på Lyngby Stadion, hvilket puljens tophold fra Silkeborg altså også måtte sande i sidste weekend.

Viborg er også uhyggelig svære at besejre, og fik altså senest (i Superligaen) lavet comeback på udebane fra 0-2 nede og en mand i undertal til at sikre det ene point. De viste også her, at de kan klare sig uden Serginho, som altså er ude med karantæne efter det røde kort i Haderslev.

Det er altså et opgør mellem to hold, som ikke har vundet mange kampe på det seneste, men som også begge har været svære at slå. Det synes vi dufter af uafgjort. De to seneste indbyrdes opgør er altså også endt 0-0 og 1-1, og vi tror det ender i en pointdeling igen denne gang.

Vi skyder på 1-1 igen og spiller uafgjort til odds 3.65.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >