Randers FC vs FC Midtjylland

8. november 2025

Randers FC - FC Midtjylland optakt: Ulvene spiser op mod Hestene

Randers FC er på 9. pladsen før søndagens kampe med 17 point, og kan altså angribe pladserne i Top 6 med en sejr. Men Ulvene har ikke tabt i deres 12 seneste kampe under Tullberg, og det er et ekstremt formstærkt FCM-mandskab som gæster Kronjylland søndag eftermiddag.

Sidst FCM var på besøg vandt Randers FC dog med 2-1. Det var tilbage i april og det var den første Superliga-sejr til Hestene mod FCM siden 2012, hvor de også vandt med 2-1 her på banen. Men siden sejren i april har FCM slået Randers to gange hjemme i Herning, og ud af de sidste 35 Superliga-kampe mellem klubberne har FCM vundet 26. 

Får Ulvene endnu en sejr mod Hestene, eller kan Randers hjælpe deres ærkerivaler i Aarhus og tage point fra gæsterne?

Randers FC - FC Midtjylland
Kampstart:
Søndag d. 9. november kl. 16:00
TV:
TV2 Sport X
Betting Partner: bet365
1 X 2
4.33 4.00 1.70
Spil hos bet365*

 

Randers FC

Randers FC har i mange år haft det rigtig svært mod FC Midtjylland, men de vandt sidst Ulvene var på besøg i Randers. Og den bedrift kunne Hestene godt tænke sig at gentage søndag eftermiddag, for man kommer ind til kampen med fire kampe i træk uden sejr.

Senest var man tæt på at få et point i Viborg, da stillingen var 2-2 da stadionuret rundede de 90 minutter. Men Dammers fik på uheldig vis sendt bolden i eget net i de døende sekunder, og så måtte Hestene altså rejse hjem uden point. Det var ellers et tæt opgør, hvor det måske nok havde været mest fair med en pointdeling.

Det positive for Randers var trods alt, at man fik hul på målbylden igen. I de tre kampe forinden havde man nemlig slet ikke scoret et eneste mål, men 1-0 nederlag i Farum, 0-0 hjemme mod Sønderjyske og 0-0 i Esbjerg i pokalen, hvor man så røg ud i straffekonkurrence. Men der var altså gang i den i Viborg, hvor Mohamed Toure to gange fik udlignet viborgensernes føringsmål. 

Dermed er den 21-årige australske landsholdsangriber oppe på fire Superliga-træffere i sæsonen, og dermed også Superliga-topscorer i klubben. Hestene kan dog godt bruge, at flere spillere bliver målfarlige, hvis de skal gøre sig gældende i kampen om Top 6 på sigt. Med 16 mål i alt i 14 kampe er det nemlig kun Vejle (14 mål) som har scoret færre. 

 

FC Midtjylland

Det kører noget nær som smurt i olie for Ulvene, som nu er oppe på 12 kampe under Mike Tullberg uden nederlag. Senest måtte FCM dog nøjes med 1-1 hjemme mod AGF i et intenst og dramatisk topbrag i den silende regn på Heden i mandagskampen. Her havde begge hold vel reelt en halvleg hver, hvor de hver især var bedst, men Ulvene vil alligevel stå tilbage med en skuffelse, da man efter alt at dømme blev snydt for et straffe i 1. halvleg ved stillingen 0-0, og fik et mål - lidt kontroversielt - annulleret af VAR for offside i overtiden. 

Med lidt mere medvind i VAR-vognen havde FCM snuppet de tre point mod AGF, og dermed været på 1. pladsen nu. Men sådan gik det altså ikke, og AGF fører således stadig tabellen før denne 15. spillerunde. 

Til gengæld er FC Midtjylland på toppen af tabellen i Europa League med maksimum 12 point efter fire sejre. Senest gik det udover skotske Celtic torsdag aften på Heden, hvor FCM vandt med 3-1. Særligt i 1. halvleg var Ulvene vanvittigt gode og kørte Kasper Schmeichel og co. midtover i en pragtpræstation. Celtic var godt nok heller ikke ret gode, men det skal ikke tage noget fra FC Midtjyllands sejr eller præstation.

Truppen er voldsomt bred og alle spillere ser ud til at ramme noget nær topniveau netop nu. Philip Billing har været helt ekstraordinær god, og Franculino er begyndt at lave mål igen. Med målet til 3-0 mod Celtic var det således 7. kamp i træk, at Franculino kom på måltavlen. Mon ikke de i Aarhus og København håber, at der kommer så godt et tilbud på Franculino til vinter, at han ikke er i Herning i foråret?

Hvorom alting er, så er det svært at se hvem der skal kunne stoppe Mike Tullbergs mandskab i øjeblikket.

 

Randers FC - FC Midtjylland

Randers FC fik godt nok scoret to gange sidst mod Viborg, men det var Toure som stod for begge mål. Det kniber gevaldigt med at få bragt andre spillere i spil foran modstandernes mål, og med at skabe store chancer generelt. 

Ser vi på afslutningsstatistikken i denne sæson har Randers afsluttet 150 gange mod FCM's 211 afslutninger. Og Randers har kun ramt målet 57 gange mod FCM's 91. Hestene har altså også kun scoret 16 mål, hvilket er næstdårligst i rækken, mens FCM med 36 mål er det mest scorende hold. 

Det er ikke kun i Superligaen, at FCM har scoret flest mål. Det har de såmænd også i Europa League, hvor de har lavet 11 mål. 

FCM's vanvittige målform, og form generelt, holdt op mod Randers FC's problemer med at skabe chancer og score mål gør, at det er svært at finde gode argumenter for, at Randers får point med fra dette opgør. 

Vi spår en sikker udesejr på 3-0 og spiller FCM til odds 1.70 samt FCM -1 mål til odds 2.75.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >