
16. april 2025
Manchester United vs Lyon spilforslag: Mareridt for De Røde Djævle på Drømmenes Teater?
Det første opgør i Frankrig mellem Lyon og Manchester United sluttede 2-2 efter en underholdende affære, og nu mødes de to mandskaber i returopgøret af Europa League kvartfinalerne på Old Trafford torsdag aften.
Her er der lagt op til noget af et brag, hvor vinderne kan se frem til at møde enten Rangers eller Athletic Bilbao i semifinalerne i starten af maj. Der er lige nu odds 1.40 på Manchester United mod odds 2.75 på Lyon til at kvalificere sig til næste runde, så De Røde Djævle er ikke overraskende favoritter.
Til odds 4.50 er United også de næststørste favoritter til at vinde Europa League (kun overgået af Athletic Bilbao til odds 3.75), hvor Lyon lige nu står til odds 13.00. Men hvem spiller sig videre til næste runde?
Manchester United vs Lyon | ||
Kampstart: Torsdag d. 17. april kl. 21:00 TV: Disney+ |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.75 | 4.00 | 4.33 |
Spil hos bet365* |
Manchester United
Andre Onana blev før første opgør i Frankrig udråbt af Lyons Nemanja Matic til at være en af de dårligste målmænd i Manchester Uniteds lange og gloriøse historie, og han gjorde ikke meget på banen for at hjælpe med at modbevise den påstand.
Onana var nemlig stærkt impliceret i begge Lyon-scoringer i opgør, da han først efter 25 minutter så skidt ud på et frispark fra Thiago Almada som sejlede ind ved bageste stolpe, og langt inde i tillægstiden droppede igen på et skud fra Georges Mikautadze som Rayan Cherki kunne sende ind på riposten til 2-2.
Undervejs havde Leny Yoro og Joshue Zirkzee ellers vendt 0-1 til 2-1 for United, men Onana endte med at koste dyrt. Helt ufortjent var det dog ikke, for Lyon skabte den største xG og havde flest afslutninger undervejs i det tætte opgør.
Onana var derfor også bænket i weekendens kamp mod Newcastle, hvor afløseren Altay Bayindir i buret ikke havde en meget bedre dag. I hvert fald måtte den tyrkiske reservemålmand pille bolden ud af egne netmasker hele fire gange i et 4-1 nederlag til Newcastle.
Det var Uniteds 14. nederlag i sæsonen, og det betyder at De Røde Djævle kommer til at slutte årets Premier League med det laveste pointantal nogensinde i Premier League-tiderne. United kan nu ende med at slutte helt nede på 17. pladsen og kvalifikation til Europa er langt væk. Det er altså en historisk dårlig sæson, som kan blive endnu værre hvis United flopper igen torsdag aften mod Lyon og dermed misser både kvalifikation til Europa men selvfølgelig også chancen for at vinde et stort trofæ.
Lyon
Lyon fik i modsætning til Manchester United en god optakt til torsdagens kamp, da de i weekenden slog Auxerre på udebane med 3-1. Georges Mikautadze, Rayan Cherki og Alexandre Lacazette stod for de tre Lyon-scoringer, og - set med United briller - er det en trio som ikke just havde brug for mere selvtillid.
Lyon er på fjerdepladsen i Ligue 1 og med i kampen om Europa i næste sæson, og de er altså også stadig med i kampen om at vinde deres første store europæiske trofæ nogensinde her i Europa League. Skulle de ende med at gøre det onde ved De Røde Djævle på Drømmenes Teater torsdag aften, vil det også være deres første semifinale i Europa siden de nåede til semifinalerne i Champions League for fem år siden.
Lyon har nu vundet syv af deres ni seneste kampe siden starten af marts, og de har haft godt gang i målmaskinen med 24 mål i disse kampe. De kommer også til England som ubesejrede i deres 12 seneste Europa League udekampe, hvor de ikke har tabt siden et 1-0 nederlag i Bergamo til Atalanta tilbage i december 2017.
Historisk har Lyon også altid haft det fint med at besøge England. De har kun tabt én af deres ni seneste udekampe i England, nemlig et 3-0 nederlag til West Ham i Europa League for tre år siden. Men det hører dog med til historien, at Lyon har besøgt Old Trafford to gange før og tabt dem begge: 2-1 i november 2004 og 1-0 i marts 2008.
Manchester United vs Lyon spilforslag
Manchester United bør være et bedre hold end Lyon, særligt på eget græs, men hvis denne sæson har lært os én ting, så er det at man aldrig ved hvad man får fra dette United-mandskab.
Den første kamp var tæt, og det tror vi det bliver igen, selv om United selvfølgelig har gavn af hjemmebanefordelen denne gang. Lyon har trods alt ikke tabt i 12 udekampe i træk i Europa League, og det er et hold som har skarpe angribere oppe foran og generelt har en V9-U1-T2 formkurve i de sidste 12 kampe siden begyndelsen af februar.
Vi tror den ender 1-1 i ordinær spilletid og må ud i forlænget for at finde en afgørelse. Derfor spiller vi uafgjort til odds 4.20 under forbedrede odds på kampen hos bet365.