
28. januar 2021
Søndag d. 31/1: Spilforslag til dagens fire spændende Premier League-kampe
På sidste dag i januar, søndag d. 31., kan vi blandt andet se frem til fire kampe i Premier League, hvor Chelsea møder Burnley, Leicester møder Leeds, West Ham tager mod Liverpool og Tottenham skal til Brighton. Alle fire kampe vises på TV-kanalen Xee, og kan også ses hos Viaplay.
Foruden de fire fede kampe i Premier League, som involverer i alt fem hold fra Top 8 i tabellen, spilles der også masser af kampe i Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland. I denne udgave af Dagens Spilforslag har vi dog kun fokus på de fire Premier League-opgør, og du finder spilforslag til odds på kampene forneden. Her er dagens bookmaker bet365.dk*.
Spilforslag til søndag d. 31. januar 2021
- 13:00 Chelsea - Burnley
- 15:00 Leicester - Leeds
- 17:30 West Ham - Liverpool
- 20:15 Brighton - Tottenham
Chelsea - Burnley
Chelsea - Burnley | ||
Kampstart: Søndag d. 31. januar kl 13:00 TV: Xee |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.33 | 5.00 | 9.50 |
Spil hos bet365* |
Søndagens Premier League-program starter på Stamford Bridge i London, hvor Chelsea får besøg af Burnley. Det bliver Thomas Tuchels anden kamp som Chelsea manager, og spørgsmålet er om han får sin første sejr med The Blues her.
I den første kamp ved roret fik hans mandskab kun 0-0 onsdag aften hjemme mod Wolves, og her var kampbilledet meget lig med det vi har set i Chelseas kampe under Frank Lampard i den seneste tid. Chelsea havde masser af boldbesiddelse, men det kneb med at få tilspillet sig de helt store chancer.
Thomas Tuchel havde foretaget flere ændringer i startopstillingen, hvor en normalt fast mand under Lampard, Mason Mount, f.eks. var henvist til bænken fra start. Bænket var også folk som Reece James, Christian Pulisic og Tammy Abraham, mens Jorginho, Olivier Giroud, Hakim Ziyech, Kai Havertz og Cesar Azpilicueta var blandt dem som fik chancen fra start.
Det blev altså ikke til mere end det ene point, og spørgsmålet er om Tuchel ændrer på startopstillingen allerede her i anden kamp, eller om han vil forsøge at opbygge noget kontinuitet i Chelseas startellever.
Uanset hvad er Chelsea selvfølgelig favoritter her. Men Burnley er inde i en god stime med tre sejre i træk. Først slog de Liverpool 1-0 på Anfield, derefter Fulham 3-0 ude i FA Cuppen og senest hentede Burnley en 3-2 sejr hjemme over Aston Villa, som ellers har været rigtig gode på udebane igennem det meste af sæsonen.
Burnley lukkede godt nok to mål ind mod Aston Villa, men de har været solide defensivt. I de ni PL-kampe op til mødet med Villa, har Burnley kun lukket i alt fem mål ind. Det er et hold, som har deres største forcer i defensiven, og med Chelseas store problemer med at skabe åbne målchancer, kan det blive en svær eftermiddag for The Blues.
Vi spår gode chancer for at Burnley kan stikke afsted med et point fra Stamford Bridge. Uafgjort belønnes i øjeblikket med odds 5.00, hvilket vi synes er alt for højt, når man påtænker de to holds nuværende form. Vi spiller derfor uafgjort til odds 5.00 hos bet365.dk.
Leicester - Leeds
Leicester - Leeds | ||
Kampstart: Søndag d. 31. januar kl 15:00 TV: Xee |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.80 | 4.00 | 4.00 |
Spil hos bet365* |
Leicester er på tredjepladsen i Premier League, og må øjne gode chancer for at hente tre point til topstriden her mod 12. pladsen Leeds.
Leicester er ubesejret i de syv seneste Premier League-kampe og i de seneste ni på tværs af alle turneringer. The Foxes fik senest 1-1 ude mod et formstærkt Everton mandskab, og her var Leicester marginalt bedst på dagen. Skulle der have været en vinder, burde det nok have været Kasper Schmeichel og Co. Nu vender Leicester hjem til King Power Stadium, hvor de har fået syv point i de sidste tre PL-kampe. Først spillede de 2-2 her mod udebane-stærke Manchester United, og siden har de slået Southampton og Chelsea med 2-0 i de to seneste d. 16. og 19. januar. Generelt har vi stor fidus til Leicester i øjeblikket, som virkelig gør god væsen af sig i deres kampe.
Leeds har været lidt mere la-la. Godt nok hentede de en kneben 2-1 sejr over kriseramte Newcastle på udebane i deres sidste opgave, men de havde tabt tre kampe i træk inden da, med 0-3 ude mod Spurs, 0-3 ude mod Crawley i FA Cuppen og 0-1 hjemme til Brighton.
Leeds har spillet i alt 10 PL-kampe på udebane i denne sæson, og har en 5-0-5 statistik. De har altså endnu deres første uafgjorte til gode på fremmed græs, og det har været knald eller fald indtil videre for Marcelo Bielsas tropper.
Leeds har altså kun scoret to mål i deres sidste fire kampe i Premier League, og selv om de for nyligt slog West Brom med 5-0 på udebane, tillægger vi ikke dette det helt store. West Brom har virkelig været skidt kørende hjemme, hvor de har tabt deres fem seneste hjemmekampe med samlet 1-22 (!). Det var selvfølgelig en flot sejr for Leeds, men i de fire efterfølgende kampe har de altså kun scoret to mål (begge mod Newcastle).
Vi tror Leicester er for stærke på hjemmebane til oprykkerne. Leicester har som sagt været godt kørende igennem december og januar, og vi tror stimen af sejre fortsætter her. Odds 1.80 på Leicester virker ganske fornuftigt.
West Ham - Liverpool
West Ham - Liverpool | ||
Kampstart: Søndag d. 31. januar kl 17:30 TV: Xee |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
4.33 | 4.00 | 1.75 |
Spil hos bet365* |
West Ham og Liverpool ligger side og side i tabellen på femte- og fjerdepladsen i øjeblikket, og der er lagt op til noget af et brag her i London. West Ham er nemlig voldsomt godt kørende, mens Liverpool har haft deres problemer på det seneste. The Reds viste dog stort format torsdag aften ved at slå Spurs med 3-1 i London, og måske er Jürgen Klopps mandskab igen på vej op i gear efter en stribe lunkne resultater.
West Ham er ubesejret i deres otte seneste kampe på tværs af alle turneringer. I Premier League har de ikke tabt i seks kampe, hvoraf fire - de fire seneste - er vundet. De fire sejre er hentet med 1-0 ude mod Everton, 1-0 hjemme mod Burnley, 2-1 hjemme mod West Brom og senest med 3-2 ude mod Crystal Palace. Godt nok er tre af sejrene hentet mod mandskaber fra den nederste halvdel af tabellen, men West Ham har imponeret os generelt, og vi afskriver dem bestemt ikke her mod mestrene.
Liverpool kom altså tilbage på sporet med en sejr ude mod Tottenham i går (torsdag, red.). Men det var den første sejr i seks kampe i Premier League, og den dårlige stime af resultater har betydet, at Liverpool nu er fire point bag topholdet Manchester City, som ydermere har en kamp til gode. The Reds skal altså helst have alle tre point med hjem her, for Pep Guardiolas tropper ligner ikke nogen, som har tænkt sig at sætte farten ned lige foreløbigt.
Spørgsmålet er så, om Liverpool kan besejre West Ham. De spillede en god kamp mod Tottenham, og skabte en række store chancer, mens de nærmest ingen gav væk. Så der var bestemt tegning til noget godt. Liverpool lukkede kun et mål ind, og det blev banket ind - måske lidt heldigt - af danske Pierre-Emile Højbjerg fra distancen.
Vi tror dog alligevel der venter Liverpool en svær opgave her mod West Ham, og vi føler os ikke 100% overbeviste om, at Liverpool får sejren med hjem. West Ham har virkelig været solide i deres seneste mange kampe, og vi tror godt de kan drille Liverpool på søndag. West Ham var senest i aktion tirsdag, mens Liverpool spillede torsdag, så hjemmeholdet bør også have friskere ben til opgøret. Vi synes odds 4.00 på uafgjort virker for godt til ikke at prøve, i hvad vi forventer bliver en tæt kamp.
Brighton - Tottenham
Brighton - Tottenham | ||
Kampstart: Søndag d. 31. januar kl 20:15 TV: Xee |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
3.00 | 3.40 | 2.37 |
Spil hos bet365* |
Tottenham tabte torsdag aften en vigtig kamp hjemme mod Liverpool, hvilket selvfølgelig var en bet for Spurs, som dermed glippede chancen for at passere mestrene i tabellen. Men endnu værre er det måske, at Harry Kane måtte udgå ankelskadet i kampen. José Mourinho har her til morgen (fredag, red.) meldt Kane ude i "formentlig et par uger", men det er endnu ikke sikkert, hvor længe Spurs må undvære deres vigtigste spiller.
Tottenham måtte også undvære Harry Kane på dette tidspunkt af sæsonen sidste år, da han sad over med en lårskade i otte PL-kampe gennem januar, februar og marts 2020. Her fik Spurs kun tre sejre i de otte kampe uden anføreren på holdet. Spørgsmålet er nu, hvorledes det går denne gang uden Kane, som ellers har fået tæt på fuld spilletid i indeværende sæson.
Muligheden for en sejr her mod Brighton er selvfølgelig stadig tilstede for Spurs. Hjemmeholdet har kun fået én sejr i de sidste 11 Premier League-kampe, men den kom til gengæld så sent som d. 16. januar ude mod Leeds med 1-0. Brighton har også fået lidt selvtillid i FA Cuppen på det seneste, hvor de har spillet sig videre til 1/8-finalerne efter sejre over Newport (i straffe) og Blackpool (2-1). Hvorom alting er, er Brighton dog ikke voldsomt godt kørende. De to FA Cup sejre mod klubber fra lavere rækker var ikke super overbevisende, og de har altså kun vundet tre af 20 PL-kampe i denne sæson - alle på udebane.
Brighton er nemlig det eneste hold i Premier League, som endnu ikke har fået en hjemmesejr i denne sæson. Brighton er 0-6-4 for 10 hjemmekampe og har altså spillet 60% af deres hjemmekampe uafgjort. I alt har de spillet næsten halvdelen af deres kampe uafgjort (9 ud af 20), hvilket også har givet dem nok point til at holde sig på den rigtige side af nedrykningsstregen. Brighton er nr. 17 med 18 point, fem point foran Fulham som har en kamp til gode. Brighton og Fulham spillede i øvrigt 0-0 i Brightons seneste PL-opgør.
Måske var det Harry Kanes skade, eller nederlaget til Liverpool i aftes, som har fået oddset på Brighton-sejren til at falde fra odds 3.40 til odds 3.00 henover natten til fredag hos bet365.dk. Spurs gav torsdag aften odds 2.15 for en sejr, og det er nu steget til odds 2.37. Det er et flot odds på Spurs, men vi tror også de får det svært her mod Brighton uden Harry Kane.
Vi gætter på dagens tredje uafgjorte resultat i Premier League og spiller uafgjort til odds 3.40. Skulle Harry Kane, mod forventning, nå at blive klar til kampstart, hælder vi dog mest mod en udesejr. Men under alle omstændigheder venter der nok Spurs en hård kamp her.