Arsenal - Liverpool odds & spilforslag: Spil på topkampen i Premier League

20. januar 2022

Torsdag d. 20/1: Arsenal vs Liverpool spilforslag m.m.

Torsdag d. 20. januar 2022 byder på bl.a. Arsenal vs Liverpool i Carabao Cup-semifinalen.

I dag, torsdag, byder for det første på Danmark vs Island ved EM i Herrehåndbold, som er Danmarks første kamp ved Mellemrunden. Det er med sikkerhed en kamp, som kommer til at trække mange danskere til TV-skærmen hos TV2 i aften.

Er man ikke til håndbold, kan man dog også glæde sig over et par spændende fodboldkampe i kukkassen. I Africa Cup of Nations skal der sættes punktum for gruppespillet med de afgørende kampe i Gruppe E og F, og her kan man følge både Elfenbenskysten vs Algeriet samt Gambia vs Tunesien på TV3 Sport og Viaplay kl. 17:00 og 20:00. 

Ind imellem de to kampe fra Afrika, er der også en enkelt La Liga-kamp på plakaten, nemlig opgøret mellem Getafe og Granada som vises på TV2 Sport X. I Spanien spilles også Copa del Rey, hvor både Real Madrid og Barcelona skal i aktion på udebane mod henholdsvis Elche og Athletic Bilbao.

De to Copa del Rey kampe vises ikke i dansk TV, men det er muligt at livestreame både Elche vs Real Madrid kl. 19:00 og Athletic Bilbao vs Barcelona kl. 21:30 hos bookmakeren bet365, såfremt man er indehaver af en aktiv spillekonto hos bookmakeren. Læs mere her om bookmaker livestream.

Sidst, men absolut ikke mindst, kan vi også se frem til returopgøret mellem Arsenal og Liverpool i Carabao Cup-semifinalerne. Det første opgør på Anfield endte 0-0, så alt er åbent før returkampen på Emirates Stadium i London. Den samlede vinder kan se frem til en finale mod Chelsea d. 27. februar.

Forneden er vi klar med spilforslag til Arsenal vs Liverpool.

 

Arsenal vs Liverpool spilforslag

Det omvendte opgør i Liverpool endte målløst, trods Arsenal fik Granit Xhaka udvist midt i første halvleg. Liverpool vandt boldbesiddelsen med 78% og skabte naturligvis også langt flest forsøg mod mål, men Arsenal red stormen af.

Nu står The Gunners med gode kort på hånden for at spille sig i finalen, hvor Chelsea venter. Arsenal har vundet 10 af de sidste 12 hjemmekampe på tværs af alle turneringer, så The Gunners er godt kørende hjemme i London. Samtidig er Liverpool uden sejre i deres tre seneste udekampe (V0-U2-T1). 

Liverpool må også undvære en række spillere i aftenens kamp. Mo Salah, Sadio Mané og Naby Keita er f.eks. ude pga. deltagelse i Africa Cup of Nations, og Divock Origi og Alex Oxlade-Chamberlain forventes også at misse opgøret med skader.

Arsenal må dog også undvære spillere. Granit Xhaka har karantæne, og derudover mangler The Gunners også en lille håndfuld spillere som er væk med deres afrikanske landshold. Det drejer sig om Pierre-Emerick Aubameyang, Mohamed Elneny, Thomas Partey og Nicolas Pepe. Derudover er syv Arsenal-spillere listede som tvivlsomme, heriblandt Calum Chambers, Bukayo Saka, Emile Smith-Rowe, Cedric Soares og Martin Ødegaard. 

Selv om Arsenal ikke har vundet i deres tre seneste kampe (V0-U1-T2), er det værd at bemærke at to af de tre kampe var på fremmed græs. Et svækket Arsenal-mandskab tabte 1-0 i Nottingham i FA Cuppen og derudover tabte Arsenal med spinkle 2-1 hjemme mod Man City. Senest blev det 0-0 mod Liverpool (med 10 mand i over en time) i det første semifinaleopgør.

Vi synes ikke de tre seneste kampe viser et retfærdigt billede af Arsenal form overordnet set. Før nederlaget til City var Arsenal ubesejret i 11 kampe i træk hjemme på Emirates, og de vandt 10 af de 11. Vi forventer at Arsenal kan byde Liverpool op til dans her, specielt set i lyset af at Liverpool mangler bl.a. Salah, Mané og Origi.

Arsenal har nemlig også holdt fem clean sheets i de sidste syv hjemmekampe, og med et svækket Liverpool-angreb i vente, kan Arsenal måske også holde gæsterne fra fadet her. Liverpool scorede dog tre gange mod Brentford i deres seneste kamp, men de fik også 21 afslutninger mod mål, og så var de også på hjemmebane på Anfield. Så mange chancer får de næppe her på Emirates.

Vi ser opgøret som værende helt åbent, og derfor tipper vi en hjemmesejr til formstærke Arsenal til et flot odds 3.40 hos bet365.

Spil hos bet365*