26. december 2025
Manchester United - Newcastle optakt: Boxing Days eneste PL-kamp
Boxing Day har i mange år haft tradition for at byde på masser af fodbold i hele England, men for første gang nogensinde i Premier League tiderne, er der kun én kamp på programmet i den bedste engelske række i år. Til gengæld er det noget af en kioskbasker, når Manchester United tager mod Newcastle hjemme på Old Trafford.
Med til historien om Boxing Day hører, at ingen klubber har vundet flere Premier League kampe på netop denne dato end Manchester United. De Røde Djævle står noteret for 22 sejre på Boxing Day i Premier League historien, mens Newcastle med 16 nederlag d. 26. december har tabt flest af alle.
Man United går ind til aftenens opgør som spinkle favoritter, men spørgsmålet er om de kan få skovlen under gæsterne fra Newcastle.
| Manchester United - Newcastle | ||
| Kampstart: Fredag d. 26. december kl. 21:00 |
||
| TV: See |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 2.40 | 3.60 | 2.62 |
| Spil hos bet365* | ||
Manchester United
Juleglæden led et knæk i den røde del af Manchester i søndags, hvor Manchester United havde chancen for at spille sig op på de Champions League givende pladser i tabellen ude mod Aston Villa. Men den tidligere Manchester City-spiller, Morgan Rogers, puttede to ind bag Lammens i United-målet, mens De Røde Djævle kun selv fik scoret en enkelt ved Cunha lige før pausen - i øvrigt på assist fra Patrick Dorgu.
Med et 2-1 nederlag i Birmingham måtte Ruben Amorim konstatere, at Uniteds stime på fire kampe uden nederlag kom til en ende. Det var også kun Uniteds andet nederlag siden begyndelsen af oktober.
Men selv om nederlaget i sig selv var skidt for Manchester United og klubbens mange fans, så var den mest bitre pille at sluge at anfører Bruno Fernandes måtte udgå med en baglårsskade, som ser ud til at holde ham ude i et stykke tid.
Bruno Fernandes er naturligvis den vigtigste spiller for Manchester United, og har kun misset syv startopstillinger i Premier League siden starten på 2022/23 sæsonen. I disse syv kampe uden Fernandes med fra start, har United ikke vundet en eneste. Seks nederlag og en enkelt uafgjort. Så tabet af den portugisiske kaptajn kommer efter alt at dømme til at koste point.
Udover at United nu altså må undvære Fernandes i et stykke tid, så er de også inde i en skidt form på Old Trafford. De har ikke formået at vinde i deres tre seneste Premier League hjemmekampe, og de har ikke holdt buret rent på eget græs siden en hjemmesejr mod Sunderland d. 4. oktober.
Newcastle
Newcastle kommer ind til dette opgør på en 11. plads efter en svingende sæson indtil nu. Seks sejre, fem uafgjorte og seks nederlag er det blevet til i den bedste række.
Til gengæld ser det fornuftigt ud i Champions League, hvor The Magpies har hentet 10 point og ligger på en 12. plads med videre avancement for øje. Derudover er Newcastle også klar til semifinalerne i EFL Cup, hvor Manchester City venter.
Men det har dog været en svingende sæson, som skrevet, hvilket illustreres godt af de sidste 10 kampe: fire sejre, tre uafgjorte og tre nederlag på tværs af alle turneringer.
I de syv seneste kampe har Newcastle dog kun tabt én, nemlig med 1-0 ude mod ærkerivalerne fra Sunderland i midten af december.
Efterfølgende rejste The Magpies sig dog igen med en 2-1 hjemmesejr over Fulham i EFL Cup kvartfinalerne, og senest blev det 2-2 hjemme mod Chelsea, hvor Nick Woltemade gav Newcastle en 2-0 føring allerede efter 20 minutter i 1. halvleg, men hvor Chelsea slog tilbage efter pausen og fik det ene point med hjem til London.
Det er langtfra første gang i denne sæson, at Newcastle formøbler en føring. Tidligere var de kendt for deres stærke defensiv under Eddie Howe, men de kæmper med at holde modstanderne fra fadet for tiden, og har nu ikke holdt et clean sheet i de seneste 10 kampe.
Samtidig har Newcastle kun vundet én Premier League-kamp på udebane i denne sæson, så nu bliver det spændende om de kan hive en tiltrængt sejr ude mod Manchester United, som også har alle mulige udfordringer i øjeblikket.
Man United - Newcastle spilforslag
Manchester United er altså uden Bruno Fernandes som er meldt ude i en måneds tid, og som skrevet har det ikke været godt for United, når den portugisiske anfører tidligere har misset en startopstilling for United i Premier League. Seks nederlag og en uafgjort i de syv tilfælde det er sket de sidste tre år. Derudover har United kun scoret fire mål i de syv PL-kampe uden Fernandes i startopstillingen.
Samtidig har United ikke formået at vinde på eget græs i de sidste tre hjemmekampe, hvor man først tabte 0-1 til Evertons 10 mand og dernæst spillede 1-1 mod West Ham og 4-4 mod Bournemouth.
Newcastle har set lidt mere stabile ud på det seneste med kun ét nederlag i syv kampe, men de kommer dog også ind til kampen med nogle fravær i defensiven. Målmanden Nick Pope er tvivlsom, men kan måske komme tilbage i tide til at snuppe pladsen i buret fra Aaron Ramsdale. Til gengæld er en række defensive spillere meldt ude med skader, såsom Dan Burn, Tino Livramento, Kieran Trippier, Emil Krafth, Sven Botman og Jamaal Lascelles. Også danske William Osula er ude med en ankelskade.
Så selv om United ikke tidligere har lavet mange PL-mål uden Bruno Fernandes i startopstillingen, så må vi forvente at de hjemme på Old Trafford kan finde vejen til nettet mod et defensivt skadesplaget Newcastle-mandskab fra midten af tabellen. Til gengæld forventer vi også, at Newcastle kommer frem til deres muligheder, så det bør ende med mål i begge ender.
I bund og grund føler vi at den her kan tippe begge veje, men vi skyder på en 1-1 affære og spiller uafgjort til odds 3.60.
