Vejle - OB

1. august 2025

Vejle - OB optakt: Underholdende opgør i vente i Nørreskoven?

Vejle og OB tørner sammen i Nørreskoven fredag aften, hvor der er lagt op til en underholdende og intens affære for tætpakkede tribuner. Vejle jagter sæsonens første sejr, men OB skal søge at bygge videre på en fremragende sæsonstart med fire ud af seks mulige point.

Vejle har vundet fire af de sidste fem kampe mod OB i Superligaen, inkl. de seneste to som fandt sted i 2024. Sidst blev det til 3-2 til Vejle, da OB sidst gæstede Nørreskoven. Kan Vejle igen få en meget tiltrængt sejr over fynboerne?

Vejle - OB
Kampstart:
Fredag d. 1. august kl. 20.00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.70 3.60 2.37
Spil hos bet365*

 

Vejle

Vejle har åbnet sæsonen med ét point for to kampe, hvor det er blevet til 1-1 mod Randers FC og derefter et 2-0 nederlag til FCK i Parken.

Selv om Vejle altså er kommet på pointtavlen med udligningen mod Randers i de døende sekunder af sæsonpremieren, har vejlenserne hårdt brug for en sejr under Ivan Prelec som sidst vandt med Vejle i 31. spillerunde i maj 2024 sæsonen. Det var en 2-0 hjemmesejr over Hvidovre. Prelec har selvfølgelig været væk fra Nørreskoven i en lang periode, men der er ingen tvivl om, at de røde har brug for at få en sejr under Prelec snart.

Det handler også om, at det er vigtigt at få en sejr tidligt i sæsonen og særligt med en ny træner. Og kan man ikke slå en oprykker på hjemmebane - hvor skal sejrene så komme fra?

Ser man på Vejles spil i de første par kampe, er der heldigvis opløftende tendenser at spore. Der er ingen tvivl om, at det er et bedre fodboldhold, end sidst Prelec var cheftræner i klubben. Vejle har været gode mellem felterne, men mangler måske noget kvalitet i felterne - særligt oppe foran. Klubben mangler i den grad en stærk og målfarlig 9'er type, for spillet mellem felterne har som sagt været fint, hvilket Vejle senest viste i Parken mod FCK, men de har altså svært ved for alvor at blive målfarlige ofte nok.

Mod Randers havde Vejle en xG på kun 0.69 og mod FCK var den marginalt bedre med 0.99. Kommer chancerne og målene her mod OB, som har indkasseret i begge deres to første kampe?

 

OB

OB har åbnet deres comeback-sæson i Superligaen med bravur. Først blev det til stort point i Herning med 3-3 mod FC Midtjylland, og derefter en 3-1 hjemmesejr over Viborg i seneste runde.

Mod Viborg kom den nye angriber, Noah Ganaus igen på tavlen for anden kamp i træk, og sammen med Fiete Arp har han vist sig som et friskt og spændende bekendtskab hos fynboerne. Det var dog Nicolas Bürgy som stjal billedet i hjemmesejren mod Viborg med to scoringer mod sin gamle arbejdsgiver.

Det hører også med til historien om OB's to første kampe, at man i Herning nærmest fik foræret alle tre scoringer på fejl i FCM-defensiven, og mod Viborg var det gæsterne fra Domkirkebyen som lagde bedst fra land og havde flere gode chancer for at tage føringen, inden OB åbnede scoringen. På papiret ser det solidt ud, at OB var foran 3-0 før Viborg fik reduceret og pyntet på resultatet til sidst, men sandheden er måske nok, at Viborg med lidt mere skarphed kunne have fået mindst et point med hjem.

Generelt kan man sige om OB'ernes start på Superliga-sæsonen, at resultaterne har været gode, men også at spille i perioder har efterladt noget at ønske sig. Specielt set med Alexander Zorniger briller. Der har været for lange perioder i kampene, hvor OB ikke har ramt det spil, som Zorniger søger efter. Men faktum er, at OB også i perioder har set rigtigt gode ud med en spændende offensiv trio bestående af Fiete Arp, Noah Ganaus og Jay-Roy Grot.

Spændende bliver det nu at se, om OB kan få endnu en sejr med fra Vejle, for så vil det i sandheden være en forrygende start på sæsonen for oprykkerne.

 

Vejle vs OB spilforslag

Vejle har som skrevet i optakten været et godt fodboldhold i spillet mellem felterne i de første to kampe. Masser af teknisk dygtige boldspillere. Defensiven har også været ganske solid i lange perioder, men de har altså svært ved at få det sidste output på i form af store målchancer. Og når de endelig får en god chance, er de måske ikke så skarpe til at få puttet dem ind. Man savner i den grad en mand som German Onugkha, og her er Wahid Faghir nok manden som skal løfte opgaven. Men Faghir døjer med en skade, og forventes kun at kunne spille måske en halv times tid i hjemmekampen mod OB. Og selv hvis han spiller, er han næppe i nærheden af optimal kampform.

Når det så er sagt, forventer vi et Vejle hold som kommer til at være gode på bolden, og de skal også nok komme til deres muligheder her mod OB. Fynboerne har spillet noget tju-bang fodbold (kontrolleret kaos) under Zorniger i de første to kampe, og vi forventer også at det bliver samme billede her mod Vejle. Det bør betyde masser af muligheder i og omkring felterne i begge målender.

Derfor tror vi også på en potentielt chancerig og underholdende affære med mål i begge ender, men den tipper nok ud til gæsternes fordel, for de har langt flere måltrusler på holdet i form af en virkelig stærk offensiv trio i Fiete Arp, Ganaus og Grot.

Vi går med en 2-1 sejr til gæsterne og spiller OB til odds 2.37.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >