Randers FC - Brøndby IF optakt: Odds, statistik og spilforslag

17. august 2025

Randers FC - Brøndby optakt: Topopgør i Kronjylland

Randers på 3. pladsen tager mod Brøndby på 2. pladsen. Randers har blot vundet to af de sidste 10 Superliga-kampe mod Brøndby, og sidst endte det 0-0 her i Randers tilbage i april. Spørgsmålet er nu om Randers, som tabte i sidste runde med 3-2 i Odense, kan få en hjemmesejr mod de blågule denne gang.

Frederik Birks Brøndby er nemlig resultatmæssigt godt kørende i Superligaen, og de kommer til Kronjylland ovenpå noget af en succesoplevelse efter et nærmest mirakuløst comeback mod islandske Vikingur i midtugen.

Randers FC - Brøndby
Kampstart:
Søndag d. 17. august kl. 18:00
TV:
3+
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.62 3.60 2.45
Spil hos bet365*

 

Randers FC

Randers FC viste deres kontramaskine flot frem igen i Odense i sidste runde, hvor to giftige omstillinger blev konverteret til mål i 1. halvleg. Vi havde her på Oddsforum anbefalet et spil på Norman Campbell til at lave enten assist eller mål, og han gjorde faktisk begge dele. Campbell har virkelig vist sig som en profil i de første kampe for Hestene.

Ser man bort fra Randers' giftige omstillinger formåede de dog ikke at skabe ret meget. Og det har måske været Hestenes største problem i sæsonen indtil nu. De er gode på omstillinger, men har sværere ved at åbne et kompakt forsvar.

Det blev udstillet tydeligt mod OB, for da fynboerne kom foran 3-2 før pausen, og havde en føring at forsvare i anden halvleg, var der pludselig ikke så meget plads at løbe på for de forreste randrusianerne. Derfra forsvandt farligheden reelt. I anden halvleg havde Randers bolden 65% af tiden, men skabte kun en xG på sølle 0.24. 

Randers blev også hæmmet af at Mohammed Touré måtte udgå skadet tidligt i kampen, og at Laurits Pedersen senere i opgøret måtte gå samme vej. De skulle dog begge være fit for fight igen her mod Brøndby.

Også det normale førstevalg mellem stængerne, Paul Izzo, skulle være tilbage i træningen, men det forventes stadig at være Jannich Storch som vogter målet her.

Nederlaget i Odense var dog Randers' første i denne sæson, og de indtager stadig en tredjeplads før dagens kampe. En sejr her mod Brøndby sender altså Hestene på andenpladsen, to point efter FCK i toppen.

 

Brøndby

Nede med 0-3 fra første kamp på Island, og med en mand i undertal efter Clement Bischoff tog sig en mental blunder for åben skærm og stemplede en liggende islænding i maveområdet - ja, der så det sort ud for Brøndby.

Men 10 sekunder før pausen dukkede Vallys op på et frispark og pandede Brøndby i front, og så levede troen i den grad. I anden halvleg spillede Brøndby nærmest uden forsvar og lagde et gigantisk pres på de islandske gæster, hvor det ikke var til at se, at det var Brøndby som var 10 mod 11.

Vi skulle også kun få minutter ind i anden halvleg før Vallys bragte Brøndby foran 2-0, og derfra så det ud til at være et spørgsmål om tid før comebacket var fuldført. Sådan blev det også da Bundgaard med to scoringer fik sendt Brøndby videre i Europa, og det kunne såmænd også være blevet både 5-0 og 6-0 mod et islandsk mandskab som kollapsede totalt under Brøndbys pres.

Det var på alle måder en magisk aften på Brøndby Stadion - sponsoreret af d'herrer Vallys og Bundgaard - og det giver selvfølgelig Frederik Birks mandskab et monumentalt rygstød forud for de kommende kampe mod Randers og derefter Strassbourg i næste uge.

Brøndby skal nu bygge videre på successen mod Vikingur, men de skal også spare lidt på kræfterne og undgå skader - for der venter en ekstremt svær kamp på torsdag i Frankrig.

 

Randers FC vs Brøndby spilforslag

Skal man slå Randers, er det måske en god idé at give dem bolden. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Randers er langt farligere på omstillinger, end de er når de selv skal skabe spillet. Hvis Brøndby formår at lukke ned for Randers' omstillinger, tror vi ikke Hestene kommer frem til ret meget.

Omvendt giver Hestene heller ikke ved dørene i deres forsvar, så i vores optik lugter det måske en lille smule af det vi vil kalde for "en taktisk affære". 

Meget afhænger selvfølgelig af hvordan de to trænere griber det taktiske oplæg an, men vi forventer ikke noget festfyrværkeri af målchancer i begge ender. Vi tror begge mandskaber går frem med en vis forsigtighed fra start, og at kampen bliver en smule låst. 

Sidst Brøndby var på besøg sluttede det 0-0, og vi spår at kampen denne gang højest ser to mål. Derfor spiller vi Under 2,5 mål til odds 2.05.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >