
10. april 2025
Lyon - Manchester United spilforslag: Tager Les Gones første stik?
Manchester United har stadig håbet om at vinde Europa League og dermed få en god afslutning på en forfærdelig sæson, og med det håb i bagagen er United-mandskabet rejst til Lyon i Frankrig til den første kvartfinale mellem de to klubber.
De to hold har mødt hinanden fire gange tidligere i Champions League, men det seneste opgør ligger helt tilbage til 2008. Dengang vandt Manchester United i øvrigt Champions League, efter at have slået Lyon ud med i 1/8-finalerne.
De to tidligere møder i 2004 og 2008 her i Lyon endte i øvrigt 2-2 og 1-1, mens United vandt hjemme på Old Trafford med hhv. 2-1 og 1-0 i de omvendte opgør de år, så United har altså ikke vundet her i Lyon før. Kan de gøre det denne gang?
Lyon - Manchester United | ||
Kampstart: Torsdag d. 10. april kl. 21:00 TV: Disney+ |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
2.60 | 3.25 | 2.70 |
Spil hos bet365* |
Lyon
Lyon, femtepladsen i Ligue 1, kæmper en brag kamp for at komme med på Champions League-bussen til næste år i den hjemlige liga. Der er et par point op til Monaco på tredjepladsen.
Samtidig er de altså stadig med her i Europa League, hvor de tog en sjetteplads i ligafasen med fire sejre, tre uafgjorte og et nederlag. Dermed var de direkte klar til 1/8-finalerne, hvor de kørte FCSB fra Rumænien over med 7-1 samlet i de to opgør (3-1 ude, 4-0 hjemme).
De har generelt været ganske formstærke på det seneste, og siden en stime på syv kampe uden sejre tilbage i januar-februar, har Lyon nu vundet syv af deres 10 seneste kampe og tabt tre. De tre nederlag var til de to tophold fra PSG og Marseille, og så til Strasbourg, som Lyon kæmper en direkte duel med på kanten af Top 4 i Ligue 1.
Nederlaget til Strasbourg kom i forrige runde d. 28. marts med 4-2 på udebane, men Lyon rejste sig igen i lørdags med en 2-1 sejr hjemme mod Lille. Her kom Lyon bagud allerede i kampens første minut, men eks-Arsenal angriberen Alexandre Lacazette udlignede på straffe før pausen, og 21-årige Rayan Cherki blev matchwinner på en assist fra eks-Bayern München spiller Corentin Tolisso med 20 minutter igen på uret.
Lyons chedtræner Paulo Fonseca afsoner stadig på en 9 måneders karantæne, som han modtog for en voldsom konfrontation med en dommer. Det er derfor assistent Jorge Maciel som står med tøjlerne på sidelinjen. Kan han føre Lyon til de første semifinaler i en af de store europæiske turneringer for første gang siden 2019/20 i Champions League?
Lyon var også i semifinalerne i Pokalvindernes Europa Cup tilbage i 1963/64, i Champions League i 2009/10 og i Europa League i 2016/17 - men de har altså aldrig nået til en finale endnu i en af de store turneringer i Europa.
Manchester United
At Manchester United har gang i en skuffende sæson ved alle. De kommer ikke til at kvalificere sig til Champions League via Premier League tabellen, og der kommer heller ikke sølvtøj i skabet fra nogle af de hjemlige pokalturneringer. Det er kun her i Europa League, at United stadig har chancen for at slutte sæsonen af med et trofæ - og i øvrigt booke billet til næste års Champions League.
I de to seneste kampe efter landskampspausen har Manchester United tabt 1-0 i Nottingham i Premier League og spillet en kedelig 0-0'er hjemme mod rivalerne fra Manchester City i søndags.
Ruben Amorim hævder stadig at der er fremgang at spore hos United, men det er svært at få øje på på banen. Succes har der dog været lidt af her i Europa League, hvor Manchester United er det eneste hold i denne sæson, som ikke har tabt en kamp endnu (V6-U4-T0). Senest slog de Real Sociedad ud med 5-2 samlet i 1/8-finalerne, hvor Bruno Fernandes lavede et fabelagtigt hattrick i 4-1 sejren i returopgøret.
En sjov statistik er også, at United ikke har tabt den første af to knockout-opgør i de sidste 11 forsøg. Sidst var da De Røde Djævle tabte 1-0 til Barcelona i 2019 i Champions League. Så statistikken siger, at United kommer hjem fra Frankrig uden et nederlag. Men om det holder stik må tiden vise.
Lyon vs Manchester United spilforslag
Lyon har scoret 29 mål i de sidste 10 kampe, og kom også på måltavlen to gange i de tre tidligere nævnte nederlag til PSG (2-3 hjemme), Marseille (2-3 ude) og Strasbourg (2-4 ude).
Det er altså et hold som laver mange mål i stort set alle kampe i øjeblikket, men de indkasserer dog også deres del. Kun tre clean sheets i de sidste 10 kampe er det blevet til.
Men der er måske basis for et clean sheet her mod Manchester United, for De Røde Djævle har ikke været imponerende offensivt i de seneste par kampe mod Nottingham og Man City. Her har United ikke kunnet skabe nok til at komme på tavlen overhovedet.
Vi ser et fransk mandskab for os, som har langt mere pondus og fire power oppe foran end United har i øjeblikket. Derfor tror vi også, at Lyon ender med at vinde den her, men måske kommer Rasmus Højlund på tavlen en enkelt gang undervejs.
Lyon har aldrig slået United i deres fire indbyrdes opgør gennem tiden. Men vi tror det sker denne gang. Vi skyder på 2-1 til Lyon som kampens resultat og spiller Lyon til odds 2.60.