Viborg FF vs Silkeborg IF

17. august 2025

Viborg - Silkeborg optakt: Rivalopgør i Domkirkebyen

Der er lagt i kakkelovnen til et brag når endnu et slag om "det ægte Midtjylland" skal udkæmpes søndag eftermiddag i Viborg.

Viborg kommer ind til opgøret med to clean sheet-sejre i træk, mens Silkeborg godt nok fik en sejr sidst i Superligaen, men skuffende røg ud af Europa torsdag aften i Polen.

I sidste sæson vandt Silkeborg de to indbyrdes opgør i grundspillet med 3-2 hjemme og 4-1 i Viborg, mens Viborg tog sig af sejren i de to kampe i slutspillet. Her vandt Viborg 2-1 både ude og hjemme.

Viborg - Silkeborg
Kampstart:
Søndag d. 17. august kl. 16:00
TV:
TV2 Sport X
Betting Partner: bet365
1 X 2
2.15 3.70 3.00
Spil hos bet365*

 

Viborg

Viborg åbnede sæsonen med to nederlag hjemme mod FCK og ude i Odense. Men som vi også skrev dengang her på Oddsforum, så havde Viborg spillet til mere end de havde fået. 

I de sidste to kampe er Viborg så også stemplet flot ind med flotte sejre ude mod Brøndby og hjemme mod Sønderjyske. 2-0 og 1-0 og altså to clean sheets i træk.

Viborg ser ud til at være godt på vej mod at udfordre til en plads i Top 6, og det må man altså tage hatten af for, når man tænker på at de var uden en cheftræner da sæsonen startede, og at de har solgt godt ud af profilerne på holdet i dette sommervindue.

Senest blev Mads Søndergaard matchwinner mod Sønderjyske med kampens eneste mål, og han er nu noteret for to scoringer i sæsonens første fire kampe. Det er faktisk ligeså mange mål på de fire sidste kampe, som han scorede i sine første 72 Superliga-kampe.

I øvrigt har Viborg nu med de to clean sheets i træk muligheden for at holde tre bure rent i træk i Superligaen for første gang siden 2013. Dengang slog man AGF 1-0, spillede 0-0 med FCM og slog FC Vestsjælland med 2-0 inden man så i fjerde kamp tabte 3-1 i Aalborg.

Med to sejre i træk over Silkeborg i slutspillet i fjor, kan Viborg også slå SIF tre gange i streg for kun anden gang i historien.

 

Silkeborg

Silkeborg kan nu koncentrere sig 100 % om de hjemlige turneringer efter man torsdag aften røg ud af Conference League mod Jagiellonia i Polen. Det er der måske også brug for, da spillet generelt har efterladt en del at ønske sig på denne side af sommerferien. Alt for mange sløje præstationer har Silkeborg budt på.

Men til gengæld kom der gang i Superliga-pointhøsten med en god præstation i sidste runde, hvor Silkeborg slog FC Nordsjælland med 4-2. Her fik SIF endelig hul på målbylden i årets Superliga, og Tonni Adamsen blev noteret for et hattrick. Det er den slags SIF har haft brugt for - og har brug for mere af.

Heldigvis for SIF kom de også på tavlen to gange i Polen, men det blev aldrig rigtig tæt mod polakkerne. Jagiellonia tog en 2-0 føring inden pausen, og oppe 3-0 samlet kunne de som sådan spadserede avancementet hjem i anden halvleg. Måske blev de lidt for magelige til sidst, og tillod Silkeborg at score to gange ved Sofus Berger (87.) og Jens Martin Gammelby (95.).

Silkeborg kommer ind til opgøret på en 11. plads i den tætte stilling, og kan med en sejr her potentielt springe helt op midt i tabellen.

 

Viborg vs Silkeborg spilforslag

Viborg har været hamrende solide i organisationen i de seneste par kampe, og kigger man på præstationerne i de to første runder, hvor Viborg fik nul point, så var der også masser af positive ting at tage med fra nederlagene til FCK og OB.

Vi synes Viborg ser rigtig spændende ud i øjeblikket, og vi tror også de kommer til at gøre livet svært for Silkeborg her. SIF har indkasseret otte mål i de første fire spillerunder, så defensivt har de ikke haft så godt fat i tingene, og samtidig har de altså også spillet tre kampe hvor de ikke kom på måltavlen. 

Nu er der dog begyndt at komme bedre gang i målhøsten i de sidste par kampe, men vi tror det bliver svært for SIF at komme frem til mange store chancer i Viborg. Gæsterne kommer også til opgøret efter en uge som har budt på rejseaktivitet til Polen og en hård udekamp dér, hvilket må tale til Viborgs fordel.

Vi tror på en 2-1 hjemmesejr i et tæt og intenst rivalopgør, og spiller Viborg til odds 2.15. 

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >