England vs Tyskland ved EM 2020 i fodbold

28. juni 2021

England - Tyskland optakt: 1/8 finale ved EM 2020 i fodbold

England og Tyskland tørner sammen i et brag af en 1/8-finale ved EM 2020 tirsdag d. 29. juni 2021 kl. 18:00 på Wembley i London. Læs England vs Tyskland optakt med startopstillinger, statistik og spilforslag til odds på The Three Lions mod Die Mannschaft.

Når England og Tyskland klasker sammen på Wembley i 1/8-finalerne ved EM 2020 i fodbold tirsdag aften, er det et kvart århundrede siden de mødtes samme sted i den famøse EM-semifinale i 1996. Dengang vandt Tyskland i en legendarisk straffekonkurrence, hvor den engelske landstræner, Gareth Southgate, blev den store synder for englænderne.

25 år senere får England - og Gareth Southgate - nu chancen for revanche, og der venter os forhåbentlig endnu en historisk kamp mellem England og Tyskland. Læs mere om 1/8-finalen i vores optakt til England - Tyskland i EM 1/8-finalen forneden, hvor vi ser på spilforslag til odds på England vs Tyskland, samt startopstillinger, livestream muligheder og historikken mellem de to nationer.

England - Tyskland optakt

 

Odds på England - Tyskland

England - Tyskland
EM 2020 - 1/8 finale
Kampstart:
Tirsdag d. 29. juni kl 18:00
Spillested:
Wembley, London
TV/Streaming:
3+ / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
2.50 3.25 2.90
Over/Under 2,5 mål
2.10 - 1.72
Spil hos bet365*

 

Spilforslag: De bedste odds på England mod Tyskland

Forventningerne til England var store før starten på EM 2020 i fodbold, men vi synes ikke England har indfriet dem til fulde. Godt nok har de ikke lukket mål ind i gruppespillet, hvilket Italien var det eneste andet hold som ikke gjorde, men England fik også kun scoret to mål i alt i de tre kampe mod Kroatien, Skotland og Tjekkiet. Det har haltet offensivt for englænderne, og nu skal de op mod et tysk hold, som "altid" er stærke ved slutrunderne.

Tyskland var i Dødens Gruppe med to stærke forsvar fra Portugal og Frankrig, europamestrene og verdensmestrene, samt et ungarsk landshold som imponerede stort. Alligevel fik Tyskland høvlet bolden i kassen seks gange i de tre kampe. Godt nok fik de ikke scoret mod Frankrig i åbningskampen, men de lukkede op for godteposen med fire mål mod Portugal og yderligere to mod et bravt kæmpende ungarsk mandskab. Det er altså seks mål i de to seneste kampe for tyskerne, og selv om der også er lukket fire ind i den anden ende i de to kampe, synes vi Tyskland har langt mest at byde på rent offensivt.

Hvis England ikke finder opskriften på mere flydende angrebsfodbold til denne kamp, tror vi de får det svært mod det tyske forsvar. Og samtidig tror vi, at tyskerne nok skal finde vejen til netmaskerne mod England. Skotland var bl.a. i stand til at få flere farlige afslutninger sat ind på Jordan Pickford i 0-0 kampen på Wembley mod skotterne. 

Når alt kommer til alt, venter der også nok en tæt kamp. Men vi tror Tyskland viser den klasse tyskerne altid har når det spidser til ved slutrunderne, mens England skuffer, som de også har for vane at gøre, når det bliver alvor ved EM og VM. 

Odds 2.90 på Tyskland hos bet365 virker som et rigtigt flot odds, selv om England er på hjemmebane. Vi går med en tysk sejr, og siger at det heller ikke bliver i år, at "the football is coming home to England".

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: England vs Tyskland

Her ses startopstillingerne i England - Tyskland. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i England vs Tyskland bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

England
(forventet)
Tyskland
(Forventet)
Jordan Pickford Manuel Neuer
Kyle Walker Matthias Ginter
John Stones Mats Hummels
Harry Maguire Antonio Rüdiger
Luke Shaw Joshua Kimmich
Declan Rice Toni Kroos
Kalvin Phillips Leon Goretzka
Phil Foden Robin Gosens
Jack Grealish Kai Havertz
Raheem Sterling Thomas Müller
Harry Kane Serge Gnabry
Se Englands EM-trup Se Tysklands EM-trup

 

England optakt

England EM 2020 fodbold

England tog førstepladsen i Gruppe D ved EM 2020 efter at have besejret Kroatien og Tjekkiet med 1-0 og spillet 0-0 mod Skotland. En samlet målscore på 2-0 er dog ikke voldsomt imponerende, og spillemæssigt har englænderne heller ikke helt indfriet forventningerne, trods de syv point i gruppespillet. Defensivt kan de glæde sig over, at de ikke har lukket et mål ind ved EM 2020 endnu, men med alt det talent og kvalitet som den engelske trup har at byde på, har det været særdeles skuffende fra Kane og Co. i englændernes angreb indtil videre.

Spørgsmålet er om Gareth Southgate holder fast i sin foretrukne 4-2-3-1 formation mod Tyskland, eller om der foretages ændringer for at forsøge at optimere englændernes spil. I hvert fald venter den en svær kamp mod Englands ærkefjender fra Tyskland i The Three Lions' kamp nr. 300 på Wembley gennem tiderne. England har aldrig nogensinde vundet en knockout-kamp ved EM efter kun 90 minutter, så det ligger måske lidt i kortene, at England skal bruge mindst 120 minutter på at slå tyskerne, hvis de skal videre ved EM 2020.

Ben Chilwell og Mason Mount måtte kontroversielt lade sig selvisolere, trods negative Corona-tests, efter at have været i kontakt med den Corona-smittede Billy Gilmour. Både Chilwell og Mount kommer ud af isolation dagen før kampen mod Tyskland, men det er nok tvivlsomt om Southgate giver dem spilletid fra start, når de ikke har trænet med i de seneste mange dage.

Southgate har foruden Corona-kvalerne ikke nogle spillere på skadeslisten, da Harry Maguire gjorde comeback mod Tjekkiet i Englands forsvar. Det forventes at Maguire igen starter ved siden af John Stones, men der er også chancer for at Southgate skifter fra en 4-mands bagkæde til et 3-4-3 lignende system for at få mere pondus fremme på banen. Det vil dog være et sats, for England har trods alt ikke lukket mål ind endnu, og dermed har forsvaret altså bestået testen ved EM indtil videre.

 

Tyskland optakt

Tyskland EM 2020 Fodbold

Tyskland snuppede andenpladsen i Dødens Gruppe efter Frankrig og foran Portugal. Det var dog lige ved at gå helt galt for Die Mannschaft, som var bagud to gange mod Ungarn i tredje og sidste kamp i Gruppe F hjemme i München. Leon Goretzka reddede dog dagen med det udlignende mål til 2-2 for Tyskland, men det er opsigtsvækkende hvor tæt tyskerne reelt var på at ryge ud af EM. Tredjepladsen havde formentlig stadig været nok for tyskerne, takket været en fornuftig målscore, men man skal også huske på, at Tyskland var heldige med kun at tabe med et mål til Frankrig i åbningskampen ved EM.

Alt det er dog vand under broen nu, og Tyskland er klar til knockout-fasen. Det er måske ikke et tysk hold, som når samme højder som ved VM 2014 i Brasilien, hvor tyskerne var voldsomt stærke og bl.a. slog de brasilianske VM-værter med 7-1 i semifinalerne. Men kan de ramme det samme niveau, som i 4-2 sejren over Portugal, kan de også nå langt ved EM 2020. 

Den tyske landstræner, Joachim Löw, har allerede slået fast, at han takker af som landstræner i Tyskland efter EM 2020 efter 15 års tro tjeneste. Löw har i sin tørn som landstræner først Tyskland til VM bronze i 2010, VM guld i 2014, EM sølv i 2008 samt EM-semifinalerne i 2012 og 2016. Han har altså aldrig vundet EM med Tyskland, men hvis tingene går som for 25 år siden ved EM 1996 i England, hvor Tyskland blev Europamestre sidst, kan han runde af med EM-guldet på Wembley om godt 14 dages tid.

Löw må stadig undvære Lukas Klostermann som er ude med en skade. Ellers bør alle mand være fit for fight, inkl. Thomas Müller som spillede en rolle som indskifter mod Ungarn. Det samme gjorde Leon Goretzka, som reddede dagen for Tyskland, og han må komme i betragtning som en starter på bekostning af Ilkay Gündogan. 

Antonio Rüdiger har tilsyneladende misset træningen i den tyske lejr henover weekenden med en forkølelse, men Chelsea-forsvarsspilleren forventes alligevel at spille fra start i de vante omgivelser i London.

 

TV og Livestream: Se England mod Tyskland på nettet

England mod Tyskland vises i dansk TV på 3+, og det betyder, at du kan se EM 2020 1/8-finalen England vs Tyskland med livestream på nettet på Viaplay.dk.

Alle 51 EM 2020-kampe, inkl England vs Tyskland, kan nemlig ses med enhver pakke hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

England vs Tyskland historie og statistik

32 kampe er der spillet gennem historien mellem England og Tyskland, og det er tyskerne som har håneretten med en smal margin: 15 sejre til Tyskland, 13 til England og fire uafgjorte.

Det første opgør mellem England og Tyskland blev spillet i 1930 som en venskabskamp, og selv om der er spillet en række venskabskampe gennem årene mellem de to nationer, kan man ikke kalde kampene mellem England og Tyskland for venskabelige.

VM Finalen 1966

Første gang de stod overfor hinanden i en kamp af betydning var på den helt store scene, nemlig VM finalen i 1966 her på Wembley. Den vandt England med 4-2, hvilket gjorde at The Three Lions hentede deres første og eneste trofæ i en slutrunde. 

VM kvartfinaler 1970

Siden har de mødt hinanden i slutrunde-regi flere gange. I 1970 stod de også overfor hinanden ved VM i Mexico i kvartfinalerne. Her sejrede Tyskland med 3-2 på et mål af Gerd Müller i den forlængede spilletid. Tyskland måtte senere tage til takke med bronzemedaljerne. 

EM kvartfinaler 1972

I 1972 mødtes de i kvartfinalerne ved EM, som dengang blev afviklet i et helt andet format. Helt frem til semifinalerne blev kampene nemlig spillet rundt omkring på kontinentet, og kun semifinaler og finaler blev spillet ved selve slutrunden. Da Tyskland vandt 3-1 samlet (efter 3-1 sejr på Wembley og 0-0 i Tyskland), var det tyskerne som skulle med til den afgørende slutrunde i Belgien, hvor de slog værterne 2-1 i semifinalen og Sovjetunionen 3-0 i finalen. Det var Tysklands første Europamesterskab i historien.

VM gruppekamp 1982

Ved VM i 1982 tørnede de sammen igen i en 0-0 kamp i Mellemspillet i Gruppe B på Santiago Bernabeu i Madrid. Både England og Vesttyskland havde vundet deres indledende grupper, men i mellemspillet var det Tyskland der snuppede førstepladsen i Gruppe B, som kun indeholdt tre lande. Spanien var det sidste hold, som sluttede sidst med et point. England havde to for uafgjorte kampe mod Spanien og tyskerne, mens Vesttyskland sluttede med tre point, takket været en sejr over Spanien. Vesttyskland slog efterfølgende Frankrig i straffe i semifinalerne, men tabte til sidst med 3-1 til Italien i finalen.

VM semifinale 1990

Ved VM 1990 mødtes Tyskland og England igen ved VM. Denne gang gjaldt det VM-semifinalen på Stadio Delle Alpi i Torino, hvor kampen endte 1-1. Tyskland vandt efterfølgende 4-3 i straffesparkskonkurrence, da både Stuart Pearce og Chris Waddle brændt for England efter Lineker, Beardsley og Platt havde scoret på de tre første forsøg. Andreas Brehme, Lothar Matthäus, Karl-Heinz Riedle og Olaf Thon scorede på tyskerne fire forsøg. Dermed var Tyskland VM-finaleklar, og her sejrede de over Diego Maradona og Argentina med 1-0 på et straffespark sat ind af Andreas Brehme få minutter før tid.

EM semifinale 1996

Da England var værter for EM i 1996 mødtes de to nationer igen i semifinalerne, og her endte det som mange nok husker i en dramatisk straffekonkurrence. Alan Shearer havde bragt England på 1-0 efter kun tre minutter, men Stefan Kuntz udlignede for Tyskland efter godt et kvarter. Da der ikke faldt flere scoringer i kampen, måtte de to lande til straffepletten. England fik lov at sparke først, og Alan Shearer, David Platt, Stuart Pearce, Paul Gascoigne og Teddy Sheringham scorede på de første fem forsøg, mens Thomas Hässler, Thomas Strunz, Stefan Reuter, Christian Ziege og Stefan Kuntz gjorde det samme for tyskerne. I det sjette spark misbrugte Gareth Southgate forsøget på Andreas Köpke i det tyske mål, hvorefter Andreas Möller sendte England ud i mørket. Dermed glippede England muligheden for endnu en slutrunde-finale på Wembley, men i år har de chancen igen, da EM 2020 finalen som bekendt skal spilles på Wembley i London.

VM 1/8 finale 2010

Siden den famøse straffesparks-semifinale for 25 år siden, har Tyskland og England kun mødt hinanden én gang ved en slutrunde. Det var i 1/8-finalerne ved VM i 2010, hvor Tyskland vandt med 4-1 på Free State Stadium i Sydafrika. Til den uendelig summen af vuvuzelaerne kunne publikum og TV-seere se Miroslav Klose, Lukas Podolski og to gange Thomas Müller banke boldene ind for tyskerne, mens Matthew Upson undervejs fik reduceret til 2-1 for England.

Venskabskampe 2017

De seneste opgør mellem England og Tyskland blev spillet i 2017 over to venskabskampe. I marts vandt Tyskland 1-0 i Dortmund på et mål af Lukas Podolski, mens kampen i november på Wembley sluttede 0-0. Joachim Löw og Gareth Southgate var også begge landstrænere for Tyskland og England i de to seneste opgør. 

Spil hos bet365*