Onsdag d. 27. januar 2021

26. januar 2021

Onsdag d. 27/1: Spilforslag til dagens fem PL-kampe

Onsdag d. 27. januar 2021 fortsætter 20. spillerunde i Premier League, som blev sat i gang i går, tirsdag d. 26., med fire kampe. I dag, onsdag, spilles yderligere fem kampe, mens torsdag byder på den sidste kamp i runden mellem Tottenham og Liverpool. 

I dag skal bl.a. Chelsea, Leicester og Manchester United i aktion, og alle dagens fem PL-kampe kan ses på de danske TV-kanaler hos hhv. Xee, TV3 Sport og TV3 Max. Chelsea, som netop har fyret Frank Lampard som manager, tager imod Wolverhampton, Leicester skal på besøg hos Everton og på Old Trafford er det top mod bund, når Manchester United tager mod bundproppen Sheffield United.

Få overblik over onsdagens fem kampe i Premier League forneden, hvor vi er klar med spilforslag og optakter til kampene. Alle odds til dagens spilforslag er fundet hos dagens udvalgte bookmaker, bet365.dk*.

Spilforslag til onsdag d. 27. januar 2021

 

Burnley - Aston Villa

Burnley - Aston Villa
Kampstart:
Onsdag d. 27. januar kl 19:00
TV:
TV3 Max
Odds
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
3.80 3.50 1.95
Spil hos bet365*

Burnley er på 15. pladsen, mens Aston Villa indtager 8. pladsen. 10 point adskiller de to hold i tabellen, og Burnley har spillet en kamp flere end Villa.

Hjemmeholdet har stadig syv point ned til stregen, og er ikke umiddelbart inde i kampen om at undgå nedrykning, men det kan hurtigt ændre sig, hvis ikke snart Burnley begynder at score nogle flere mål. Sølle 10 styks er det blevet til i 18 kampe. Til gengæld har The Clarets en af Premier Leagues mest solide defensiver, for de har kun sluppet 22 mål ind i de 18 opgør.

Burnley er et mandskab for hvem pilen peger i den helt rigtige retning. I sidste runde slog de Liverpool med 1-0 på Anfield, og de fulgte trop i weekendens FA Cup ved at besejre Fulham med 3-0 på udebane. Dermed kommer de altså ind til dette opgør på Turf Moor med to sejre i træk og masser af selvtillid.

Aston Villa er ude af både FA Cup og EFL Cup og deres kamp i weekenden var derfor i Premier League-regi. Her slog de hårdt prøvede Newcastle med 2-0 hjemme på Villa Park. Det var den første sejr i fire liga-kampe, men det er værd at notere sig, at Villa havde hentet 10 point ud af 12 mulige inden de før Newcastle-kampen rendte ind i Chelsea, Manchester United og Manchester City i tre kampe i træk i ligaen. Det ene point de fik i de tre kampe er derfor på sin vis godkendt. Ser vi på Aston Villas seneste otte Premier League-kampe, er det altså blevet til fire sejre, to uafgjorte og to nederlag (begge på udebage med 2-1 til Man United og 2-0 til Man City).

Med to hold i forholdsvis god form, er det umiddelbart svært at pege på en vinder. Det vi primært hæfter os ved i denne kamp er, at der er gode chancer for få mål. Burnley har kun scoret 10 mål i 18 kampe (5 i 8 hjemmekampe), og Aston Villa har været solide defensivt på udebane. De har kun lukket 7 ind i 9 udekampe. 

Tre af Aston Villas fire seneste kampe i Premier League har budt på Under 2,5 mål, og Burnleys seneste fem kampe i PL er endt med 1-0 til enten Burnley eller modstanderne. Vi synes ikke det dufter specielt meget af mål her på Turf Moor, og Under 2,5 mål til odds 1.90 virker som et fornuftigt spilforslag til kampen hos bet365.dk.

Spil hos bet365*

 

Chelsea - Wolverhampton

Chelsea - Wolverhampton
Kampstart:
Onsdag d. 27. januar kl 19:00
TV:
Xee
Odds
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.60 4.20 5.25
Spil hos bet365*

Frank Lampard er fortid i Chelsea som cheftræner. I hvert fald i denne omgang. Det ligger fast, efter Roman Abramovich og Chelsea-ledelsen valgte at fyre Lampard tidligere i denne uge. Tyske Thomas Tuchel forventes at afløse Frank Lampard i stillingen. Meget atypisk for en trænerfyring i Chelsea har klubejer Roman Abramovich i kølvandet på afskedigelsen været ude og kommentere offentligt på beslutningen, som den russiske rigmand kalder for "svær".

" Det har været en meget svær beslutning for klubben, ikke mindst fordi jeg har et fremragende personligt forhold til Frank og den ypperste respekt for ham. Han er en mand med stor integritet og med den højeste arbejdsmoral, men under de givne omstændigheder mener vi, at det er bedst for os at skifte manager. På vegne af alle i klubben, bestyrelsen og mig selv vil jeg gerne takke Frank for arbejdet som cheftræner og ønske ham al held og lykke i fremtiden. Han er et stort ikon i denne store klub, hvor hans status vil være uændret. Han vil altid blive taget godt imod på Stamford Bridge", sagde Abramovich til Chelseas egen hjemmeside.

Det siger lidt om, hvilken mand The Blues siger farvel til på trænerbænken. Men beslutningen kan meget vel vise sig at være den rigtige. Til trods for en milliard-investering i truppen havde Lampard det dårligste point-gennemsnit i Premier League som manager i Chelsea i Roman Abramovichs tid som klubejer. Russeren været i Chelsea siden 2003 og har i den tid haft 11 forskellige managers til at styre sit hold. I 57 kampe i Premier League skaffede Lampard kun 95 point, hvilket giver et snit på 1,67 point pr. kamp.

Hvad skal vi så forvente her af Chelsea? Det bliver interessant at se, og som altid svært at spå om. Lige nu er det endda uvist  hvem der skal føre Chelsea ind til kampen, men flere medier peger på, at Thomas Tuchel måske allerede kan blive præsenteret som manager i Chelsea i løbet af i dag, tirsdag, og derfor være klar til at få debut som Chelsea Manager i onsdagens kamp.

Her venter der i hvert fald The Blues en god chance for at komme videre post-Lampard med tre point. Wolves er ikke just i god form, og var også i problemer mod Chorley i FA Cuppen i weekenden, hvor de kun vandt med 1-0. De sidste seks PL-kampe har kun givet to point af 18 mulige for Wolves, som har tabt deres to seneste PL-kampe (begge hjemme på Molineux) med 1-2 til Everton og 2-3 til West Brom.

Chelsea er gjort til forholdsvis store favoritter, og man ser da også ofte en positiv reaktion fra spillerne, når der skiftes cheftræner. Men Chelsea har ikke været godt spillende i et stykke tid, og i vores optik er der - trods Wolves' jammerlige form - ikke grund til at afskrive gæsterne på forhånd. Wolverhampton slog Chelsea med 2-1 hjemme så sent som d. 15. december, og vi tror også de har en chance for at få noget med fra Stamford Bridge. Vi prøver med et frækt kryds til et flot odds 4.20.

Spil hos bet365*

 

Brighton - Fulham

Brighton - Fulham
Kampstart:
Onsdag d. 27. januar kl 20:30
TV:
TV3 Sport
Odds
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.05 3.40 3.75
Spil hos bet365*

Brighton og Fulham ligger på hver sin side af nedrykningsstregen i Premier League på hhv. 17. og 18. pladsen, og dette opgør har derfor karakter af en tidlig nedrykningsgyser. Fem point adskiller de to mandskaber, men Fulham har spillet en kamp færre. Fulham kan derfor hale godt ind på Brighton med en sejr. Hjemmeholdet kan derimod slå et godt hul ned til dagens modstandere, hvis de hiver sæsonens første hjemmesejr i land.

Brighton er 0-5-4 på hjemmebane for sæsonen med en 10-15 målscore. Kun tre sejre er det blevet til for Brighton i de første 19 kampe i 2020/21, og de er alle kommet på udebane. Brighton vandt deres seneste udekamp med 1-0 i Leeds, og de fulgte trop med en sejr på hjemmebane i FA Cuppen i weekenden, da de besejrede Blackpool fra League One med knebne 2-1.

Fulham kommer ind til kampen uden sejre i de sidste 8 PL-kampe. Fem af disse er dog endt uafgjort, og Fulham har faktisk været stabile i det meste af december og januar. Men det så skidt ud, da de i weekenden blev slået med 0-3  hjemme af Burnley, som ellers ikke just har for vane at score mange mål i denne sæson.

Brighton har altså spillet fem af ni hjemmekampe i PL uafgjort, og Fulham har fem uafgjorte i de sidste otte PL-kampe. Det lugter en smule af et kryds her, og det er da også svært at pege på en vinder før kampen. Derfor prøver vi med et uafgjort resultat til odds 3.40 hos bet365. 

Spil hos bet365*

 

Everton - Leicester

Everton - Leicester
Kampstart:
Onsdag d. 27. januar kl 21:15
TV:
3+
Odds
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
2.80 3.30 2.55
Spil hos bet365*

På Goodison Park i Liverpool tager Everton i mod Leicester City og Kasper Schmeichel. Hjemmeholdet er på 6. pladsen i Premier League før denne runde, mens gæsterne hænger på i topstriden på en tredjeplads. Det er således også et møde mellem to formstærke mandskaber, som sidst mødtes d. 16. december i Premier League. Her vandt Everton med 2-0 på King Power Stadium i Leicester.

Everton har nu vundet fem af de sidste seks kampe i Premier League, og spillede sig stensikkert videre i FA Cuppen i weekenden med en 3-0 sejr her på Goodison over Sheffield Wednesday. Det var en tiltrængt succesoplevelse hjemme for Everton, for de har faktisk ikke været suveræne på eget græs, trods den flotte placering i ligaen. Everton er således kun 4-1-3 med en 15-12 målscore på hjemmebane, og skal her op mod et af Premier Leagues bedste udehold.

Leicester er 7-1-1 med 20-9 i målscore for deres ni udekampe i PL, og de fortsatte de gode takter på udebane ved at vende 0-1 til 3-1 sejr over Brentford i FA Cuppen i weekenden. I Premier League er Leicester ubesejret i de sidste seks kampe, hvoraf fire er vundet. I de tre seneste har Leicester vundet 2-1 i Newcastle og med 2-0 hjemme over både Southampton og Chelsea.

Det er altså, som nævnt, to formstærke mandskaber, og der er lagt i kakkelovnen til en rigtig lækkerbisken på Goodison Park onsdag aften. Begge hold har scoret i fem af Leicesters sidste otte udekampe i Premier League, og begge hold har scoret i fem af Evertons seneste fem hjemmekampe. Vi tror der kommer mål i begge ender i opgøret, som måske også kan gå hen og blive målrigt. Begge hold er i hvert fald i målform i øjeblikket, og derfor spiller vi Over 2,5 mål og Begge Hold Scorer til odds 2.37 hos bet365.dk.

Spil hos bet365*

 

Manchester United - Sheffield United

Manchester United - Sheffield United
Kampstart:
Onsdag d. 27. januar kl 21:15
TV:
Xee
Odds
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.25 6.00 11.00
Spil hos bet365*

Manchester United topper stadig Premier League før denne 20. spillerunde med to point flere en lokalrivalerne fra City, som til gengæld har en kamp til gode. De Røde Djævle er derfor presset til at fortsætte den gode stime med endnu en sejr her, hvis man vil holde City bag sig efter spillerunden. Chancerne for en hjemmesejr er da også gode, for Sheffield Uniteds problemer i bunden fortsætter, og gæsterne er håbløst isoleret på sidstepladsen her hvor turneringen er halvvejs færdig.

Manchester United er ubesejret i deres 13 seneste Premier League-kampe, og de fik endnu en succesoplevelse i weekendens FA Cup, hvor de engelske mestre fra Liverpool blev smidt på porten efter en 3-2 hjemmesejr til United på Old Trafford. Det var Man Uniteds sjette sejr i de sidste otte kampe, og fælles for de seks sejre er, at de alle er vundet med præcist ét mål flere end modstanderne. Den gode form til trods, er det altså ikke fordi United kører deres modstandere midt over. Der er dog chancer for en mere komfortabel sejr her.

Spørgsmålet er dog, om Sheffield United er ved at komme mere op i gear efter en forfærdelig start på deres 2020/21 kampagne. I forrige runde slog de Newcastle med 1-0 hjemme, takket været et straffespark og et rødt kort til gæsterne, og herudover har de også hentet to sejre i FA Cuppen over League One-modstanderne Bristol Rovers og Plymouth Argyle. I 3. runde slog The Blades Bristol Rovers med 3-2 ude og i denne weekend Plymouth Argyle med 2-1 hjemme. Det var to spinkle FA Cup-sejre med kun et mål flere end de på papiret svagere modstandere, som ligger hhv. nr. 19 og nr. 14 i den tredjebedste række. Vi venter da også lidt med af afblæse krisen i Sheffield United, for de to FA Cup-sejre til trods, har det været alt andet end overbevisende i meget lang tid.

Vi forventer en forholdsvis sikker Man United-sejr her. Det gør bookmakerne dog også, og der er kun odds 1.25 på Man United. Spørgsmålet er, om Man United kan hente en sejr med målhandicap, når vi tænker på, at de kun har vundet med ét mål i deres sidste seks sejre. Vi tror dog at Man United kan vinde kampen med et par mål, og derfor spiller vi først Man United -1,5 mål AH til odds 1.93.

Derudover prøver vi med et lidt mere satset spilforslag. I fire af de seks Man United-sejre for nyligt, har stillingen været uafgjort ved pausen, og det er først i anden halvleg, at United har hevet sejrene i land mod Wolves, Burnley, Fulham og Liverpool. Kun mod Watford (1-0, FA Cup) og Aston Villa (2-1) førte United allerede ved pausen.

Vores andet spilforslag bliver et lidt vovet Uafgjort/Man United til odds 3.75 på halvleg/fuldtid. Her skal stillingen altså være uafgjort ved pausen, og Man United køre en sejr hjem i anden halvleg.

Spil hos bet365*