22. februar 2026
Silkeborg - FC Midtjylland optakt: Sætter Ulvene sig på 1. pladsen?
Kriseramte Silkeborg tager imod guldfavoritterne fra FC Midtjylland i et slag om Midtjylland, som de fleste forventer gæsterne nærmest har vundet på forhånd. Men kan Kent Nielsen og Co. - stik mod alle odds - spænde ben for Ulvenes guldjagt og samtidig sikre sig selv vigtige point til kampen mod nedrykning?
| Silkeborg - FC Midtjylland | ||
| Kampstart: Søndag d. 22. februar kl. 16:00 |
||
| TV: TV2 Sport X |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 5.75 | 5.00 | 1.48 |
| Spil hos bet365* | ||
Silkeborg IF
Silkeborg er kommet fra land i 2026 med to nederlag på 0-1 hjemme mod Viborg og 1-2 ude mod Sønderjyske. I begge kampe var Silkeborg næstbedst, men kunne have fået point i begge opgør med lidt mere effektivitet og skarphed i felterne.
Senest tog SIF således en føring på en ellers svær udebane i Haderslev, da Tonni Adamsen fik stoppet måltørken med en scoring fra distancen, der også blev hjulpet på vej af en afretning i Sønderjyske forsvaret. Et flot mål. Men derudover havde Silkeborg kun sporadiske chancer, og det var Sønderjyske, som fik to mål annulleret og misbrugte to gigantiske chancer allerede i første halvleg.
Silkeborg kunne dog gå til pause med alle tre point i bagagen, men det blev altså formøblet til sidst i anden halvleg, og nu står SIF uden point i de første to runder i 2026.
Der er ikke mange der taler om trænerfyring i Silkeborg. Kent Nielsen synes stadig at være manden man satser på i Søhøjlandet, både på den korte og den lange bane. Og det er nok heller ikke Kent Nielsens skyld, at tingene er som de er for Silkeborg, for de har altså tyndet godt ud i bestanden af dygtige fodboldspillere henover de seneste transfervinduer, så mon ikke Kent Nielsen også drømmer om en forstærkning eller to til næste sæson, hvis Silkeborg klarer frisag?
"Hvis" synes at være nøgleordet her, for Silkeborg har nu ikke vundet i de sidste syv Superliga-kampe, siden man i slutningen af oktober slog Vejle med 2-1 i Nørreskoven. Under sig er både FC Fredericia og Vejle begyndt at røre på sig ift. point, og taber Silkeborg her, som meget tyder på de gør, kan de meget vel ligge under stregen efter denne runde. Ellers kan de i hvert fald med sikkerhed ryge under stregen i sidste runde af grundspillet, hvor SIF skal en tur til Fredericia.
FC Midtjylland
Ulvene fra Midtjylland viste i den grad tænder i Odense i sidste runde, hvor de kunne gå til pause med en knusende 4-0 føring. Var det OB som var langt under niveau, eller var det simpelthen bare Tullberg som forløste sit mandskabs voldsomme potentiale, og viste at FC Midtjylland ikke kun har en trup som er alle andre hold overlegne på papiret - men også på banen?
I hvert fald leverede Ulvene deres bedste 45 minutter i meget, meget lang tid, da de kørte OB fuldstændig midtover på Fyn, ført an af et hattrick af den genoplivede Junior Brumado. Anden halvleg var en lidt mere lunken affære fra Ulvenes side, men foran med 4-0 er det også meget almindeligt, at man slipper gashåndtaget en smule.
Eneste malurt i bægeret for Tullberg på Fyn var, at Martin Erlic trak en dum udvisning som nu holder ham ude med karantæne. At blive udvist når man er oppe med 4-1 er tæt på utilgiveligt, og som minimum torskedumt. Men ikke desto mindre skete det, og derfor er Tullberg nu både uden Erlic og den skadede Mads Bech i centerforsvaret.
Herudover mangler FCM stadig en række skadede spillere og profiler som Franculino, Gogorza, Castillo, Brynhildsen og Gabriel. Men de pengestærke midtjyder har jo en bred trup, så mon ikke de finder en løsning der kan holde Silkeborg i skak?
Der er to point op til AGF, efter De Hviie overraskende smed point i Fredericia, så FCM vil for en stund overtage 1. pladsen med en sejr i Silkeborg, inden AGF senere på dagen tager mod Viborg. Sjældent har man i Herning heppet mere på Viborg, end man gør i dag.
SIF - FCM spilforslag
Silkeborg er fortsat plaget af mange skader i defensiven, og de lukker generelt mange mål ind i denne sæson. 39 styks i 20 kampe er næsten to pr. kamp i snit. Det tyder ikke lovende, når man tænker på, hvem der kommer på besøg søndag i Silkeborg.
FCM har set uhyggeligt giftige ud i offensiven under Tullberg i mange kampe, og senest var Brumado altså i hopla med et vaskeægte hattrick i 1. halvleg mod OB. Det er svært at se, hvordan det skal ende med andet end en afklapsning af Kent Nielsens tropper.
Vi spår en komfortabelt 4-0 sejr til gæsterne og spiller FCM -1 til odds 2.20.
