
3. december 2020
Danmark - Slovenien: Første kamp ved EM i Damehåndbold 2020
Danmark - Slovenien | ||
Kampstart: Fredag d. 4. december kl 20:30 TV: TV2 / TV2 Play |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
1.22 | 12.00 | 5.90 |
Danmark - Slovenien optakt
Fredag d. 4. december kl. 20.30 går det løs ved EM i Damehåndbold for Danmarks vedkommende, når vi på hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning tager imod Slovenien. Danmark kommer dog ikke til at nyde godt at nogen stor opbakning fra publikum, da Corona-restriktionerne i Danmark gør, at der kun må være 500 mennesker i hallen til kampene. Det dækker over alle spillere, stab, journalister, tilskuere m.m.
Selve slutrunden begynder allerede i dag, torsdag d. 3. december med kampe i Gruppe B og D, men set med danske briller bliver det altså for alvor interessant fredag aften. Her er Danmark storfavoritter til at lægge fra land med en sejr over Slovenien, da der er odds 1.22 på Danmark mod odds 5.90 på Slovenien hos Oddset.
Danmarks første modstandere ved EM i Damehåndbold er da også blevet ramt af en skade til holdets helt store profil, den 29-årige højreback Ana Gros som til dagligt spiller hos franske Brest. Hun pådrog sig en forstrækning i lysken til søndagens træning, og er på vippen ift. at få spilletid mod Danmark. En scanning mandag har dog vist, at hun formentlig kan nå at blive klar.
"Hun har et mindre problem med en forstrækning. Men jeg tror stadig, at det hele nok skal gå, og at hun kan spille den første kamp", sagde den slovenske landstræner Uros Bregar til TV 2 Sport og fortsatte:
"Lægen kommer til at have det sidste ord. Jeg presser aldrig mine spillere. Vi må se. Jeg er overbevist om, at skaden ikke er så slem. Så jeg tror på, at hun vil være klar til den første kamp. Men hvis undersøgelserne viser, at hun ikke er klar, så venter vi til næste kamp."
Foruden Ana Gros, som altså er tvivlsom men måske spiller, er stregspilleren Aneja Beganovic blevet testet positiv for Coronavirus. En lang række spillere fra det slovenske landshold, inkl. landstræneren, har været i Corona-isolation efter ankomsten til Danmark, fordi der var udbrudt Corona-smitte i to klubber i hjemlandet.
Slovenien har altså fået en skidt optakt til EM i Damehåndbold, og døjer også med småskader og sygdom til spillerne Elizabeth Omoregie og Nina Zulic.
"På grund af den sene start på forberedelsen og skader til forskellige spillere har vi kun nået 40 procent af det ønskede arbejde, men jeg tror på, mine spillere bider tænderne sammen og spiller mod Danmark", sagde Uros Bregar til det slovenske håndboldforbunds hjemmeside.
Ingen danske spillere har Corona
Dansk Håndbold Forbund bekræftede så sent som tirsdag aften, at alle i den danske landsholdstrup og lejr er blevet testet negative for Corona i den obligatoriske test før slutrunden. Det betyder, at Danmark har fået en noget nær optimal optakt til EM i Damehåndbold.
Hele Danmarks trup og stabsmedlemmer befinder sig i den såkaldte "Røde Boble", hvor de er isoleret for kontakt med omverdenen under EM i Damehåndbold. I den røde boble vil alle landshold blive testet hver dag de første dage af slutrunden og herefter hver 72. time, indtil de rejser ud af Danmark igen. Journalister og andre personer som har sin daglige gang ved EM i Damehåndbold kommer til at opholde sig i den såkaldte "Blå Zone", og må ikke komme i kontakt med landsholdene som deltager ved slutrunden.
Alle foranstaltninger er altså truffet for at sikre, at EM slutrunden bliver mindst muligt påvirket af den igangværende Corona-pandemi. Slutrunden skulle som bekendt have været afviklet i Danmark og Norge, men nordmændene valgte at trække sig som værter for turneringen pga. Corona-pandemien. EM i Damehånd spilles altså kun på dansk jord i 2020.
I de kommende tre kampe i Gruppe D møder Danmark først Slovenien, Montenegro og Frankrig. Top 3 lande i gruppen går videre til Mellemrunden, så Danmark vil være meget tætte på at sikre sig avancement, hvis de vinder den første kamp.
Se hele kampprogrammet for EM i Damehåndbold 2020 eller få overblik over Danmarks trup ved EM i Damehåndbold her.
Spilforslag: Danmark kommer flyvende fra start ved EM 2020
Slovenien har ikke fået den bedste optakt til EM, hvor slovenerne altså har været ramt af Corona og skader. Iflg. landstræneren for Slovenien har de kun nået 40% af forberedelserne, og det må altså betyde at de får en svær start. Samtidig er Danmark på papiret et langt stærkere hold, og der er god grund til at være optimister på danskernes vegne før den første kamp ved EM i Damehåndbold fredag d. 4. december.
Vi tror Danmark kommer fra land med en komfortabel storsejr, og spiller derfor Danmark -4 mål handicap til odds 1.92 hos Oddset. Dermed skal Danmark vinde med mindst fem mål flere end slovenerne, før der er gevinst på spillet. Det kunne f.eks. være 25-20 eller lignende/bedre.