Brøndby IF logo

7. august 2025

Vikingur Reykjavik - Brøndby optakt: Indfrier BIF forventningerne på Island?

Der står igen Island vs Danmark på programmet i årets europæiske klubturneringer. Senest var det Silkeborg som var på besøg mod KA Akureyri - denne gang er det Brøndby som gæster Vikingur Reykjavik. Kan de blågule også lykkedes med at spille sig videre mod islandsk modstand?

Vikingur Reykjavik - Brøndby
Kampstart:
Torsdag d. 7. august kl. 20.45
TV:
Viaplay Sport News
Betting Partner: bet365
1 X 2
4.10 3.70 1.72
Spil hos bet365*

 

Vikingur Reykjavik

Knattspyrnufélagið Víkingur - eller på dansk Vikingur Reykjavik - er i sagens natur en lille klub i dansk målestok. Med en samlet trupværdi på transfermarkt på kun 4,20 mio. euro er de vurderet til at have 1/10 af Brøndbys trupværdi, og de spiller hjemme på Víkingsvöllur som har en kapacitet på ca. 2000 når der er proppet til bristepunktet. Den normale kapacitet står dog listet som ca. 1100 tilskuere de fleste steder.

Vikingur står noteret for syv nationale mesterskaber gennem tiderne, hvor det seneste kom i hus i 2023. I 2024 tabte de guldet i et tæt kapløb med Breidablik efter Vikingur ellers havde toppet tabellen efter grundspillet. Tre point adskilte de to klubber efter sæsonen. 

Andenpladsen var nok til en plads her i Conference League kvalifikationen, hvor Vikingur åbnede i 1. kvalrunde mod Malisheva fra Kosovo. Efter en islandsk 1-0 sejr på udebane, rundbarberede Vikingur gæsterne med 8-0 i returen.

I næste runde ventede så Vllaznia fra Albanien i to tættere opgør. Det første tabte Vikingur i Albanien med 2-1, og i returkampen endte det 3-2 til Vikingur efter 90 minutter. Her blev danske Nikolaj Hansen dagens mand med to mål i ordinær tid, bl.a. med en sen scoring til 3-2 til allersidst som tvang opgøret ud i forlænget spilletid. Her scorede forsvarsspilleren Robert Thorkelsson til 4-2 for Vikingur som derefter kørte sejren og det samlede avancement i land.

Den hjemlige liga er i fuld gang på Island hvor der er spillet 17 kampe i skrivende stund. Vikingur indtager andenpladsen med 32 point, á point med mestrene Breidablik på tredjepladsen og to point efter topholdet Valur. Endnu en tæt guldkamp på Vulkanøen.

Europa-eventyret ser dog ud til at koste point for Vikingur i guldkampen. Frem til 1. kvalrunde mod Malisheva havde Vikingur kun tabt én ud af 11 ligakampe, men siden de europæiske kampe sneg sig ind i kampprogrammet, er det kun blevet til to ud af ni mulige point. Først tabte Vikinger til det nye tophold Valur med 1-2 hjemme, og så har man spillet to x 2-2 mod Fram og Hafnarfjordur. 

I Vikingur-truppen finder man førnævnte Nikolaj Hansen, som slog sine folder i HB Køge og Slagelse, inden turen gik til Island. Derudover finder man også Tarik Ibrahimagic som mange nok husker fra tiden i OB, hvor talentet aldrig helt blev forløst. Og så råder Vikingur også over Gylfi Sigurdsson, som var i Lyngby for et par sæsoner siden efter tidligere i karrieren at have repræsenteret bl.a. Tottenham og Everton m.fl.

 

Brøndby

Det var ikke prangende den måde Brøndby ekspederede HB Torshavn fra Færøerne ud på i 2. kvalrunde. Med en samlet 2-1 sejr over 180 minutter, som ovenikøbet var i fare for at blive udlignet og gå i forlænget i de døende sekunder af returkampen på Vestegnen. Men de sled sig videre og nu står de så her.

Brøndby er selvfølgelig store favoritter på papiret med en trup som vurderes til at være 10 gange dyrere end islændingenes. Men faktum er bare, at Brøndby ikke for alvor var overbevisende mod et endnu dårligere færøsk mandskab, og i øvrigt blev slået fortjent af Viborg med 0-2 på eget græs i den forgangne weekend.

En presset Frederik Birk tabte besindelsen overfor de nærgående TV-værter i studiet efter kampen og satte spørgsmålstegn ved deres faglighed. Kønt var det ikke, og det duftede ikke ligefrem af overskud fra Birks side.

Efter en ellers god start med sejre over Silkeborg og FC Nordsjælland i Superligaen, er det svært at sige præcist hvor gode Brøndby er i øjeblikket. Kampene mod færingerne var som nævnt ikke pragende, og Viborg-kampen gav endnu flere ridser i lakken. 

Nu skal Brøndby helst diske op med en overbevisende præstation og sejr her på Island - ellers vil der måske blive hejst endnu flere røde flag på Vestegnen efter denne kamp.

Den erfarne Daniel Wass udtaler følgende til Brøndbys hjemmeside om kampen der venter:

"Jeg forventer, at det bliver en lidt anderledes kamp, end vi havde oppe på Færøerne. Vi har selvfølgelig set video på den islandske modstander, og det er et spændende hold, som de har med gode spillere, som også gerne vil spille fodbold. Så jeg tror, det bliver en spændende og en svær kamp torsdag" siger Wass og fortsætter:

"Det er ikke et dårligt hold, vi skal møde torsdag aften. Det bliver en fed oplevelse, og de har nogle spændende spillere, bl.a. Nikolaj Hansen på toppen, som har lavet en masse mål og er farlig oppe foran. De her kampe lever lidt sit eget liv, og derfor bliver det ingen nem kamp."

 

Vikingur Reykjavik vs Brøndby spilforslag

Med en trup som er 10 gange mere værd iflg. transfermarkt, bør Brøndby ganske enkelt kunne sætte sig igennem overfor de islandske vicemestre. Det har dog ikke været overbevisende fra Brøndbys side i de seneste kampe, så man kan frygte at det bliver tættere end Frederik Birk håber.

Brøndby behøver dog ikke at afgøre noget her på Vulkanøen, for der venter en returkamp på Vestegnen i næste uge. Det kan blive vigtigt for de blågule. Ikke desto mindre handler det også om koefficientpoint, og Brøndby skal selvfølgelig levere en sejr her til dét regnskab.

Vi tror også at BIF hiver en spinkel sejr i land. Vi skyder på 2-1 til de blågule og spiller Brøndby-sejr til odds 1.72.

Spil hos bet365*

Se flere Dagens Spilforslag >