Danmark - Albanien: Få tips til de bedste odds på kampen

6. marts 2020

Pokalen: AaB er favoritter efter semifinale-lodtrækningen

Sent i aftes (torsdag, red.) blev der trukket lod til semifinalerne i Sydbank Pokalen 2019/20. De to semifinaler afvikles over én kamp, og finder sted d. 22. og 23. april. Her ligger det nu fast, at den første semifinale står mellem SønderjyskE og AC Horsens i Haderslev, mens AaB og AGF mødes i den anden semifinale i Aalborg.

Det var AC Horsens' cheftræner, Bo Henriksen, som fik lov at trække kuglerne op af bowlen direkte på skærmen i TV studiet efter AC Horsens' kvartfinale-sejr over Silkeborg i straffekonkurrence. Og det var en glad Bo Henriksen, som selv fik lov at trække sin ønskemodstander i form af SønderjyskE. Dog havde Bo Henriksen naturligvis foretrukket en hjemmekamp på CASA Arena, men får altså nu fornøjelsen af Glen Riddersholms mandskab på udebane i stedet.

Det betyder også, at den anden semifinale står mellem turneringens to største favoritter - nemlig AaB og AGF. Ser man på odds på vinderen af pokalturneringen hos Danske Spils Oddset fredag morgen, er der nemlig odds 2.40 på AaB, odds 2.70 på AGF, odds 5.25 på SønderjyskE og odds 8.00 på AC Horsens

Semifinalen mellem AaB og AGF kan altså kaldes "den moralske finale", når de to på papiret bedste hold tørner sammen i semifinalen i Aalborg. Vinderen af den semifinale vil formentlig gå ind til pokalfinalen d. 21. maj 2020 som storfavoritter mod enten SønderjyskE eller AC Horsens.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvor årets pokalfinale skal afvikles, men det ligger dog fast, at det ikke bliver i Parken i København. Ceres Park i Aarhus, Brøndby Stadion og Blue Water Arena i Esbjerg er alle i spil som potentielle finalestadions i år, og det forventes offentliggjort i løbet af de kommende dage, hvor finalen i Sydbank Pokalen anno 2019/20 skal afvikles.

Resultaterne af kvartfinalerne:

Esbjerg - AGF: 1-4
AaB - FCK: 2-0
Randers FC - SønderjyskE: 1-2
AC Horsens - Silkeborg IF: 1-1 efs. (8-7 i straffe)

Spilledatoer for de resterende kampe i Sydbank Pokalen 2019/20:

Semifinaler: d. 22./23. april 2020

Finale: d. 21. maj 2020