
7. oktober 2020
Slovakiet - Irland: Nations League B EM 2020 Playoff semifinale
Torsdag d. 8. oktober åbner EM2020 Playoffs kvalifikationen, hvor der dystes om fire billetter til den kommende EM slutrunde. Her mødes Slovakiet og Irland i UEFA Nations League B puljen, hvor vinderen kan se frem til at møde vinderen mellem Bosnien-Herzegovina og Nordirland, der mødes i den anden Nations League B playoff semifinale.
Den samlede vinder af både semifinalen og finalen, der begge spilles over en enkelt kamp, kan se frem til en plads ved EM slutrunden. Finalekampen spilles d. 12. november i enten Bosnien eller Nordirland, og her vil vinderen havne i Gruppe E ved EM, hvor Spanien, Sverige og Polen bliver modstanderne.
Herunder bringer vi optakt og spilforslag til mødet mellem Slovakiet og Irland der har kickoff kl. 20:45 torsdag d. 8. oktober. Opgøret vises direkte på Eurosport 1, ligesom der er mulighed for at livestreame kampen med Eurosport Player.
Slovakiet - Irland optakt og spilforslag
Der venter svær modstand for Slovakiet, når de står overfor Irland i forbindelse med EM 2020 playoff kvalifikationen. Fem gange tidligere har de to mandskaber stået overfor hinanden, hvor det aldrig er blevet til en slovakisk sejr. Fire gange er det endt uafgjort, mens det en enkelt gang er blevet til en sejr til Irland.
De fire af møderne har været i forbindelse med EM kvalifikationen, hvor man stødte sammen op til slutrunden i både 2008 og 2012. Siden har der også været en venskabskamp i 2016, hvor de to hold spillede 2-2.
Både Slovakiet og Irland endte som nummer tre i deres kvalifikationsgrupper til EM. Slovakiet i Gruppe E, hvor de sluttede efter Kroatien og Wales, mens Irland sluttede efter Schweiz og Danmark i Gruppe D. Slovakiet har en gang tidligere deltaget ved EM, nemlig ved den seneste slutrunde i 2016, hvor de sluttede blandt de sidste 16 hold, efter de blev slået ud med 3-0 til Tyskland i knock-out fasen. Gæsterne fra Irland kan spille sig i deres fjerde EM slutrunde og den tredje i træk, efter de deltog i både 2012 og 2016.
Det er samtidig to hold, der kommer ind til mødet med en form der ligner hinanden. I de seneste seks kampe har både Slovakiet og Irland vundet en enkelt opgør, mens de har spillet tre uafgjort og tabt de sidste to. Alt i alt ligner det derfor en tæt affære, når man holder det op med de indbyrdes møder.
De sidste fire indbyrdes møder mellem Slovakiet og Irland er nemlig alle endt uafgjort. Det kan sagtens blive resultat igen denne torsdag, hvor det formentlig bliver en taktisk præget kamp uden mange mål. I hvert fald forventer vi hverken Slovakiet eller Irland vil blæse til angreb fra start, og det kan give en første halvleg, hvor vi ikke kommer til at se de store chancer. Vi forsøger os derfor med et spilforslag på under 0,5 mål i første halvleg til odds 2.45 hos LeoVegas Sport. Samtidig satser vi på kampen ender med uafgjort i ordinær spilletid og går ud i forlænget. Der er odds 3.10 på et uafgjort resultat hos LeoVegas.