Vejle - Silkeborg

25. oktober 2025

Vejle - Silkeborg optakt: Kan VB lukke munden på skeptikerne, når SIF besøger Nørreskoven?

Bundholdet fra Vejle tager mod Silkeborg og her er oddsene tættere end man måske skulle tro, taget i betragtning at Vejle blev knust med 5-1 i seneste runde mod FCM, mens Silkeborg slog FC København med 3-1. 

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at pilen peger mest i den rigtige retning for gæsterne, men kan Vejle alligevel - omsider - få den vigtige anden sejr under Ivan Prelec?

Vejle - Silkeborg
Kampstart:
Søndag d. 26. oktober kl. 14:00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.75 3.40 2.45
Spil hos bet365*

 

Vejle

Det bliver ofte et meget sort/hvidt billede der males af bundstriden i Superligaen i medierne. Ligger man under stregen, er man nærmest pr. definition i krise og landets fodboldeksperter tager stilling uge efter uge til, om der skal et trænerskifte til. En meget forudsigelig pressedækning, som også er det vi hører uge efter uge omkring Vejle Boldklub.

"Er Prelec den rigtige? Hvis Vejle ikke vinder den næste kamp - så ser det kulsort ud."

Men det er med denne debat som det er med al debat - det er vigtigt at få nuancerne med.

Selvfølgelig er det skidt for Vejle, at Ivan Prelec har vundet én ud af 20 Superliga-kampe med Vejle, og det er vel også på sin plads at stille spørgsmålstegn ved at Vejle indtil videre ikke har fået mere ud af en på papiret spændende trup.

Men der er trods alt kun fem point op til Viborg over stregen, og et par sejre i træk til Vejle kan ændre billedet fuldstændigt i bunden. Så mere i krise er Vejle altså heller ikke.

Der signaleres også en voldsom ro udadtil fra Nørreskoven uanset hvem man interviewer. Senest var Mikkel Duelund også klar i spyttet, da han slog fast at de dårlige resultater handler om spillerne, ikke træneren. 

Det er tydeligt, at der generelt hersker en tro på projektet og på cheftræner Ivan Prelec, og at Vejle er langt fra at gå i panik. Det er der som sådan heller ingen grund til - endnu - for som nævnt kræver det blot et par sejre, før de er helt med igen.

Ser man på spillet og udtrykket i mange af Vejles kampe, så har man også fornemmelsen af, at de ikke mangler meget for at få markant flere point. Mange af de underliggende parametre har været fine, men der mangler helt sikkert noget skarphed i felterne.

Senest var det selvfølgelig helt skidt, da Vejle blev tværet ud med 5-1 på MCH Arena af et sprudlende FCM-mandskab. Stærkt hæmmet af fravær til karantæneramte Lasse Nielsen og Stefan Velkov i det centrale forsvar blev Vejle forsvaret konstant løbet over ende, og det var en meget, meget skidt indsats i de første 45 minutter fra VB. Nede med 4-0 efter en halv time, og måden det skete på... Av! 

Men de kan glæde sig over at have Lasse Nielsen og Velkov tilbage til opgøret mod Silkeborg. Spørgsmålet er så, om det bliver denne gang, Ivan Prelec får hentet den vigtige sejr. Taber VB igen, vil pressen selvfølgelig stå klar med de samme spørgsmål som sidste uge; Er Prelec den rigtige mand for VB?

 

Silkeborg

Mens Vejle fik læsterlige klø i Herning af titeludfordrende fra FC Midtjylland, tog Silkeborg en kæmpe skalp med en 3-1 hjemmesejr over de regerende mestre fra FC København. Her var det Silkeborg, som mere eller mindre skilte FCK'erne ad i de første 45 minutter.

Sjældent har man set så rystet et FCK hold gå til pause, bagud med 3-0, og det var selvfølgelig ikke kun FCK som var dårlige - det var i høj grad også Silkeborgs egen fortjeneste.

Kent Nielsens tropper var voldsomt aggressive i deres høje pres og fremtvang den ene personlige FCK-fejl efter den anden. De udfordrede, de duellerede og de tvang FCK'erne i knæ. 

I anden halvleg vendte kampbilledet til FCK's fordel, hvor Løverne kom bedre med. Måske blev de også snydt for et straffe til Lukas Lerager, men VAR mente nej. FCK fik reduceret, men Silkeborg red flot stormen af med en solid defensiv og lidt hjælp fra stolperne. 

Derfor kan Silkeborg se tilbage på en periode over godt 30 dage, hvor de har fået fire ud af seks mulige point mod FC København, men også spillet 1-1 hjemme mod Vejle og blevet udspillet af AGF i Aarhus. 

Kompasset svinger altså lidt i Silkeborg, og man ved aldrig helt hvad man får fra Kent Nielsens tropper i denne sæson. Men der har i hvert fald været positive takter på det seneste, og sejren mod FCK skal helt sikkert stå som et referencepunkt fremadrettet for Kent Nielsen. Det er sådan, man skal spille.

Nu skal Silkeborg så forsøge at gentage den flotte præstation på udebane mod bundholdet, og SIF kan også finde optimisme i, at de vandt med hele 4-0 sidst de var på besøg i april. 

 

Vejle - Silkeborg spilforslag

Sidst Silkeborg var på besøg i april vandt gæsterne med hele 4-0, men de seneste to opgør mellem klubberne er begge spillet i Silkeborg og endt 1-1. Så det har været tæt i de seneste par opgør mellem Vejle og Silkeborg, og det tror vi også det bliver igen her. 

Med al respekt for Silkeborgs fremragende sejr over FCK, så ramte de også et FCK-hold som på dagen var langt, langt under niveau. Det samme gjorde de i Parken for en måned siden, hvor FCK'erne delte tidlige julegaver ud. Generelt har der også været mange kampe, hvor Silkeborg ikke har ramt niveau, og hvis Vejle kommer ud med en plan om at dø med støvlerne på, kan der vente en svær kamp for SIF.

Vejle har trods alt en stor plet fra Herning der skal vaskes af trøjen foran hjemmepublikummet, og de får altså også bedre styr på forsvaret igen med Nielsen og Velkov tilbage.

Vi spår det ender uafgjort for tredje gang i træk mellem klubberne. Denne gang bliver det 2-2 og derfor spiller vi uafgjort til odds 3.40.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >