
6. maj 2025
PSG - Arsenal spilforslag: Slukkes The Gunners' CL-drømme igen i Paris?
For 19 år siden fik Arsenal slukket deres Champions League drømme her i den franske hovedstad, da de tabte finalen til Barcelona på Stade de France i 2006. Det var deres første og eneste Champions League finale til dato.
Onsdag aften kan Arsenals Champions League drømme igen slukkes i Paris, når Arsenal skal op mod PSG i returopgøret i årets semifinaler.
Arsenal er nemlig i store problemer efter at have tabt den første semifinale med 0-1 hjemme på Emirates, hvor Ousmane Dembele blev noteret for kampens eneste scoring.
Med odds 1.18 på PSG og odds 4.50 på Arsenal til at kvalificere sig til finalen, er det tydeligt, at kun de færreste forventer at The Gunners kan drage til Paris og vende tingene på hovedet. Men de vandt trods alt i Madrid, så man skal aldrig sige aldrig.
PSG vs Arsenal | ||
Kampstart: Onsdag d. 7. maj kl. 21:00 TV: 3+ |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
2.10 | 3.50 | 3.40 |
Spil hos bet365* |
PSG
Paris Saint Germain kommer ind til denne returkamp med et nederlag i bagagen fra weekenden. Her tabte PSG nemlig med 1-2 ude mod Strassbourg, men det er næppe noget som holder Luis Enrique oppe om natten. Det var for det første med flere reserver fra start, da man hvilede flere af profilerne, og for det andet har PSG allerede sikret sig mesterskabet for flere uger siden.
PSG kommer ind til dette opgør med en 1-0 føring og viden om, at de kun én gang nogensinde er røget ud af et dobbeltopgør i Europa efter at have vundet den første kamp på udebane. Det var godt nok mod engelsk modstand i form af Manchester United tilbage i 2018/19 sæsonen, men faktum er, at statistikken ser rigtig fornuftig ud.
Det samme gjorde PSG's udtryk i det første opgør, hvor Ballon d'Or kandidaten Dembele altså kun skulle bruge fire minutter på at bringe PSG i front. Det blev aldrig til flere mål i kampen, men mon ikke Enrique er godt tilfreds med udgangspunktet?
Ligesom Arsenal har PSG kun været i Champions League finalen én gang - nemlig i 2020 - og aldrig vundet trofæet. Dengang tabte PSG med 0-1 til Bayern München i finalen, og skulle PSG spille sig videre til finalen i år, bliver det pudsigt nok på netop Bayern Münchens hjemmebane, Allianz Arena, at PSG får deres andet skud nogensinde for at vinde trofæet.
Arsenal
Der var masser af "larm" omkring Arsenal og Emirates Stadium forud for den første semifinale med motivationsvideoer som gik deres omgang på sociale medier og ikke mindst en "storstilet" tifo *host host* på Emirates før kampstart. Men trods den megen polemik smittede det ikke rigtig af på Arsenals indsats på banen. I hvert fald ikke målt på resultatet.
Det var et jævnbyrdigt opgør et langt stykke henad vejen, hvor Arsenal blev noteret for 1.63 xG mod PSG's 1.18, og boldbesiddelsen hed 48/52 i fransk favør. Også i skud på mål var det tæt med 10 vs 11 - igen i fransk favør. Og det er selvfølgelig bekymrende for Arsenal, at man ikke formåede at udnytte hjemmebanefordelen til at sikre et bedre udgangspunkt - og i det hele taget komme på måltavlen. Arsenal havde dog bolden i nettet i begyndelsen af anden halvleg, men Mikel Merinos mål blev annulleret for offside.
Nu venter der altså en svær returkamp i Paris, og Arsenal fik ikke den bedste optakt, da man i weekenden tabte med 1-2 hjemme til Bournemouth - ovenikøbet efter Declan Rice havde sikret The Gunners en føring i første halvleg. Men for 10. gang i denne sæson - i øvrigt en uønsket klubrekord - smed Artetas mandskab point efter at have været foran i en Premier League kamp.
Nederlaget var bestemt ikke uden betydning for Arsenal, som nu stadig er i farezonen for at droppe helt ud af Top 5 i Premier League. De er dog stadig på andenpladsen med 67 point, seks flere end Nottingham Forest på sjettepladsen, så meget skal gå galt for The Gunners, hvis de skal ende dér.
Nu gælder det i første omgang om at booke billetten til München.
PSG vs Arsenal spilforslag
PSG havde forholdsvist styr på Arsenals offensiv i den første kamp, og det bliver svært for The Gunners at komme til Paris og dominere kampen. Fordelen de havde i Madrid var, at Real skulle frem over stepperne, da Arsenal havde vundet den første kamp i London med 3-0, og derfor kunne Arsenal stå dybt og lukrere på omstillinger. Det gjorde de til perfektion. Men den fordel har Arsenal umiddelbart ikke her. De er nødt til at tage initiativ i kampen også.
Liverpool beviste tidligere på sæsonen, at man godt kan komme til Paris og sejre, men det var aldrig sket uden en verdensklasse præstation fra Alisson Becker i buret. Liverpool var presset helt i bund og PSG havde talrige store chancer. Alligevel nærmest tyvstjal Liverpool sejren til sidst.
Arsenal skal gøre noget af det samme her, men det tror vi ikke lykkedes. Vi tror - desværre for The Gunners - at Dembele og co. kommer til at sætte tingene på plads med en sejr.
Vi skyder på 3-1 til værterne og spiller PSG til odds 2.10.