Silkeborg IF vs Vejle Boldklub

3. maj 2025

Silkeborg - Vejle optakt: VB jagter vigtige point på JYSK Park

Det er top mod bund i kvalifikationsspillet, når Silkeborg og Vejle tørner sammen på JYSK Park søndag eftermiddag. Intet er afgjort i hverken toppen eller bunden i puljen, så der er vigtige point på spil for begge mandskaber.

Vejle vandt sidst de gæstede JYSK Park med 1-0, nemlig i forårspremieren midt i februar. Til gengæld fik Silkeborg revanche da de smadrede Vejle med 4-0 i Nørreskoven for kun to uger siden. Bliver det igen en sikker sejr til topholdet, eller kan Vejle overraske igen i Søhøjlandet?

Silkeborg - Vejle

Kampstart:
Søndag d. 4. maj kl. 14:00
TV / Stream
TV2 Sport
Karantæne:
Hamza Barry (VB)
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
1.85 3.95 4.20
Spil hos LeoVegas*

 

Silkeborg

Silkeborg var senest i aktion i tirsdags i pokalsemifinalen mod Brøndby på Vestegnen, hvor Silkeborg måtte nøjes med 3-3 efter at have ført med 3-0 ved pausen. Et vaskeægte kollaps af Silkeborg-mandskabet i de sidste 45 minutter gør, at Silkeborg nu ikke har noget specielt godt udgangspunkt før returopgøret i den kommende uge. Men man må dog tage hatten af for Silkeborgs præstation i første halvleg af opgøret, hvor de viste hvor gode de kan være, og er, når de rammer topniveauet.

Topniveau var der dog ikke noget af i sidste spillerunde i Superligaen. Her var Silkeborg næstbedst i Lyngby, hvor Kent Nielsens tropper tabte 2-0 til De Kongeblå. Og det var helt fortjent, for Lyngby var bedst over 90 minutter.

Nu vender Silkeborg hjem til JYSK Park efter to udekampe i træk på Sjælland, og her mod bundproppen fra Vejle, skal der selvfølgelig tre point på bordet - og en god præstation man kan tage med videre til den vigtige returkamp mod Brøndby i næste uge.

 

Vejle

Vejle drog i sidste spillerunde til Aalborg og mødet med kriseramte AaB som havde fået ny cheftræner før opgøret. Det var en hamrende vigtig affære for begge mandskaber, hvilket kampen også bar præg af. Det blev i hvert fald aldrig noget festfyrværkeri, da det blev et opgør mellem to hold, som havde stort fokus på de defensive pligter i et forsøg på at undgå et nederlag.

AaB var måske nok bedst over 90 minutter, og kunne have taget en føring ved Widell i første halvleg, som affyrede et projektil mod Vejle-målet fra kort afstand. Men på nærmest mirakuløs vis fik Vejle-keeper Vekic reflekteret bolden op på overliggeren med noget der kandiderer til årets bedste og vigtigste redning i Superligaen indtil nu. 

Foruden denne kæmpe chance havde AaB ikke meget at byde på generelt. Men det havde Vejle heller ikke. Og så blev det en dødbold der afgjorde løjerne, da Velkov kom først på bolden på et hjørnespark og pandede Vejle i front efter 64 minutters spil. AaB pressede på for en udligning, men blev aldrig rigtig farlige. Bedste mulighed var et frispark fra distancen fra Jimenez som traf trekantssammenføjningen. 

Vejle fik altså kriget den vigtige sejr i land, og med dét røg AaB under stregen. Vejle er nu kun to point fra at kunne spille sig over stregen, og vinder de her i Silkeborg, og Viborg slår Lyngby, kan Vejle snige sig over stregen for første gang i sæsonen. Taber Vejle derimod, mens Lyngby vinder... Ja, så ser det igen sort ud for vejlenserne, som i det scenarie vil have fem point op med kun ni tilbage at spille om.

 

Silkeborg vs Vejle spilforslag

Vejle kommer til Silkeborg på en vigtig mission. De skal have point med hjem, og samtidig håbe på at de som minimum matcher Lyngbys og AaBs pointhøst i denne runde. Normalt er JYSK Park nok ikke et sted Vejle forventer at skulle vinde, eller bryder sig om at være tæt på tvunget til det, men faktum er bare, at et nederlag her kan blive katastrofalt for VB.

Nu vandt Vejle også sidst de var på besøg, så de må have en tro på tingene. Omvendt tabte de hele 4-0 og blev kørt ud af eget stadion sidst de stod overfor Kent Nielsens tropper.

Desværre for Vejle tror vi det ender med en lille gentagelse af det seneste møde. Silkeborg scorede godt nok ikke i Lyngby i sidste runde, men de lavede tre på Brøndby Stadion i pokalen i midtugen, og de har generelt set skarpe ud offensivt i de seneste kampe. Derfor tror vi heller ikke, at Vejle får held til at holde nullet som sidst de gæstede JYSK Park. Tværtimod faktisk.

Vi tror Silkeborg laver to-tre stykker, og det kan Vejle ikke matche, selv om German Onugkha til tider kan lave mirakler på egen hånd. Vi byder på en 3-1 sejr til SIF og spiller Silkeborg til odds 1.85.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >