
4. maj 2025
Sønderjyske - AaB optakt: Gyser i mandagskampen i Haderslev
Sønderjyske kan så godt som sikre overlevelse i Superligaen i mandagskampen mod AaB, mens gæsterne i den grad har kniven for struben, efter de er gledet under stregen.
AaB kan glæde sig over de vandt 3-0 sidste de var på besøg, men dengang fik Sønderjyske også vist en mand ud tidligt i opgøret, og sønderjyderne sejrede trods alt med 3-2 sidste de to hold mødtes i Aalborg for få uger siden.
Sønderjyske - AaB | ||
Kampstart: Mandag d. 5. maj kl. 19:00 |
||
TV: TV2 Sport X |
||
Karantæner: Sefer Emini (SØN) |
||
Betting Partner: LeoVegas | ||
1 | X | 2 |
2.33 | 3.60 | 3.00 |
Spil hos LeoVegas* |
Sønderjyske
Sønderjyske har været brandvarme i foråret, og specielt i de sidste fire kampe, som har budt på 10 ud af 12 mulige point. Slutspillet generelt har givet 13 ud af 18 mulige point, og det har altså sendt Sønderjyske fra nedrykningsfare til at være millimeter fra at sikre sig en ny sæson i Superligaen.
Med 30 point har sønderjyderne syv point ned til AaB på 11. pladsen, og med kun ni point tilbage at spille om efter denne runde, kan Sønderjyske sikre sig overlevelse med en sejr. Dermed vil der nemlig være 10 point ned til AaB.
Selv hvis Sønderjyske kun får det ene point her, skal der stadig gå meget galt, hvis ikke de skal kalde sig Superliga-mandskab i næste sæson også.
Senest gik meget dog galt for Sønderjyske, da de var foran 2-0 mod Viborg her på Sydbank Park. 2-0 er som bekendt verdens farligste føring, og det blev det også der, da Viborg - med en mand i undertal - kæmpede sig tilbage og fik 2-2 til sidst. Ekstremt skuffende for Sønderjyske, men trods alt næppe jordens undergang - stillingen tager i betragtning.
AaB
Mens Sønderjyske har braget afsted i dette forår, har AaB'erne kun fået 2 ud af 18 mulige point. Det er en decideret katastrofe for nordjyderne.
Det kostede som bekendt også Menno van Dam jobbet, da AaB tabte til netop Sønderjyske hjemme på Aalborg Portland Park for to runder siden. Den nye mand på sidelinjen, Kristoffer Wichmann, fik dog ikke en meget bedre start på sin karriere som AaB-træner, da han tabte i sin debut med 0-1 hjemme til Vejle.
AaB havde her et noget stærkere defensivt udtryk, og det var egentlig også et langt stykke henad vejen ganske fint fra AaB's side. Man tillod ikke Vejle det helt store, og der var også de chancer i den anden ende, som skal til for at vinde en kamp. Men AaB var ikke kyniske nok på deres forsøg, og i stedet kunne Vejle snuppe en 1-0 sejr på et mål af Velkov som pandede et hjørnespark i nettet.
Nederlaget betød at AaB røg under stregen, da Lyngby vandt over Silkeborg, så krisen kradser i den grad i det nordjyske. Man skal ganske enkelt vinde her mandag aften. Men kan man så det? AaB har trods alt kun vundet to ud af de sidste 20 kampe.
Sønderjyske vs AaB spilforslag
Sønderjyske kan spille forholdsvist fri her. De ved, at selv hvis de skulle tabe dette opgør, skal meget stadig gå galt før det ender ud i en nedrykning. Men de ved også, at de skal gøre arbejdet færdigt, og det tror vi et forholdsvist frigjort Sønderjyske-hold gør her mod et krampagtigt AaB-hold, som virkelig kan mærke presset og måske også de famøse gummiben.
Vi spår en 2-1 sejr til hjemmeholdet og spiller Sønderjyske til odds 2.33.