Sønderjyske - AGF: optakt, odds, statistik og spilforslag

14. marts 2026

Sønderjyske - AGF optakt: Gør sønderjyderne det onde ved De Hviie

Sønderjyske på tredjepladsen tager mod topholdet AGF i første spillerunde i slutspillet.

De to hold har allerede mødt hinanden tre gange i denne sæson i hhv. Superligaen og pokalen, og hver gang har Sønderjyske forvoldt AGF store problemer. Giver sønderjyderne AGF en rigtig dårlig start på Mesterskabsspillet?

Sønderjyske - AGF
Kampstart:
Søndag d. 15. marts kl. 16:00
TV:
TV2 Sport X
Betting Partner: bet365
1 X 2
3.60 3.50 2-00
Spil hos bet365*

 

Sønderjyske

Sønderjyske har allerede overpræsteret ift. forventningerne til klubben før sæsonstarten ved at slutte grundspillet på tredjepladsen. Nu skal sæsonens store overraskelse så forsøge at fortsætte de gode takter i slutspillet og måske vinde medaljer for første gang siden sølvmedaljerne i 2016, hvor Sønderjyske for første og eneste gang fik metal i Superligaen.

Det hele starter på hjemmebane mod AGF - præcist på samme måde som sæsonen startede i sommers. Her var AGF også på besøg i 1. spillerunde, og selv om AGF fik en drømmestart med et mål efter et minuts spil, tog Sønderjyske over i opgøret og kunne gå fra banen skuffede over kun at have fået det ene point.

Senere på efteråret var Sønderjyske på besøg to gange i Aarhus. Først i slutningen af oktober i pokalen, hvor AGF godt nok vandt 2-1 til sidst, men det var et opgør hvori Sønderjyske nok var bedst, indtil de fik et lidt uheldigt rødt kort kort efter de havde udlignet til 1-1. 

Kun 10 dage senere var Sønderjyske igen på besøg på Ceres Park Vejlby, og denne gang gennemførte Sønderjyske planen til punkt og prikke. Det blev til en fortjent 3-2 sejr over AGF i Aarhus, og dermed har Sønderjyske fået fire ud af seks mulige point mod AGF i ligaen - en pointhøst der nemt kunne have været seks ud af seks.

I Haderslev-klubben kommer man altså ind til dette opgør med en viden om, at man overordnet set har været bedre i de indbyrdes opgør mod AGF, og samtidig rider sønderjyderne på en bølge af succes. Kun ét nederlag har Sønderjyske lidt i de sidste 12 Superliga-kampe, nemlig i forårspremieren i Farum, hvor man tabte 2-1.

Ellers har man siden starten af oktober fået syv sejre og fire uafgjorte i de 12 kampe, og man har altså ikke tabt på eget græs siden slutningen af september.

Faktisk har Sønderjyske vundet fem af de sidste seks Superliga-hjemmekampe og fået 16 ud af 18 point i disse seks kampe. Undervejs i denne stime besejrede man bl.a. FC Midtjylland med 2-1, og i de to seneste hjemmekampe har Sønderjyske slået Vejle med 2-1 og OB med 1-0.

 

AGF

AGF topper Superligaen og er på jagt efter det første mesterskab i 40 år. De var også med i kampen om den første pokaltitel i 30 år, men den drøm sluttede brat på Heden i søndags, da det kun blev til 1-1 mod FC Midtjylland og dermed 1-2 samlet over de to semifinaler.

Nu skal AGF så forsøge at køre guldkampen hjem fra spids, men de bliver åndet hårdt i nakken af Billing, Osorio, Simsir, Brumado og alle de andre stærke profiler på holdet fra Ikast/Herning. Der er altså ikke plads til at smide ret mange point, for så skal FC Midtjylland nok være der. FCM får med største sandsynlighed tre point i denne runde, så presset er på AGF til at matche midtjydernes pointhøst, og det kan blive svært mod Sønderjyske som har forvoldt AGF'erne så store problemer i sæsonen indtil nu.

Ser vi på AGF's spil her i foråret, så har det også været lidt hakkende til tider. En kneben sejr til sidst hjemme mod OB, nul mål hjemme mod FCM i første pokalsemifinale efterfulgt af en skuffende 1-1 i Fredericia. Så fulgte en freak-kamp mod Viborg, som AGF vandt 5-2 uden egentlig at tilspille sig specielt store målchancer, men ganske enkelt hakkede alt ind med det ene magiske mål efter det andet. Og så var der endnu en kneben sejr på 2-1 i Vejle i sidste runde, hvor AGF bestemt heller ikke så gode ud i lange perioder mod bundholdet.

Resultaterne har været fine og pointhøsten god, og det kendetegner selvfølgelig også et mesterhold in spe, at man formår at få pointene i hus på sine dårlige dage. Men hvor længe bliver det ved med at gå? Specielt med to angribere i front, som ikke synes at have fundet målfarligheden frem efter nytår?

Godt nok kom Tobias Bech på måltavlen med et flot mål i pokalsemifinalen i Herning, men i Superligaen har hverken Patrick Mortensen eller Tobias Bech fået åbnet målkontoen i 2026, og de to normalt målfarlige herrer skal med sikkerhed i gang, hvis AGF skal stå distancen i guldkampen.

Det er selvfølgelig godt for AGF'erne at man stort set er skadesfri i truppen. Fanmediet KSDH.dk rapporterede forleden, at AGF havde fuld trup på banen til torsdagens træningspas

"Der var ingen, der var inden for i dag. Det tror jeg aldrig er sket før, og det er selvfølgelig meget positivt, sagde Jakob Poulsen til KSDH.dk og fortsatte:

"Både AJ (Jonas Jensen-Abbew,red.), Polle (Nicolai Poulsen, red.) og Markus (Solbakken, red.) var alle med på banen og havde en fuld træning i dag, så det er dejligt".

Det betyder selvfølgelig også, at cheftræneren i Aarhus snart står med en stærkere trup end han har rådet over i begyndelsen af foråret, og det får AGF'erne brug for til guldkampen mod FCM.

 

Sønderjyske - AGF spilforslag

Hele Aarhus drømmer om guld til Byens Hold i Smilets By, og om mesterskabet "kommer hjem" til Aarhus for første gang siden 1986, skal vi lade være usagt for nu. Men vi tror dog at AGF får en skidt start på slutspillet med et nederlag i Sønderjyske.

Sønderjyske kan "spille frit" på den måde, at de ikke har samme pres på deres skuldre som AGF'erne har. De har som sådan allerede opnået mere end forventet i denne sæson, og nu skal de bare ud og slippe håndbremsen i jagten på medaljer og Europa.

Derudover er Sønderjyske i vanvittig god form på hjemmebane med 16 ud af 18 mulige point i de sidste seks hjemmekampe, og FC Midtjylland - som også tabte her i Haderslev med 2-1 - kan skrive under på, at det er et svært sted at komme i øjeblikket. 

Et endnu stærkere argument for Sønderjyske-sejr her er, at Sønderjyske haft ekstremt godt fat i aarhusianerne i de tre indbyrdes kampe i Superligaen og pokalen i denne sæson, hvor AGF kun har fået ét ud af seks point i ligaen, og kun kunne vinde med 11 mod 10 på hjemmebane i pokalen.

Vi synes heller ikke AGF har ramt niveau i de første kampe i 2026 med flere "heldige sejre" mod OB, Viborg og Vejle. Vi tror ganske enkelt at AGF'erne snubler i Haderslev, hvilket så kan blive begyndelsen til at eksperterne kan kloge sig med snakke om guld-gummiben - og alt det jazz, man ikke vil høre om i Aarhus.

På AGF's vegne håber vi at vi tager fejl, men vi ser klart bedst værdi i Sønderjyske til odds 3.60. Vi skyder på 2-1 til hjemmeholdet.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >