
2. august 2025
Sønderjyske - FC Nordsjælland optakt: Fortsætter FCN's dominans mod Sønderjyderne?
Både Sønderjyske og FC Nordsjælland kom ud af seneste spillerunde med nul point, efter Sønderjyderne tabte med 6-2 i Herning og FCN tabte 1-0 hjemme til Brøndby.
Sønderjyske har kun vundet én af de sidste 12 Superliga-kampe mod FC Nordsjælland, nemlig en 2-1 hjemmesejr tilbage i december 2020 foran kun 300 tilskuere i Corona-tiderne. Siden da har FCN vundet fem og spillet to uafgjort.
I de sidste tre hjemmekampe mod FCN har Sønderjyske også kun fået ét ud af ni mulige point, og sidste FCN var på besøg vandt de med 4-1 tilbage i oktober 2024.
Sønderjyske - FC Nordsjælland | ||
Kampstart: Søndag d. 3. august kl. 14.00 |
||
TV: TV3 Sport |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
3.30 | 3.70 | 2.05 |
Spil hos bet365* |
Sønderjyske
Sønderjyske åbnede sæsonen med en kanonkamp mod AGF, hvor de lyseblå dog kun fik 1-1 ud af strabadserne. Faktum er dog, at Sønderjyske var klart bedst i det opgør, og burde have vundet over De Hviiie fra Aarhus. Men skarpheden manglede foran målet.
I 2. spillerunde skulle Thomas Nørgaards mandskab så på besøg i Herning hos FCM, og her kom de i den grad til kort. FCM rundbarberede sønderjyderne med 6-2, efter Sønderjyske ellers havde taget en tidlig føring i kampen ved Alexander Lyng der hamrede en bold i mål fra en spids vinkel.
Derfra tog FCM fat - ført an af en veloplagt Franculino - og allerede ved pausen var kampen reelt afgjort med en 3-1 føring til Ulvene. FCM scorede yderligere tre gange i anden halvleg inden Sønderjyske fik pyntet på resultatet til sidst.
Det var en kamp som Sønderjyske nok ikke havde kalkuleret med point i, og derfor måske heller ikke nogen katastrofe, omend cifrene ikke pynter på den samlede målscore i tabellen. Der er sikkert også en masse læring, som Thomas Nørgaard og resten af trænerteamet kan tage med sig fra kampen.
Nu skal de så ud og vise mere af det vi så mod AGF, hvis de skal drømme om at få point mod FC Nordsjælland.
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland fik en 3-2 sejr i Fredericia i sæsonpremieren, hvor de var klart bedst set over hele kampen. Særligt den første times tid viste FCN oprykkerne forskellen på tempoet, når det kommer til 1. divisions bold og Superliga. Men der var dog lidt slinger i valsen til sidst, hvor FC Fredericia kom tæt på en udligning til 3-3 i de døende minutter.
I 2. spillerunde tog FCN så i mod Brøndby hjemme på Right To Dream Park, hvor Tigrene normalt har et godt tag på de blågule. Men denne gang stjal Brøndby alle tre point på det nyanlagte kunstgræs med en 1-0 sejr. Brøndby blev kun noteret for ét skud indenfor målrammen, og det var også FCN som var mest på bolden og skabte flest chancer, men de gik altså forgæves i byen mod et godt organiseret Brøndby-forsvar.
Nu skal FCN finde kreativiteten frem igen, for de må forvente at møde en ligeledes godt organiseret defensiv i søndagens kamp i Haderslev.
Sønderjyske vs FCN spilforslag
Sønderjyske har ofte haft det svært mod FCN og Farum-klubbens hurtige folk og boldomgang. Som nævnt indledningsvist har FCN kun tabt én af de sidste 12 Superliga-kampe mod Sønderjyske, og vi tror også FCN kommer til at dominere dette opgør.
Selv om FCN har sagt farvel til adskillige profiler, som de gør i stort set hver eneste transfervindue, så er det et teknisk stærkt mandskab som er dygtige på bolden, og vi forventer de kommer til at spille godt rundt om Sønderjyskes pres, som vi også så FCM gøre det i sidste runde. Kender FCN deres besøgelsestid foran målet når chancerne byder sig, skal de nok få puttet et par stykker ind.
Sønderjyske finder måske også vejen til netmaskerne, men FCN scorer flest. Vi skyder på en 3-1 sejr til gæsterne og spiller FCN til odds 2.05.