SønderjyskE vs Viborg FF

26. april 2025

Sønderjyske - Viborg optakt: To formstærke mandskaber mødes i Haderslev

Sønderjyske kan reelt sikre overlevelse med en sejr her mod Viborg, men gæsterne har også brug for de tre point til deres topkamp mod Silkeborg i kampen om Europa Kval. 

Sønderjyske - Viborg
Kampstart:
Søndag d. 27. april kl. 14:00
TV:
TV2 Sport X
Karantæner: 
Ingen
Betting Partner: LeoVegas
1 X 2
3.05 3.85 2.28
Spil hos LeoVegas*

 

Sønderjyske

Sønderjyske har hentet fire sejre i fem kampe i nedrykningsspillet, og er gået fra at være fedtet ind i nedrykningskampen til nu faktisk at være så godt som sikre på overlevelse.

Der er ni point ned til Lyngby under stregen med kun 15 point tilbage at spille om. Får Sønderjyske point ud af opgøret her mod Viborg, skal meget gå galt hvis de skal overhales af både Lyngby og AaB, hvilket trods alt er forudsætningen for at de skal rykke ud. Hos LeoVegas er der også lige nu odds 34.00 på Sønderjyske til at rykke ned, mens oddsene på Lyngby er 1.33 og AaB 2.20. Det siger lidt om, hvor store favoritter sønderjyderne nu er til at overleve.

Senest tog Sønderjyske til det nordjyske og hentede en rigtig vigtig 3-2 sejr i Aalborg, som ultimativt kostede Menno van Dam jobbet hos AaB. Det var et tæt opgør, hvor AaB var mest på bolden og skabte lidt flere chancer og en højere xG, men hvor Sønderjyske bare viste den klasse de har haft her i foråret ift. at være skarpere i felterne end modstanderne.

Sejre over Silkeborg, Lyngby, Vejle og AaB har altså bragt dem i en gylden situation ift. overlevelse, og nu skal arbejdet gøres helt færdigt.

 

Viborg

Med fire sejre i fem kampe er Sønderjyske et ekstremt formstærkt mandskab målt på resultaterne. Men det samme er gæsterne fra Viborg.

De Grønne fra Domkirkebyen har ikke tabt i otte Superliga-kampe, så deres gode formkurve strækker sig altså også tilbage ind i slutningen på grundspillet, som de sluttede af med at vende 0-2 til 3-2 hjemme mod FC København. 

Derefter fulgte tre tre sejre i træk mod AaB, Sønderjyske og Silkeborg, men hvor det bestemt ikke var lige overbevisende hver gang. Mod AaB kørte Viborg med klatten og sejrede med 4-0 i Aalborg, men vi kender også AaB's niveau for tiden, så det er i sig selv ikke noget stort kvalitetsstempel.

I de efterfølgende to hjemmekampe mod Sønderjyske og Silkeborg kæmpede Viborg lidt med sagerne ift. at få de to sejre i land. Mod SIF skulle der bl.a. to frisparksperler af Isak Jensen til at sikre sejren, og målt på spil og chancer var det måske lidt til den heldige side.

I de to seneste har Viborg spillet 3-3 i Vejle og måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Lyngby, hvor Viborg måske kunne have fået mere ud af det - særligt mod Lyngby - men der har lige manglet den sidste kvalitet i de afgørende aktioner både offensivt og defensivt. De to pointtab i træk til de to bundhold har altså kostet i kampen mod Silkeborg om 7. pladsen, og derfor skal Jakob Poulsens tropper selvfølgelig også hjem fra Haderslev med alle tre point.

 

Sønderjyske vs Viborg spilforslag

Sønderjyske har været svære at slå på det seneste og samtidig uhyggelig skarpe ift. at få fuld valuta ud af deres chancer ift. point i kampene. Nu er overlevelsen så godt som sikret, og de skal selvfølgelig ud og gøre arbejdet færdigt, for intet er som bekendt afgjort, før en vis kvinde synger.

Der venter derfor nok Viborg en svær kamp her. Sønderjyske vil nok være fint tilfredse med et point, for med hvert eneste point de kan skrabe sammen fra nu af, bliver overlevelsen mere og mere sandsynlig. Specielt hvis Lyngby og Vejle fortsætter deres nuværende pointhøst. 

Derfor tror vi også på en kopi af den omvendte kamp i Viborg d. 6. april, hvor Viborg godt nok vandt 2-1, men hvor Sønderjyske generelt matchede Viborg godt og gjorde det rigtig svært for De Grønne at komme frem til store chancer.

Vi tror på en lidt chancefattig, taktisk låst affære mellem to hold som ikke har tabt mange kampe på det seneste, og hvor Sønderjyske trods alt "bare" skal have point. Det tror vi de får med en halvkedelig 1-1'er mod et Viborg hold som også har spillet uafgjort i de to sidste mod Vejle og Lyngby.

Vi spiller uafgjort til odds 3.85.

Spil hos LeoVegas*

Se flere Dagens Spilforslag >