Viborg vs FC København optakt

16. juli 2025

Viborg - FC København optakt: Superliga-premieren 2025/26

Superliga-premieren anno 2025/26 spilles fredag aften i Viborg, hvor de danske mestre fra FC København kommer på besøg.

Viborg er stadig i skrivende stund uden en cheftræner efter klubben denne sommer solgte Jakob Poulsen til AGF, og det har efter alt at dømme haft indflydelse på sommerens transfervindue. Der er nemlig ikke kommet synderligt meget ind, mens der til gengæld er sagt farvel til en række profiler.

Hos FC København ser truppen godt rustet ud til et titelforsvar, og FCK indleder også sæsonen som forholdsvist store favoritter til at genvinde det danske mesterskab. Men kan Løverne få en planmæssig sejr at komme fra land på?

Viborg - FC København
Kampstart:
Fredag d. 18. juli kl. 19.00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
5.25 4.00 1.60
Spil hos bet365*

 

Viborg

Viborg tabte begge pokalsemifinaler til netop FC København i slutningen af sidste sæson, men de grønne fra domkirkebyen faldt med ære over to kampe, hvor de matchede Løverne godt. 

Generelt var det også en stærk afslutning på Superliga-sæsonen for Viborg, som kun tabte én af de 10 kampe i slutspillet.

De rakte dog kun til en 8. plads i tabellen, da regnskabet blev gjort op, men der var grund til at tilfredshed på baggrund af en stærk sæson, hvor flere spillere for alvor blomstrede op undervejs. 

Serginho var den helt store oplevelse i fjor, og ham har Viborg formået at holde på indtil videre. Til gengæld har man sagt farvel til en række profiler, herunder Isak Jensen som er gøet til AZ Alkmaar, Renato Junior til Al-Wasl, Ibrahim Said til Mortherwell, Paulinho til Otelul Galati og Justin Lonwijk som er returneret til Dynamo Kiev efter endt leje. Også Elias Anderson, Kasper Kiilerich og Anel Zulic har forladt klubben.

Mens der har været gang i udgående transfers, skorter det på forstærkninger og nye navne indtil videre. Det skyldes nok manglen på en ny cheftræner. 

Ind er kommet venstrekanten en ny centerforward i form Dorian Junior fra Marbella FC i Spanien. Dorian Junior har spillet hele sin karriere i spansk fodbold, og i sidste sæson spillede han i alt 32 kampe og scorede 10 mål for Marbella FC i den tredjebedste række i Spanien. Tidligere har han optrådt for Cultural Leonesa og CD Leganés.

Derudover har Viborg købt Yonis Njoh fri fra Pau FC i den næstbedste franske række. Njoh var også på leje i Viborg i sidste sæson, hvor han gjorde det glimrende.

Siden Jakob Poulsens afgang for godt en måned siden har assistent Nickolai Lund været hovedansvarlig med assistance fra den erfarne Ralf Pedersen og resten af trænerstaben. 

Trænerstaben i Viborg har denne sommer kunne se deres mandskab an i tre testkampe, hvor man har tabt 2-0 til Randers, slået FC Fredericia med 7-1 og også besejret AaB med 2-0 i generalprøven i lørdags. Her scorede Charly Nouck (41.) og Yonis Njoh (65.) de to mål for viborgenserne.

 

FC København

The Double-vinderne fra FC København kommer derimod ind til den nye sæson i Superligaen i rigtig god forfatning.

Som afslutningen på slutspillet skred frem i sidste sæson, så FCK ud til at blive bedre og bedre som ugerne gik, og da sæsonen sluttede var de uden tvivl Danmarks klart bedste fodboldhold. 

Sommeren er blevet brugt på at gøre truppen klar til et dobbelt titelforsvar i Danmark, og den kommende sæson i Europa, hvor Løverne selvfølgelig drømmer om et Champions League eventyr.

Der var eftersigende bud fra udlandet efter cheftræner Jakob Neestrup, men ham ville FCK ikke slippe. Derfor bliver det igen Neestrup som skal føre FCK til flere titler i den kommende sæson, og han har fået spændende forstærkninger ind henover sommeren.

Det mest prominente navn er helt sikkert Youssoufa Moukoko, som på et tidspunkt var udråbt til et af verdens absolut største talenter. Allerede i en alder af kun 20 år står han noteret for 99 kampe for Dortmund og har også optrådt to gange på det tyske landshold. Men selv om han i årevis var udråbt til et gigantisk talent, gik karrieren lidt i stå i Dortmund, og nu er planen at den skal kickstartes i den danske hovedstad. 

Transferen af Moukoko har uden tvivl fået mange til at spærre øjnene op, og det bliver ekstremt spændende at se, om han kan forløse sit enorme talent i FC København og Superligaen. Det kan vi roligt glæde os til at følge i denne sæson.

Foruden Moukoko har FCK hentet en ny målmand i kroaten Dominik Kotarski fra PAOK, og ekstremt spændende talenter i form af den defensive midtbanespiller Dominik Sarapata fra Gornik Zabrze, og ikke mindst højrebacken Yoram Zague som er hentet i PSG på en lejeaftale. 

Det er også værd at nævne den centrale forsvarsspiller Junnosuke Suzuki fra Shonan Bellmare, og at FCK har købt de to lejede spillere, Marcos Lopez og Pantelis Hatzidiakos, fri i Feyenoord og Cagliari. 

Derudover har FCK'erne i øvrigt også fået den brandvarme German Onugkha tilbage fra leje i Vejle.

Konklusionen er altså, at FCK ser godt rustet ud til den kommende sæson. I generalprøven i weekenden slog FCK deres venner fra HSV med 1-0 i en nærmest broderlig venskabskamp i Parken.

 

Viborg vs FC København spilforslag

Viborg gjorde ofte livet svært for FCK i de indbyrdes kampe i sidste sæson, og Viborg har også gjort det udmærket i træningskampene - selv om man aldrig skal lægge for meget i disse. 

Der er dog et stort spørgsmålstegn lige nu ud for Viborg, som kommer ind til kampen uden en regulær cheftræner, uden de helt store forstærkninger og en masse afgange fra truppen.

FCK er, og skal være, store favoritter her, men vi tror nu alligevel at Viborg kommer til at bide godt fra sig undervejs i opgøret og hjemmeholdet skal nok komme på tavlen. Det ender dog med en sejr til Løverne - vi skyder på 3-1 til gæsterne og spiller FCK + Begge Hold Scorer til odds 3.40.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >