Randers FC vs SønderjyskE

26. oktober 2025

Randers FC - Sønderjyske optakt: Endnu et tæt opgør mellem Top 6-kandidaterne?

Randers FC har vundet de to seneste Superliga-opgør mod Sønderjyske, men begge blev spillet i Haderslev. Sidst de mødtes her i Randers for mere end et år siden, i august 2024, vandt Sønderjyske med 2-1. 

Sønderjyderne fik også tanket god selvtillid med en 3-0 sejr senest over FC Fredericia, mens Randers' ditto led et mindre knæk, da de tabte med 1-0 i Farum.

Randers FC - Sønderjyske
Kampstart:
Søndag d. 26. oktober kl. 16:00
TV:
TV2 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.05 3.60 3.40
Spil hos bet365*

 

Randers FC

Hestene ligger midt i tabellen før søndagens kampe. Med 16 point er det nemlig godt nok til en umiddelbar sjetteplads. Men en stribe hold, heriblandt Sønderjyske, ligger lige efter i tabellen, så et nederlag her kan potentielt se dem ryge helt ned på niendepladsen, hvis OB og Silkeborg også vinder deres kampe i denne runde.

Randers har dog for vane at spille sig med i Top 6, og i vores optik er de også det stærkeste hold i det brede felt af klubber som kandiderer til en plads. 

Senest tabte Randers godt nok med 1-0 i Farum, men der stod 6-0 til Hestene i "store skabte chancer" da kampen var slut. Det var nærmest et mirakel, at Hestene ikke kom på tavlen og fik mindst et point med hjem. De tabte også den forrige udekamp med spinkle 2-1 i Herning, hvor de også viste sig godt frem.

Ellers har Bertelsens mandskab ikke tabt siden august, og har i perioden slået Sønderjyske 1-0 i Haderslev, FC Nordsjælland 3-0 hjemme og Viborg 2-1 hjemme. 

De jagter altså nu den tredje hjemmesejr i træk mod et hold, som de kørte ud af klædet i Haderslev for halvanden måned siden, og i Randers-lejren kan man også glæde sig over, at man får den vigtige midtbaneprofil John Björkengren tilbage fra karantæne. 

 

Sønderjyske

Sønderjyske er på 7. pladsen med 15 point og ånder altså randrusianerne i nakken. En sejr her vil sende Sønderjyske ind i top 6, og skulle de ende med at snuppe en plads i mesterskabsspillet, vil det være første gang siden 2016/17 at sønderjyderne er med i mesterskabsspillet. 

Man gør også klogt i ikke at undervurdere Sønderjyske, for det er et godt trænet mandskab under Thomas Nørgaard, som har gjort det over de flestes forventning i sæsonen. Senest blev det til en forrygende og overbevisende 3-0 sejr over FC Fredericia i et opgør som var spået at blive noget tættere end det blev. Ingason, Alexander Lyng og Rasmus Vinderslev stod for de tre scoringer i et opgør, hvor der aldrig var tvivl om, hvem der var det bedste hold på banen.

Nu skal Sønderjyske bygge videre på den fremragende præstation sidst, men de har haft det sværere på udebane i denne sæson. 10 point er hentet hjemme, mens man kun har fået 5 på udebane; 1 sejr, 2 uafgjorte og 3 nederlag.

De tre udebanenederlag kom dog i de tre første udekampe, og ser vi på de sidste tre har Sønderjyske vundet i Silkeborg og spillet uafgjort i både Vejle (hvor man førte 2-0) og Odense (hvor Sønderjyske sluttede klart bedst af). 

 

Randers FC - Sønderjyske spilforslag

Både Randers FC og Sønderjyske har reelt gjort det glimrende ift. forventningerne i de seneste par runder, så begge hold vil nok også føle, at de har chancen for at få et godt resultat her. Randers er selvfølgelig normalt tunge at danse med her i det kronjyske, men Sønderjyske vandt trods alt sidst de var på besøg, og Randers får også besøg af et Sønderjyske-mandskab, som måske præsterer på toppen af kurven lige nu.

I de sidste 10 indbyrdes Superliga-kampe er kun én endt uafgjort. Ellers har Randers vundet seks af dem og Sønderjyske tre. Men selv om disse kampe ofte får en vinder, så er der også som oftest tale om ekstremt tætte opgør. 7 af de 9 opgør som fandt en vinder, er således afgjort af kun ét mål.

Måske er det ved at være på tide at de to hold prøver at dele pointene imellem sig? Det er i hvert fald to forholdsvist formstærke mandskaber, som er svære er besejre i øjeblikket, og derfor byder vi ind med at de deler i porten. Den ender 1-1 og vi spiller uafgjort til odds 3.60.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >