PSG vs Tottenham

26. november 2025

PSG - Tottenham optakt: Thomas Franks tropper på svær opgave i Paris

De regerende Champions League mestre tager mod de regerende Europa League mestre, når PSG tager mod Tottenham på Parc des Princes i Paris onsdag aften.

De to mandskaber tørnede senest sammen i årets UEFA Super Cup, hvor PSG sejrede i straffekonkurrence, efter Tottenham ellers havde en 2-0 føring helt til det 85. minut. Det endte dog 2-2 da Goncalo Ramos udlignede i det 94. minut, og så gik kampen direkte til straffe som franskmændene altså vandt.

Spørgsmålet er om det bliver lige så tæt denne gang.

PSG - Tottenham
Kampstart:
Onsdag d. 26. november kl. 21:00
TV:
3+
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.42 4.33 8.00
Spil hos bet365*

 

Paris Saint-Germain

PSG er på 7. pladsen i Champions League efter tirsdagens kampe med ni point for fire kampe. De åbnede kampagnen med tre sejre i rap med 4-0 over Atalanta, 2-1 i Barcelona og 7-2 i Leverkusen inden de så løb ind i sæsonens første CL-nederlag senest med 1-2 hjemme mod FC Bayern München.

Nederlaget til Bayern var det kun andet i hele sæsonen, hvor man tidligere på efteråret også tabte med 0-1 i Marseille. Ellers er der gjort tæt på rent bord med ni sejre og tre uafgjorte i de 13 Ligue 1 kampe i 2025/26 indtil nu.

I de to seneste i kølvandet på nederlaget til Bayern har PSG ude slået Lyon med 3-2 og senest vundet med 3-0 hjemme over Le Havre.

PSG har aldrig før tabt to hjemmekampe i træk i Champions League historien, og det ligger heller ikke just i kortene, at de skal gå fra banen mod Thomas Franks mandskab.

PSG bliver dog en smule hæmmet af, at Hakimi stadig er meldt skadet efter den hårde behandling han fik af Diaz i nederlaget mod Bayern. Derudover er også Desire Doue og Ballon d'Or vinderen Ousmane Dembele sandsynligvis begge stadig ude.

PSG er dog stadig store favoritter hos bookmakerne, og Spurs har bestemt også deres problemer i øjeblikket.

 

Tottenham

Tottenham har kun fået én sejr i deres fem seneste kampe, hvoraf tre er tabt og en endt uafgjort. I denne stime har man dog også været oppe mod kvalificeret modstand og har tabt 0-2 i Newcastle, 0-1 hjemme mod Chelsea, spillet 2-2 mod Manchester United og senest tabt til Arsenal i weekenden. Den enlige sejr kom hjemme mod FC København her i CL, hvor Spurs som bekendt sejrede med 4-0. 

Senest fik Spurs altså læsterlige klø af Arsenal i North London derbyet i weekenden, hvor The Gunners sejrede med 4-1. Sædet under Thomas Frank er så småt begyndt at varme op, og i starten af denne uge har Spurs ledelsen været ude og slå fast, at man ikke har tænkt sig at fyre Thomas Frank.

Den slags "fredning" er altid farligt for en cheftræner, og hvis ikke Thomas Frank snart får mere ud af sit mandskab, kan det være danskeren snart er fortid på Tottenham Hotspur Stadium.

I Premier League indtager Spurs dog en 9. plads med kun tre point op til Aston Villa på fjerdepladsen. Så helt sort ser det trods alt ikke ud for The Lilywhites. I Champions League er Spurs også stadig ubesejret efter fire  kampe med to sejre og to uafgjorte, og de indtager før denne kamp en 12. plads, så de er godt med ift. avancement til playoffs eller endda til en plads direkte i 1/8-finalerne.

Tottenham åbnede Champions League med en 1-0 sejr hjemme mod Villarreal, hvorefter man var i store problemer i Norge mod Bodø/Glimt og stik mod spil og chancer fik vendt 0-2 til 2-2 mod nordmændene. Derefter fulgte en 0-0'er i Monaco hvor Spurs igen var i problemer i opgøret, inden Franks mandskab altså fik en overlegen 4-0 sejr mod FC København i seneste runde.

 

PSG - Tottenham

Tottenham matchede PSG godt i Super Cuppen i begyndelsen af sæsonen og var kun få minutter fra at hæve endnu et europæisk trofæ indenfor få måneder. Men Europa League mestrene holdt ikke stand, og så startede sæsonen altså med en skuffelse. 

Indtil videre har Spurs ikke haft den bedste sæson, og onde tunger vil hævde, at truppen bare ikke er bedre end det vi ser i øjeblikket. Spilmæssigt har det været skidt en længere periode, og Spurs faldt mere eller mindre helt sammen mod et godt Arsenal-mandskab i søndagens derby. Det gør også, at det er svært at se, at PSG ikke skal snuppe alle tre point her, hvor Spurs må forvente at komme op mod endnu et velsmurt mandskab.

Vi tror ydermere det kan gå hen og blive en komfortabel hjemmesejr, selv om PSG sandsynligvis må undvære Dembele, Doue og Hakimi. Vi byder ind på en 3-0 sejr til PSG og spiller PSG -1 mål til odds 2.10.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >