
7. oktober 2020
Norge - Serbien: Nations League C EM 2020 Playoff semifinale
Torsdag d. 8. oktober sparkes EM 2020 Playoffs kvalifikationen i gang. Her mødes Norge og Serbien i Nations League C puljen, hvor vinderen kan se frem til at møde enten Skotland eller Israel i finalen. De to hold mødes samtidig i den anden semifinale, og vinderne fra de to kampe kan se frem til at mødes i en afgørende finalekamp, hvor der er en billet til EM slutrunden på højkant.
Den samlede vinder står til at få en plads i Gruppe D til slutrunden, hvor England, Kroatien og Tjekkiet bliver modstanderne.
Herunder bringer vi optakt og spilforslag til mødet mellem Norge og Serbien, der har kickoff kl. 20:45 torsdag d. 8. oktober. Opgøret vises direkte på 6'eren, ligesom der er mulighed for at livestreame kampen med Eurosport Player.
Norge - Serbien optakt og spilforslag
Norge og Serbien har ni gange tidligere stået overfor hinanden, og her er det gæsterne der har overtaget med seks sejre, mens Norge kun står noteret for to sejre. I EM sammenhæng har holdene stået overfor hinanden fire gange, hvor Serbien har vundet de tre af dem. Derfor er det også Norge der har revanche til gode, når de jagter deres første EM plads siden år 2000.
Norges hold ser mere spændende ud end længe med en masse unge talenter, der for alvor er begyndt at bide sig fast rundt omkring på større europæiske adresser. Spillere som Håland, Sørloth, Ødegaard, King og Hauge vidner om, at Norge er et hold man godt kan regne med kun bliver stærkere i de kommende år. Man har allerede set de første tegn på dette ved Norges form, der kun tæller fire nederlag i de sidste 23 kampe.
I forbindelse med EM kvalifikationen sluttede nordmændende på en tredjeplads efter Sverige og Spanien. Her var det tydeligt at se de defensive mangler, som der fortsat er til stede på holdet. Netop defensiven bliver også et vigtig punkt for Norge, hvis de skal lykkes med at spille sig forbi Serbien. Gæsterne har på papiret en rutineret trup med spillere som Jovic, Mitrovic, Tadic og Maksimovic, men ligesom Norge har de også haft problemer i defensiven, hvor de har haft svært ved at holde nullet.
Kun to gange i de sidste 14 kampe har Serbien været i stand til at holde nullet, og det kan blive svært mod et norsk mandskab, der som nævnt ser stærke ud i offensiven. Ligesom Norge har Serbien ikke kvalificeret sig til en EM slutrunde siden 2000, så de bør være mindst ligeså sultne efter at spille sig i finalen som Norge.
Med to hold, der har deres forcer i offensiven og samtidig har haft svært ved at holde nullet i den anden ende, skal der i vores øjne være gode chancer for, at det kan gå hen og blive målrigt. Vi spår gode chancer for at begge hold kan komme på tavlen til odds 1.95 hos Youbet. Selvom kampens betydning kan komme til at spille ind på kampbilledet, så føler vi os overbeviste om, at der nok skal falde mål i løbet af kampen.