
29. marts 2021
Tirsdag d. 30/3: Spilforslag til dagens VM-kvalifikation
VM 2022 kvalifikationen fortsætter i denne uge med endnu en spillerunde i gruppespillet. Danmark skal først i aktion igen onsdag aften i Østrig, og tirsdag d. 30. marts byder ikke på de helt store match-ups i VM kvalifikationen. Det understreges også med et kig på TV programmet for dagen, hvor de tre kampe som kan ses på dansk TV er Aserbajdsjan vs Serbien, Wales vs Tjekkiet og Montenegro vs Norge. De tre kampe er vi klar med spilforslag til forneden.
Belgien er en af de store nationer som skal i aktion tirsdag, når de hjemme tager mod Hviderusland. Andre store nationer som skal i ilden tirsdag er Portugal, Holland og Kroatien, som alle tre skal op mod miniput-nationer i form af henholdsvis Luxembourg, Gibraltar og Malta. De fire nævnte store nationer er alle gigantiske favoritter i deres respektive kampe, og selv om vi ikke afviser på forhånd at man kan finde god værdi i et spil på disse kampe hos bookmakerne, har vi dog valgt at se bort fra dem i Dagens Spilforslag.
I Dagens Spilforslag til VM-kvalifikationskampene tirsdag d. 30. marts har vi set på odds hos Danske Spils Oddset*. Det drejer sig om spilforslag til følgende kampe:
Spilforslag til tirsdag d. 30. marts
- 18:00 Aserbajdsjan - Serbien
- 20:45 Wales - Tjekkiet
- 20:45 Montenegro - Norge
Aserbajdsjan - Serbien
Aserbajdsjan - Serbien | ||
Kampstart: Tirsdag d. 30. marts kl 18:00 TV: EuroSport 2 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
10.00 | 4.40 | 1.38 |
Spil hos Oddset* |
Aserbajdsjan er store underdogs her mod Serbien, men de tabte faktisk kun med 1-0 i deres første VM 2022-kvalifikationskamp ude mod Portugal. Aserbajdsjan var en af de nationer, som i weekenden spillede en venskabskamp i stedet for VM-kvalifikation, og her tabte aserbajdsjanerne med 2-1 til VM-værterne Qatar.
Aserbajdsjan er nr. 108 på FIFAs rangliste, hvor de overgåes af lande som Færøerne, Mozambique, Palæstina og Mauretanien bl.a. Aserbajdsjan har da også kun fået to sejre i de sidste 20 landskampe, hvor vi medregner EM 2020 kvalifikation, Nations League, VM 2022 kvalifikation og venskabskampe. De har ikke fået en sejr i de sidste syv, hvor de senest besejrede Cypern med 1-0 i Nations League-regi. Sejren over Cypern var den eneste de fik i Nations League C Gruppe 1, hvor de ellers også var oppe mod Montenegro og Luxembourg. Kun to mål scorede Aserbajdsjan i de seks kampe i den gruppe.
Det siger næsten sig selv, at Serbien er store favoritter her. Serbien er nu ubesejret i de sidste seks kampe, hvor de har slået Irland 3-2 og Rusland 5-0 undervejs. Sejren over Irland var den første kamp for Serbien i dette gruppespil, og senest spillede de 2-2 hjemme mod Portugal i den anden VM 2022-kvalifikationskamp. Godt nok fik Ronaldo ikke godkendt et mål med 3-2 i overtiden, hvor bolden lige nøjagtigt var over målstregen, så Serbien var heldige med at få det ene point med fra kampen. Men det piller ikke ved, at de fandt vejen til netmaskerne to gange mod et Portugal-mandskab, som normalt er gode til at forsvare sig.
Det giver altså fem mål i de første to VM-kval kampe for Serbien, som dog også har lukket fire mål ind - ovenikøbet på hjemmebane. Fem hvis man medregner Ronaldos ikke-godkendte scoring. Spørgsmålet er derfor, om Serbien kan holde målet rent i denne udekamp. Vi tror der er chancer for, at Serbien kommer til at lukke et enkelt mål ind mod Aserbajdsjan, selv om hjemmeholdet ikke har lavet voldsomt mange mål i lang tid. Serbien bør dog ende med at vinde kampen. Vi gætter på 2-1 eller 3-1 til serberne, og spiller Serbien + BHS (Ja) til odds 3.80 hos Oddset. Spillet finder under "Resultat - Kampvinder og Begge Hold Scorer" markedet.
Wales - Tjekkiet
Wales - Tjekkiet | ||
Kampstart: Tirsdag d. 30. marts kl 20:45 TV: 6'eren |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
2.90 | 3.25 | 2.50 |
Spil hos Oddset* |
Wales åbnede deres VM-kvalifikation med et 3-1 nederlag ude mod Belgien, hvilket måske ikke var så overraskende. I weekenden spillede de så en testkamp mod Mexico som waliserne vandt med 1-0 på hjemmebane. Det var 13. gang ud af de sidste 14 hjemmekampe at Wales fandt vejen til målnettet, og de scorede altså også ude mod Belgien.
Nu venter der en svær kamp for Wales mod Tjekkiet, som har imponeret stort i deres første to VM-kval kampe. Først slog de Estland med 6-2 ude og senest spillede de 1-1 hjemme mod Belgien, hvor tjekkerne faktisk var bedst. Tjekkiet var tæt på at snuppe sejren til sidst, og Belgien skulle være glade for at komme hjem med det ene point.
Tjekkiet har scoret i otte af deres 10 seneste kampe, og de er ubesejret i fem af de seks seneste. Samtidig har begge hold scoret i fire ud af seks af Tjekkiets sidste udekampe.
Da Tjekkiet lukkede to mål ind ude mod Estland, og også lukkede mål ind hjemme mod Belgien, tror vi der er gode chancer for at Wales kommer på tavlen her. De plejer trods alt at score i deres hjemmekampe. Men Tjekkiet er altså også godt kørende, og tjekkerne har virkelig meget kvalitet i deres trup i øjeblikket.
Det er et rigtig spændende tjekkisk mandskab som gæster Cardiff på tirsdag, men spørgsmålet er, om de kan få en sejr. Wales har ikke tabt i 11 hjemmekampe i træk. Vi holder os fra at gætte på kampens vinder, og spiller i stedet Begge Hold Scorer (Ja) til odds 1.90.
Montenegro - Norge
Montenegro - Norge | ||
Kampstart: Tirsdag d. 30. marts kl 20:45 TV: EuroSport 2 |
||
Odds Betting Partner: Oddset.dk |
||
1 | X | 2 |
4.80 | 3.60 | 1.77 |
Spil hos Oddset* |
Montenegro er kommet godt fra land i VM 2022-kvalifikationen med to sejre i Gruppe G, hvor de har slået Letland 2-1 ude og Gibraltar 4-1 hjemme. Det er dog også to lande som er til at tale med, og der venter nu den første rigtige test for montenegrinerne, når Ståle Solbakkens norske landshold kommer på besøg.
Norge åbnede deres VM-kval med en sejr på 3-0 ude mod Gibraltar, men de kom i den grad ned på jorden igen, da de tabte med samme cifre til Tyrkiet i deres "hjemmekamp" i Malaga. Ståle Solbakken kaldte efterfølgende nederlaget til tyrkerne for "en katastrofe", og mente at de norske spillere var "for sympatiske". Hvis Norge ikke kommer med noget mere fandenivoldskhed i Podgorica mod Montenegro, kan det meget vel ende med endnu en katastrofe for Norge.
Montenegro har trods alt scoret 9 mål i deres sidste tre landskampe (4-0 over Cypern, 2-1 over Letland og 4-1 over Gibraltar), men vi taler også om et hold som i november 2019 tabte med 7-0 ude mod England, og i oktober 2020 tabte med 1-2 hjemme til Luxembourg i Nations League. Man ved ikke helt hvad man får med dette Montenegro-mandskab, men de har været i målform på det seneste, og vi tror også de finder vejen til målet mod Norge.
Solbakkens tropper må dog være sultne efter at rejse sig ovenpå nederlaget til Tyrkiet, og vi forventer de kommer hjem med alle tre point. Vi gætter på en 2-1 sejr til Norge, men nøjes med at spille norsk sejr til odds 1.77, hvilket vi synes er et fint odds på et hold, som har Erling Haaland i startopstillingen.