28. november 2025
Sønderjyske - Viborg optakt: Hvem laver et Black Friday kup i Haderslev?
Sønderjyske og Viborg er på henholdsvis femte- og sjettepladsen i Superligaen før 17. spillerunde, og ligger lunt i svinget til at snuppe en plads i Top 6 og mesterskabsspillet.
Begge hold kan med en sejr her slå et lille hul ned til FC Nordsjælland og OB på syvende- og ottendepladsen, så der er virkelig vigtige point på spil i Haderslev.
Samtidig har vi med to af Superligaens mest formstærke mandskaber at gøre - også når vi ser over hele kalenderåret 2025 som helhed. Ser vi på helårsstillingen er Viborg nemlig nr. 4, mens Sønderjyske er nr. 6, og begge hold kommer ind til kampen med tre Superliga-sejre i træk.
Der er altså lagt i kakkelovnen til et Black Friday brag på Sydbank Park, hvor det vindende hold virkelig kan gøre et kup i tabellen.
| Sønderjyske - Viborg | ||
| Kampstart: Fredag d. 28. november kl. 19:00 |
||
| TV: TV3 Sport |
||
| Betting Partner: bet365 | ||
| 1 | X | 2 |
| 2.30 | 3.50 | 2.87 |
| Spil hos bet365* | ||
Sønderjyske
Sønderjyske har virkelig gang i noget spændende i øjeblikket, og ser vi på 2025 som helhed har det faktisk set fornuftigt ud hele året. Her er Sønderjyske nemlig det sjette bedste hold i Superligaen med 46 point - et snit på 1,48 point pr. kamp, hvilket er identisk med AGF og markant bedre end klubber som Silkeborg, FC Nordsjælland og Randers.
Godt nok skal man huske på, at mange af Sønderjyskes point i dette kalenderår kom i nedrykningsspillet i sidste sæson, men de har altså længe haft vind i sejlene.
Vind i sejlene har de også haft i de sidste tre kampe i Superligaen som alle er vundet; 2-1 hjemme over Vejle, 3-2 i Aarhus og senest 2-1 hjemme over FC Midtjylland. Så kan man sige, at ikke meget skulle være tippet den anden vej, før Sønderjyske ikke havde fået mere end tre point i de tre opgør.
Mod Vejle kom sejrsmålet således først i det 93. minut, selv om man spillede en mand i overtal i næsten en time. I Aarhus var Sønderjyske bagud 1-2 ved pausen, men fik det altså vendt til tre point på en svær udebane, og senest mod FC Midtjylland fik Sønderjyske godt med hjælp fra dommerteamet, som både yderst kontroversielt udviste Philip Billing og senere tildelte sønderjyderne et ligeså kontroversielt straffespark i overtiden.
Hvorom alting er, så har Sønderjyske været rigtig gode i de seneste kampe, og der synes at være en solid bredde i truppen. Holdet bliver ikke synligt dårligere på banen, når Thomas Nørgaard sender reserver i aktion fra bænken - måske tværtimod. Og hold der har denne kvalitet og harmoni i truppen, har det ofte med at spise kirsebær med de store, når foråret kommer og Top 6-billetterne skal fordeles.
Spændende om Sønderjyske kan holde ved og komme i Top 6-slutspillet for første gang siden 2016/17 sæsonen.
Viborg
Det er ikke kun i Haderslev at det går godt i øjeblikket. Det gør det så sandelig også i Viborg. I 2025 som helhed er Viborg på fjerdepladsen med 48 point - et snit på 1,55 point pr. kamp. Så de har gjort det godt de seneste mange måneder.
Medregner vi pokalsejren på straffespark i Fredericia, er Viborg nu oppe på fire sejre i træk. I modsætning til Sønderjyske som har slået AGF og FCM i de to seneste kampe, er Viborgs fire sejre dog komme mod de dårligste hold i rækken, nemlig to sejre over oprykkerne fra Fredericia og sejre over kriseramte Vejle og målfattige Randers.
I de to seneste kampe har Viborg vundet 3-0 Fredericia og 5-2 hjemme mod Vejle, og generelt har der været gang i målhøsten hos Viborg som er oppe på 11 mål i de sidste tre Superliga-sejre. Tre af disse er modstanderne i øvrigt blevet noteret for med selvmål.
Charly Nouck scorede to senest mod Vejle og kom også på tavlen i Fredericia, men han måtte udgå med en skade i baglåret sidst mod Vejle kort før pausen og er tvivlsom til dette opgør. Det er en selvfølgelig en bitter pille at sluge for Charly Nouck og viborgenserne, hvis den lynhurtige kantspiller ikke når at blive klar.
Klar bør Thomas Jørgensen være, og han er måske Superligaens bedste midtbanespiller netop nu. En gigantisk profil og guldfugl på Viborg-holdet, som nok bliver svær at holde på gennem vinterens transfervindue. Han bliver sandsynligvis også en afgørende faktor her, hvis Viborg skal have alle tre point med hjem fra Haderslev.
Sønderjyske - Viborg
Der venter os formentlig et intenst og underholdende opgør i Haderslev mellem to hold som har meget at vinde på at hente en sejr. For Sønderjyskes vedkommende vil tre point sende dem syv point foran FC Nordsjælland på syvendepladsen, inden FCN søndag skal på besøg hos Ulvene i Herning. Viborg kan omvendt også slå et hul på fire point ned til FCN med en sejr, så begge hold bør gå efter alle pointene.
Men som det ofte er mellem to formstærke hold som virkelig bør gå efter en sejr, så kan det ende ud i en tæt kamp, hvor de til sidst stiller sig tilfredse med et point. Det tror vi bliver tilfældet her.
Af de sidste 10 indbyrdes opgør har Sønderjyske ikke slået Viborg en eneste gang, da fem er endt uafgjort og fem med sejr til Viborg. Sønderjyske er svære at slå i øjeblikket, men de har spillet mange tætte kampe, og vi tror også det kommer ned til de små marginaler denne gang, hvis der skal være en vinder.
Vi tror som nævnt at de deler pointene. Det ender 1-1. Et resultat begge hold nok kan leve med. Derfor spiller vi uafgjort til odds 3.50.
