OB vs FC Fredericia

19. september 2025

OB - FC Fredericia optakt: Oprykkermøde i Odense

OB på 11. pladsen tager mod FC Fredericia på 6. pladsen i et møde mellem de to oprykkere fredag aften i Odense. 

OB har kun fået ét point ud af de sidste 12 mulige i Superligaen, mens FC Fredericia i samme periode har hentet syv. OB tabte også sidst i Silkeborg med 2-1, mens FC Fredericia fik et enkelt point med 1-1 i derbyet hjemme mod Vejle.

OB - FC Fredericia
Kampstart:
Fredag d. 19 september kl. 19:00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.70 4.10 4.33
Spil hos bet365*

 

OB

Alexander Zorninger var nede og tale med OB's fans på JYSK Park efter nederlaget til Silkeborg i sidste runde, hvor tyskeren forsikrede de medrejsende Striwer om, at man er på rette vej. 

"De støttede os igen, og jeg ville gøre det klart, at vi er på rette vej, for selvfølgelig er det svært for dem at acceptere nogle gange, når de rejser hertil på en søndag aften. Vi bliver nødt til at forsætte ned ad den vej, vi er i gang med. Fansene er der. De står bag os", sagde Alexander Zorniger til TV 2 Sport.

Der var også positive tendenser at tage med fra Silkeborg, og særligt 1. halvleg, hvor OB kunne og burde have ført ved pausen. Men som det har været tilfældet i mange kampe i denne sæson indtil nu, så var det er dårligere OB-hold som kom på banen i anden halvleg, hvor tingene ikke blev nemmere for fynboerne ved, at Boyang så rødt efter en times spil. 

Generelt har OB haft det svært efter pausen i denne sæson, og en sjov statistik er, at OB har hentet tredjeflest point i de første 45 minutter af alle hold. Hvis kampene kun havde varet 45 minutter, havde OB hentet 14 point med fire sejre, to uafgjorte og to nederlag. Men nu varer en kamp som bekendt 90 minutter plus det løse, og ser man isoleret set på anden halvleg, så har OB kun fået 5 point, hvis man kun havde spillet de sidste 45 minutter af kampene. Det er dårligst af alle hold i Superligaen.

Så der er ingen tvivl om, at OB har været bedst i 1. halvleg, og at de indtil nu er gået ned i kadence efter pausen. Det vidner måske om mangel på kvalitet fra bænken, og at spillerne måske løber tør for energi til sidst i kampene. 

Det er også værd at nævne, at kun fire OB-spillere har fundet vejen til netmaskerne i Superligaen i år; Ganaus, Arp, Grot og Bürgy. Her er gennemsnittet i Superligaen lige nu syv målscorere på hvert hold. Så der har været færre om at byde ind i målscoringen i Odense, hvilket måske igen er et tegn på manglende kvalitet i bredden.

Det forlyder i øvrigt fra Odense, at keeperen Martin Hansen vil væk fra klubben pga manglende spilletid. Theo Sander har vundet kampen om pladsen i de seneste runder, men det er heller ikke gået specielt godt for den unge Sander. Derfor har Zorniger nu også meldt ud, at der kommer et keeperskifte til denne kamp, og bedømt på træningen i Odense i denne uge, bliver det Viljar Myhra som vogter buret mandag aften mod Fredericia i denne vigtige must win kamp for Striberne.

 

FC Fredericia

FC Fredericia bliver ved med at imponere og vise deres berettigelse i Superligaen. Senest blev det dog "kun" til 1-1 mod Vejle i et dramatisk og intenst opgør hjemme på Monjasa Park, hvor den silende regn også gjorde det svært for begge mandskaber. På mange måder mindede det om et rigtigt bundopgør, uden reelt at være det.

Ikke desto mindre viste FC Fredericia igen, at man har niveauet til Superligaen. De fik en svær start på kampen mod Vejle, hvor det var gæsterne som var farligst, men FC Fredericia fik ædt sig ind i opgøret igen, og set over 90 minutter var det uafgjorte resultat nok det rigtige.

FC Fredericia har nu 11 point for 8 kampe, og de har kun tabt én af de sidste fem Superliga-kampe, nemlig til AGF i Aarhus. Denne gode stime med mange point er ovenikøbet kommet i en tid, hvor FC Fredericia kæmper med mange skader i truppen.

5-6 normale startere er ude, og sidst var også midtbaneprofilen Andreas Pyndt ude. Alligevel bliver FC Fredericia ved med at hive point i land, selv om de må anvende mange normale reserver i kampene.

Bemærkelsesværdigt var det i øvrigt, at den nye profilerede keeper, Etienne Green, var blevet bænket sidst mod Vejle, hvor Lamhauge igen havde pladsen i buret. Green har da heller ikke fået den drømmestart i FC Fredericia som de havde håbet på i klubben. Han lukkede trods alt fire ind i sin debut mod AGF, og blev siden udvist i pokalkampen mod Tune efter en times spil. Så det ligner Lamhauge for en stund har generobret pladsen, og spændende bliver det om det varer ved. 

 

OB - FC Fredericia spilforslag

De to oprykker mødtes fire gange i sidste sæson i 1. division, hvor OB vandt samlet med 7-1 i de to kampe i grundspillet. 3-0 i Odense og 4-1 i Fredericia. Men i de to seneste kampe i slutspillet vandt FC Fredericia 1-0 hjemme og fik 1-1 her i Odense, så gæsterne har altså vist at de kan gøre det svært for OB.

FC Fredericia har også vist, at de har niveauet til Superligaen og selv om de stadig er favoritter til en nedrykning, så er der ikke noget lige nu som tyder på, at de nødvendigvis ender med at komme i fedtefadet. De har i hvert fald spillet mindst ligeså godt som OB og egentlig også bedre på rigtig mange parametre. 

OB har en målscore på 13-20, mens FC Fredericia har en målscore på 13-15, så umiddelbart er der ikke den helt store forskel her. Der var altså heller ikke stor forskel på holdene i de seneste indbyrdes opgør sidste år, og det er også FC Fredericia som har mest vind i sejlene i øjeblikket. 

Derfor ser vi heller ikke OB som ret store favoritter. Vi tror det bliver et meget åbent opgør, som også kan gå hen og blive ganske målrigt og underholdende. Med 4,125 mål pr. OB-kamp og 3,5 mål pr. Fredericia-kamp i denne sæson indtil videre, synes vi det dufter at mål her. FC Fredericia har i øvrigt også scoret i samtlige tre udekampe indtil nu, og disse tre kampe har set i alt 4,33 mål i snit. De vandt 2-0 i Silkeborg, spillede 3-3 i Herning og tabte 1-4 i Aarhus.

Vi tror på mål i begge ender, og spiller Over 2,5 mål + Begge Hold Scorer til odds 1.83. Endvidere prøver vi med et spil på et flot odds 4.10 på uafgjort. Den ender 2-2 i Odense.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >