
20. januar 2021
Torsdag d. 21/1: Liverpool v Burnley og Cornella v Barcelona m.fl.
Midtugen er spækket til med fodbold fra de største europæiske ligaer. Torsdag d. 21. januar er ingen undtagelse, hvor du i dit TV kan se frem til kampe fra både England, Italien og Spanien.
I England får sidste års vindere fra Liverpool hjemme på Anfield besøg af Burnley i Premier League. I Spanien er der både La Liga og Copa Del Rey på programmet, når Athletic Bilbao og Barcelona skal i aktion mod hhv. Ibiza og Cornella, hvor der er billetter til 1/8 finalerne på spil. Også i Italien spilles der fodbold i Coppa Italia, når Lazio og Parma tørner sammen.
Læs mere om en række af dagens største TV-kampe i vores spilforslags-optakter til kampene forneden, hvor oddsene er fundet hos dagens udvalgte bookmaker, Bet365*
Spilforslag til torsdag d. 21. januar 2021:
- 21:00 Liverpool - Burnley
- 21:00 Cornella - FC Barcelona
- 21:15 Lazio - Parma
- 21:30 Eibar - Atletico Madrid
Liverpool - Burnley
TV: Xee
Vi starter vores rundtur i det engelske, hvor de forsvarende mestre fra Liverpool får besøg af Burnley hjemme på Anfield. Jürgen Klopp og Liverpool har længe ligget solidt på førstepladsen, men har måtte se sig overhalet af Leicester og Manchester City efter en periode på fire kampe, hvor man står uden sejr i en 0-3-1 stime. Derfor er det vigtige point som der er på spil for Liverpool torsdag aften, idet et nyt pointtab for alvor vil sætte gang i frustrationerne hos fansene.
Liverpool har spillet en lang sæson med mange kampe. Samtidig har man været plaget af skader til flere af de normale startere fra sidste sæson, hvilket kan være nogle af grundene til vi pt. ser et Liverpool hold, der er langt fra det niveau man så i sidste sæson. Ikke desto mindre er man kæmpe favoritter til at hente en sejr over Burnley, hvor 1-tallet står til odds 1.18 hos bet365, mens gæsterne til sammenligning giver pengene 15 gange igen.
Burnley er inden 19. spillerunde placeret på en 16. plads lige over stregen. Med fire point ned til den forkerte side kan meget fortsat gå galt for Burnley, der har haft svært ved at finde vej til netmaskerne. Med ni mål i 17 kampe er holdet det lavest scorende hold i Premier League, hvilket i sig selv gør det imponerende at The Clarets har hentet 16 point. Kontrasten mellem mål og point vidner om et effektivt Burnley mandskab, der har holdt stærk defensiv, der har været gode til at lukke af bagi, mens man har været gode til at hente sejre på 1-0.
Burnley er rækkens mest målfattige hold med en snit på 1,8 mål pr. kamp. Mod et Liverpool hold, der for kun tre gange i deres seneste ni kampe har formået at score mere end et mål lugter det derfor af en kamp, hvor det ikke nødvendigvis bliver nogen målfest. Burnleys seneste fire kampe er endt med cifrene 0-1, mens Liverpool kommer fra fire kampe med hhv. 0,1,2, og 0 mål.
Vi forventer at se et Liverpool hold, der kommer til at være meget på bolden hvor de skal forsøge at bryde et Burnley hold, som formentlig kommer til at stå lavt. The Reds bør have klassen til at snuppe de tre point, men forvent ingen målfest. Vi forsøger os med en kombination på Liverpool sejr + Under 3,5 mål til odds 2.05 hos bet365.dk
Cornella - FC Barcelona
TV: Ekstra Bladet+
Obs: Kampen vises ikke på Dansk TV, men kan streames på Ekstra Bladet med et Plus-abonnement.
Der venter flere af Cornella spillerne deres største kamp i karrieren, når de får besøg af FC Barcelona torsdag aften. Hjemmeholdet gør sig til dagligt i Segunda Division B - den tredjebedste række i spansk fodbold, hvor holdet ligger i den tunge ende af tabellen. Derfor er det heller ikke overraskende at se gæsterne som store favoritter til opgøret, hvis man kigger på odds hos bookmakerne. Her står en sejr til FC Barcelona i odds 1.22, mens der er odds 12.00 at hente på en hjemmesejr i ordinær spilletid.
Cornella leverede sæsonens måske største overraskelse i Spanien, da de i sidste runde slog Atletico Madrid ud med 1-0. Derfor kan Barcelona heller ikke tage alt for let på opgaven, selvom der på papiret er markant forskel på de to hold. Ovenpå nederlaget til Athletic Bilbao i Super Cuppen er der ikke råd til at smide endnu en turnering for catalanerne, derfor bør Koeman også være i stand til at sætte spillerne op til opgøret, trods modstanderens størrelse.
Der bliver tale om et Catalansk møde, hvor Barcelona formentlig kommer til at give flere af profilerne en pause, mens nogle af de unge spillere kommer i aktion. Vi ved i hvert fald, at Messi kommer til at misse opgøret, for han afsoner den første af to spilledages karantæne for sit røde kort i Super Cup-finalen mod Athletic Bilbao.
For Cornella spillerne bliver det en kamp, hvor man kan spille frit, velvidende at de ikke har det store at tabe, men alt at vinde. Oddsene på 1X2 markedet virker korrekt sat, derfor retter vi i stedet vores øjne på spillermarkedet og danske Martin Braithwaite.
Set med danske briller kan opgøret godt vise sig at blive en vigtig kamp for Braithwaite, der må forventes at starte i angrebet, på trods af, at han er blevet skubbet ud på bænken som følge af Dembélés tilbagekomst i de seneste kampe. Som en af de formentlig mere rutinerede spillere i startopstillingen og med Messi ude, så bør det være en god mulighed for Braitwaite til at vise sig frem og komme på måltavlen.
Bet365 tilbyder odds 1.95 på Martin Braithwaite scorer i kampen, hvilket virker pænt, hvis han får lov til at starte i front.
Lazio - Parma
TV: Youtube
Obs: Kampen vises ikke på Dansk TV, men kan streames gratis på Youtube
Lazio og Parma tørner sammen i den eneste kamp fra Støvlelandet torsdag, når der spilles Copa italia. Her er der en billet på spil til kvartfinalerne, når de to hold mødes på Stadio Olimpico i Rom kl. 21.15 i hvad der ligner en kamp, hvor Lazio står med de bedste kort på hånden for at spille sig videre.
Lazio kommer ind til mødet med en opadgående formkurve, der tæller tre sejre i træk. I weekenden slog man ganske overbevisende Roma med 3-0 i et Rom-derby, der aldrig blev så spændende som vi havde forventet på redaktionen. Sejren sender dem op på en 7. plads i tabellen, hvor man lider af at have fået en dårlig start på sæsonen. Subtoppen er dog tæt i det italienske, og med kun tre point op til Napoli på tredjepladsen, er der god mulighed for at Le Aquile kan avancere i tabellen.
Lazios modstander Parma kæmper en hård kamp i Serie A, hvor de pt. kun befinder sig et enkelt point over stregen. Derfor er spørgsmålet også, hvor stor fokus manager Roberto D'Aversa kommer til at have på denne turnering. De seneste ni kampe i Serie A har ikke kastet en eneste sejr af sig for gæsteren, der i perioden har hentet fire point. Det vil derfor heller ikke være mærkeligt, hvis man vælger at rotere i truppen til aftenens kamp, hvor man samtidig kan kigge mod statistikkerne og se, at man har haft det svært når man står overfor Lazio.
Således har Lazio vundet de seneste 10 indbyrdes møder mellem de to klubber. Vi skal tilbage til 2012 for at finde den seneste sejr til Parma, der også må se sig selv som underdogs til opgøret i aften, hvis man skal følge bookmakernes odds. Her er der odds 1.45 på en Lazio sejr, mens gæsterne står til odds 6.00.
Der bør være stor niveauforskel på de to hold, og med gæsterne der forventer at rotere i truppen, så virker et spil på en sikker sejr til hjemmeholdet fristende. Vi forsøger os med et spilforslag på Lazio HT/FT til odds 2.25. Her skal Lazio være foran inden pausen og igen ved slutfløjt før der er gevinst.
Eibar - Atletico Madrid
TV: TV2 Sport X
Vores rundtur til torsdagens program slutter i det spanske, hvor der i ligaen spilles et opgør mellem Eibar og Atletico Madrid på Estadio Municipal de Ipurua. Her skal hjemmeholdet forsøge at se, om de kan blive det kun andet hold i denne sæson til at stoppe madrilenerne. Gæsterne har gang i en fantastisk sæson, der indtil videre har budt på 13 sejre i 16 kampe i ligaen, hvilket har sat dem i spidsen af tabellen, hvor Simeones tropper har et hul på fire point ned til Real Madrid på andenpladsen med to kampe i hånden.
Eibar på den anden side holder til i den tunge ende af tabellen, hvor de efter 18 kampe ligger på en 15. plads med kun fire sejre i sæsonen. Kun syv af de point er hentet på hjemmebane, hvor Baskerklubben altså har haft det svært uden tilskuerne på lægterne til at bakke dem op. Samtidig røg man i weekenden ud af Copa Del Rey med et nederlag på 3-1 til Navalcarnero fra den næstbedste række. Opgaven bliver ikke nemmere for Eibar når man står overfor Atletico Madrid, der har været sæsonens suverænt bedste hold defensivt med kun seks indkasserede mål i 18 kampe.
Eibar har i denne sæson haft en snit på 1,8 mål pr kamp, mens det for Atletico Madrid er på 2,2 mål pr kamp. For begge holds vedkommende er det blandt de laveste i hele rækken, og derfor forventer vi heller ikke det bliver nogen målfest vi kommer til at se i det Nordlige Spanien torsdag aften. Kigger man på H2H, så er der faldet under fire mål i otte ud af 12 tidligere opgør, hvor de to hold har stået overfor hinanden i La Liga.
Alt i alt er det svært at se, hvordan Eibar skal bære sig afsted med at få noget fra opgøret, når man kigger på deres nuværende form kontra gæsternes. Atletico Madrid har haft en fantastisk evne til at lukke kampene ned, når de først kommer foran med 1-0 eller 2-0. Derfor forsøger vi os med et spilforslag på Atletico Madrid sejr + Under 3.5 mål til odds 2.05 hos bet365.dk. Et spilforslag der er gået hjem i to af de seneste tre indbyrdes møder.