
10. august 2025
OB - Randers FC optakt: Har de tre fridage gjort underværker i Odense?
OB har længe haft et godt tag på Randers FC hjemme i Odense. Siden 2016 er der spillet 13 Superliga-kampe mellem klubberne på Fyn, og heraf har OB vundet 9 mens tre er endt uafgjort og Hestene har vundet én - nemlig en 2-1 sejr tilbage i 2021. Randers har dog fået point med hjem i tre af de fire sidste besøg, men OB vandt sidst i maj 2024 med 2-0.
Denne gang er Randers favoritter mod et OB-hold, som tog sig skidt ud i 0-4 nederlaget sidst i Vejle, mens Randers slog Silkeborg knebent 1-0 hjemme på et tvivlsomt straffesparksmål.
OB - Randers FC | ||
Kampstart: Mandag d. 11. august kl. 19:00 |
||
TV: TV2 Sport X |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
2.90 | 3.50 | 2.30 |
Spil hos bet365* |
OB
OB kom godt fra land i sæsonpremieren i Herning, hvor fynboerne fik et godt point med hjem efter 3-3 på MCH Arena. Der var positivitet at spore efter OB havde været foran med både 2-0 og 3-2 undervejs.
Der blev også fulgt op med en 3-1 sejr hjemme over Viborg i første hjemmekamp, men her hører det med til historien at Viborg var bedst indtil OB kom foran, og at Viborg bestemt havde deres muligheder for point i kampen.
Til gengæld kollapsede OB'erne så totalt i Nørreskoven i sidste runde, hvor det blev det til 4-0 nederlag mod Vejle. OB blev ganske enkelt udspillet fra start til slut, og det var en tydeligt frustreret Zorniger som efter kampen gjorde regnskab over OB'ernes præstation.
Zorniger kvitterede med tre fridage til spillerne efter nederlaget, og skal man tro OB's forsvarsspiller Bjørn Paulsen, har det givet plads til både refleksion og restitution.
"Man har jo kigget indad. Det håber jeg, alle har gjort. Man skal tage ved lære af fejlene og arbejde hårdere for at være en bedre version af sig selv. For ingen har lyst til at stå i den situation igen", sagde Paulsen til TV2 Sport og fortsatte:
"Det var et wake-up-call. Man flyver ikke bare afsted, fordi man har fået en ny træner og ny spillestil. Vi lavede slet ikke det, vi skulle. Vi så meget video lørdag – og det var hårdt. Vi kiggede sandheden i øjnene".
En dramatisk beslutning fra Zorniger må man sige, og spændende bliver det at se om det har givet OB'erne mere ild i øjnene. For indsatsen sidst var godt nok jammerlig.
Striberne får Jann-Fiete Arp tilbage igen til kampen mod Randers, og han var en savnet mand i Vejle efter at have startet sæsonen stærkt i de første to kampe. Det skal nok give noget ekstra pondus til fynboernes offensiv, men om det er nok her mod et godt organiseret Randers-hold, må tiden vise.
Randers FC
Hestene har lagt godt fra land - pointmæssigt - i denne sæson, og kandiderer igen til medaljekampen som de også gjorde i fjor. Her sluttede sæsonen dog med en skuffelse i form af en fjerdeplads og sidenhen en tabt Europa Playoff mod Silkeborg. I skrivende stund er de på andenpladsen i Superligaen med 7 ud af 9 mulige point, og det kunne også have været 9 ud af 9 mulige.
Randers var nemlig kun få sekunder fra at få en sejr i sæsonpremieren i Vejle, hvor VB fik udlignet til 1-1 syv minutter inde i tillægstiden. Siden tog Hestene til Aarhus og hentede en 2-1 sejr, efter at have været på hælene i de første 45 minutter. De skulle kun bruge et par gode minutter i begyndelsen af anden halvleg på at få vendt 0-1 til 2-1, og så kørte de ellers sejren i land. Men det holdt hårdt i perioder, og Jannich Storch måtte diske op med flere store redninger, bl.a. to straffesparksredninger, for at holde AGF'erne fra fadet.
Senest tog Rander så imod Silkeborg og vandt 1-0 - igen dog at imponere synderligt. Silkeborg var reelt bedst i det opgør, men Randers fik tildelt et meget tvivlsomt straffespark på et hjørnespark. Det omsatte Toure sikkert til scoring, og det blev kampens eneste.
Rasmus Bertelsens mandskab har ikke imponeret spillemæssigt i denne sæson i lange perioder af kampene, men de har alligevel fået syv point, og byder igen ind på Top 6 og medaljekampen.
En af de positive historier i Randers FC i denne sæson indtil nu har været Norman Campbell, den 25-årige jamaicaner, som står noteret for en assist og et mål efter tre kampe. Om den kommende kamp mod OB siger Campbell til Randersfc.dk:
"Alle hold i Superligaen er gode hold, men hvis vi spiller vores spil, er jeg sikker på, at vi kan vinde", siger Campbell og fortsætter:
"Jeg kan ikke gøre det uden mine holdkammerater. Det er en holdindsats, men jeg er glad for at have ét mål og én assist indtil videre. I den kommende kamp kunne jeg godt tænke mig endnu et mål eller en assist og hjælpe holdet".
OB vs Randers FC spilforslag
OB står noteret for seks mål i de første tre kampe, men de tre første mål i sæsonen i Herning kom mere eller mindre efter rene foræringer og fejl fra FCM's forsvar. Hjemme mod Viborg kom OB på tavlen tre gange, og viste prøver på deres offensive kvaliteter, men det var til gengæld småt med gode aktioner sidst i Vejle.
Vi tror også OB kommer til at få svært ved at skabe det helt store mod Randers FC, som generelt har været solide defensivt, hvis man ser bort fra en dårlig første halvleg i Aarhus, hvor AGF'erne løb om hjørner med Hestenes forsvar i adskillige sekvenser. Det fik Bertelsen dog rettet op på i pausen, og de sidste tre halvlege mod AGF og Silkeborg har Randers ikke tilladt ret meget imod sig.
Vi forventer et Randers-hold som lukker godt ned for OB'ernes offensiv, og samtidig at Randers - som stadig er et af landets bedste omstillingshold - slår til et par gange og straffer OB's skrantende defensiv, som vi så have store problemer i Vejle i sidste uge.
Vi skyder på en 3-1 sejr til Randers og spiller Randers-sejr til odds 2.30. Endvidere prøver vi med et spilforslag på Randers' nr. 10 Norman Campbell til at score eller lave en assist til odds 2.62.