Vejle - FC Fredericia

8. februar 2026

Vejle - FC Fredericia optakt: Bundgys i forårspremieren

Mandag aften byder på lokalbrag og bundopgør i Vejle, når FC Fredericia lægger vejen forbi. Der er i forvejen stort pres på begge nedrykningsfavoritter til at komme stærkt fra land i 2026, men presset kan være endnu større, hvis både Randers og Silkeborg får point - og måske endda sejre - søndag.

Vejle - FC Fredericia
Kampstart:
Mandag d. 9. februar kl. 19:00
TV:
TV2 Sport X
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.95 3.50 3.70
Spil hos bet365*

 

Vejle

Vejle indleder forårssæsonen fra en velkendt position, nemlig bagest i Superlige-feltet. De seneste par år har de klaret frisag til sidst i slutspillet, men spørgsmålet er om den nye cheftræner Claus Nørgaard kan gentage bedriften i denne sæson.

Claus Nørgaard får i hvert fald sin sag for, når han skal forløse potentialet i Vejle-truppen og indhente klubber som Silkeborg eller Randers som p.t. er dem vejlenserne kan spejde forude lige over stregen.

Skal Vejle lykkedes med endnu en redningsaktion i slutspillet bliver det sandsynligvis en mand som Wahid Faghir som skal gøre det for dem. FCK-lejesvenden Amin Chiakha er i hvert fald ikke længere i klubben.

Vejle har dog også oprustet med en ny offensivspiller i form af den 18-årige ghaneser Ransford Amoo fra True Life FC, samt en forstærkning til defensiven i form af den 21-årige georgier Latsabidze fra Shakhtar Donetsk på leje.

Men spørgsmålet er om de kan blive tungen på vægtskålen på den korte bane.

Skal man fremhæve det positive ved Vejle inden forårspremieren er det selvfølgelig, at de sluttede 2025 godt af med sejre over Brøndby i Superligaen og Viborg i pokalen. Dog var 1-0 sejren over Viborg ikke nok til avancement, da man havde tabt den første kamp i Viborg med 4-1. 2-1 sejren over Brøndby lunede dog gevaldigt, og har helt sikkert givet Vejle-truppen en bedre juleferie, trods alt.

Nu er spørgsmålet hvordan Vejle og Claus Nørgaard kommer fra land i 2026. De må undvære Mikkel Duelund med karantæne.

 

FC Fredericia

I FC Fredericia har der været fokus på at få styr på defensiven henover vinteren, og man har hentet hjem igen til Fæstningsbyen fra Fredrikstad i Norge. Han var fremragende sidst han var i Fredericia og ligner et godt bud på at løse udfordringerne på målmandsposten.

Derudover har FC Fredericia hentet Friday Etim i FC Midtjylland, som nok ikke har sprængt banken, men kan blive en værdifuld forstærkning til truppen. Endvidere hentede FC Fredericia sidst i vinduet også Elias Hansborg fra OB på en fri transfer.

Til gengæld har FC Fredericia sagt farvel til målmand Mattias Lamhauge der er rejst til Strømsgodset og Martin Huldahl som er taget til Hobro.

FC Fredericia har altså ikke været ude og foretage de helt store ændringer til truppen med henblik på overlevelse i deres første Superliga-sæson. Skulle Mission Overlevelse glippe, ser FC Fredericia dog ud til at være et godt sted ift. at konkurrere om oprykning igen i næste sæson.

Inden man kigger så langt frem, så skal man dog ikke afskrive oprykkerne endnu. De startede sæsonen fremragende og tog fusen på mange hold med en frisk tilgang til spillet, og kan de genfinde nogle af de takter her i foråret, kan de også hurtigt skrabe point sammen i slutspillet til at gøre det spændende i bunden.

Dertil skal FC Fredericia selvfølgelig håbe på, at klubben som Silkeborg og Randers får endnu større problemer i foråret, end de havde i efteråret.

 

Vejle - FC Fredericia spilforslag

Vi har med to hold at gøre, som skal fra land med en sejr, for at få den bedst tænkelige start på nedrykningskampen i 2026. Men vi har også med to mandskaber at gøre, for hvem et nederlag i forårspremieren vil være en bitter pille at sluge.

Begge drømmer selvfølgelig om en sejr og en god start, men det kan også smitte af på kampen, at ingen af de to reelt kan leve med et nederlag. Særligt ikke hjemmeholdets nye træner, Claus Nørgaard, som selvfølgelig drømmer om en flyvende start på tilværelsen som cheftræner i Nørreskoven. Her kunne han næppe ønske sig en bedre modstander end netop Fredericia til dét formål.

Vi tror også Claus Nørgaards tropper trækker det længste strå, men det bliver sandsynligvis en tæt og nervepirrende affære.

Vi går med 2-1 til vejlenserne og spiller Vejle til odds 1.95.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >