Viborg FF vs FC Midtjylland optakt

6. december 2025

Viborg - FC Midtjylland optakt: Formstærke mandskaber mødes i ærkefjendeopgør

Der venter et brag på Viborg Stadion i sidste spillerunde af Superligaen i 2025. Der er nemlig ærkefjendeopgør på spisesedlen, når Ulvene fra Herning kommer på besøg. 

FC Midtjylland ser skræmmende gode ud i øjeblikket, så der venter Viborg en svær opgave i at besejre deres fjende nr. 1. Men hjemmeholdet er ubesejret i syv kampe i træk, så forhåbentligt kan de give Ulvene kamp til stregen i en festlig afslutning på Superliga-efteråret.

Viborg - FC Midtjylland
Kampstart:
Søndag d. 7. december kl. 14.00
TV:
TV3 Sport
Betting Partner: bet365
1 X 2
4.75 4.20 1.61
Spil hos bet365*

 

Viborg

Vi skal tilbage til d. 19. oktober for at finde det seneste nederlag til Viborg FF, nemlig i et 1-2 nederlag hjemme mod OB. Siden har Viborg vundet tre og spillet to uafgjort i fem Superliga-kampe, og hentet to sejre i pokalen.

Senest gik det udover Vejle med en komfortabel 4-1 sejr i midtugens pokalkamp, hvor Viborg altså tog et stort skridt mod pokalsemifinalerne. Nu skal den bare gøres færdig i Vejle, og det virker overskueligt med et tre-måls forspring mod bundproppen.

I Superligaen havde man vundet tre i træk over Randers, FC Fredericia og Vejle inden det i seneste runde blev til 2-2 i Haderslev. Her startede Sønderjyske bedst og bragte sig i front med 2-0, men Viborg slog tilbage og fik fortjent udlignet til 2-2 mod slutningen af opgøret. Begge hold var skuffede over kun at få ét point.

Det ene point holdt dog Viborg inde i Top 6, men de kommer ind til denne kamp på 7. pladsen da OB fredag aften vandt i Fredericia, og nu har overhalet viborgenserne. Viborg med 23 point har dog en markant bedre målscore end OB med 26 point, så en sejr til Viborg vil se dem overvintre i Top 6.

Men spørgsmålet er, om de kan få alle tre point mod de frygtindgydende Ulve. Specielt når midtbaneprofilen Thomas Jørgensen er ude med karantæne.

 

FC Midtjylland

Hvis man kunne så ville FCM nok gerne spille mod FC Nordsjælland hver uge. I den forgangne uge havde FCM nemlig to gange besøg af en flok slatne tigre fra Farum, hvor FCM vandt 6-0 i Superligaen og 5-1 i Pokalen. Av for den, FCN!

De to sejre var en god oprejsning efter en hårdere uge for to uger siden, hvor FCM tabte med to gange 1-2 i Haderslev og Rom, og nu vil tiden vise, om det var FCN som var pivringe, eller FCM som har fundet et helt andet gear end de fleste andre danske hold. 

Kan FCM tage til Viborg og hente en ligeså overbevisende sejr, så er der nok nogle andre guldkandidater i ligaen som er glade for at der er vinterpause nu, hvor FCM måske kan blive nødsaget til at sige "ja tak" til nogle store saftige bud fra udlandet på profiler som Franculino, Simsir, Gogorza, Osorio m.fl.

Spændende bliver det at se, om FCM kan holde på dem alle i vinterens vindue. Skulle man ende med at sælge Franculino, så står Junior Brumado og Cho dog klar i kulissen. Brumado lavede hattrick i pokalsejren over FCN, hvor Cho i øvrigt også lavede et enkelt mål.

Skræmmende gode som FCM ser ud og er, så er det dog stadig AGF som topper tabellen. Og hvis FCM skal have en chance for at overvintre på førstepladsen, så kræver det en sejr i Viborg. Der er nemlig to point op til AGF, som skal en tur til Randers. Det er altså ikke helt i FCM's egne hænder, om man vil være vintermestre, men med tre point har de chancen.

 

Viborg - FCM spilforslag

Viborg er uden karantæneramte Thomas Jørgensen, og det er altså ikke hvem-som-helst Viborg må undvære her. Det har været den helt store profil på Viborg-holdet i dette efterår, og meget af det offensive spil, som lykkedes, går igennem Thomas Jørgensen på den ene eller andet måde. Det er ikke for sjovt, at der spekuleres i, om Viborg kan sælge ham i det kommende transfervindue for op mod 50-75 mio kr. - en transfersum som vil sprænge transferrekorden i Viborg.

Selv med Thomas Jørgensen ville det se svært ud for Viborg her. Ikke fordi de er dårlige på nogen måde - tværtimod faktisk - men FCM er bare på et helt andet niveau end alle andre Superliga-hold i øjeblikket.

Så selv om Viborg har gjort det fremragende i dette efterår, efter stort udsalg og et trænerskifte i sommers, så er de altså stadig et niveau eller to under FCM, når Ulvene for alvor folder sig ud.

Vi tror det sprudlende FCM-mandskab, hvor flere nok gerne vil vise sig godt frem en sidste gang i Superligaen inden transfervinduet åbner, hiver en 4-1 sejr i land i Viborg. Derfor spiller vi FCM -1 mål til odds 2.60.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >