Hvidovre IF vs SønderjyskE

9. december 2021

Hvidovre IF - SønderjyskE spilforslag: Returopgør i DBU Pokalen

Hvidovre IF og SønderjyskE åbner returopgørene i kvartfinalerne i DBU Pokalen fredag d. 10. december kl 18.00. Se Hvidovre IF vs SønderjyskE spilforslag her!

SønderjyskE har været i pokalfinalen to år i træk. De vandt forrige år med 2-0 over AaB, men fik så klask af Randers i sidste års finale med 4-0. I år kan endestationen måske allerede hedde kvartfinalerne. I hvert fald hvis returkampen mod Hvidovre udvikler sig i samme retning som det første opgør i Haderslev.

Hvidovre IF var på alle måder det bedste hold i den første kvartfinale mod SønderjyskE i Haderslev, og referatet af kampen kan arkiveres under kategorien "ufortjente favorit-sejre". SønderjyskE var, med status som Superliga-hold, naturligvis favoritter mod Hvidovre, men gæsterne havde bl.a. to forsøg på stolpen på et tomt mål. Derudover var der flere gode muligheder undervejs til gæsterne, som viste masser af kreativitet i angrebsspillet.

SønderjyskE viste derimod ikke meget over de 90 minutter plus det løse. Alligevel var det SønderjyskE som vandt 1-0 på et drømmehug fra Mads Albæk i kampens sidste minutter. I sandhed en kandidat til årets mål i pokalen, men det kom også som et lyn fra en klar himmel.

SønderjyskE har generelt været skuffende i Superligaen i 2021, og de skuffede også gevaldigt mod Hvidovre trods hjemmebanefordelen. Hvidovre må føle de har gode chancer for at spille sig videre til semifinalerne, trods 1-0 nederlaget i første opgør. Reglen om udebanemål er ikke længere i spil, så det betyder ikke noget, at Hvidovre ikke kom på måltavlen i Haderslev. I hvert fald ikke ift. forlænget spilletid, hvis Hvidovre skulle trække f.eks. en 2-1 eller 3-2 sejr i land i returkampen.

Spilforslag: Hvidovre kan vippe SønderjyskE ud af pokalen

Vi ser gode chancer for, at Hvidovre kan udnytte hjemmebanefordelen i returkampen til at vinde opgøret. De "burde" have vundet allerede i den første kamp, og de har generelt været rigtig stærke i indeværende sæson, hvor de indtager en flot, men også overraskende, andenplads i 1. division. I 10 hjemmekampe i 1. division er Hvidovre stadig ubesejret (V7-U3-T0) med en 19-6 målscore. SønderjyskE har til sammenligning ikke vundet på udebane i Superligaen, hvor de er V0-U2-T7 med en 5-17 målscore.

Selvfølgelig er der normalt forskel på Superligaen og 1. division, men forskellen mellem bunden af Superligaen og toppen af 1. division er ikke stor. Det beviste Hvidovre altså også i det første opgør i Haderslev.

Favoritrollen er da også tippet til denne kamp. Nu er det Hvidovre som er favoritter hos bet365, hvor der er odds 2.20 på Hvidovre, 3.60 på uafgjort og odds 2.90 på de sønderjyske gæster.

Vi tipper en hjemmesejr til det formstærke Hvidovre-mandskab, som vandt seks af de sidste syv kampe i 1. division inden vinterpausen.

Hvidovre vs SønderjyskE har kampstart fredag d. 10. december kl. 18.00, og kampen kan ses i TV hos TV3 Sport og livestreames på Viaplay.

Spil hos bet365*