Italien vs England i EM 2020 finalen i fodbold

11. juli 2021

Italien - England optakt: Odds og spilforslag på EM 2020 Finalen

Italien og England mødes i EM 2020 Finalen på Wembley i London søndag d. 11. juli kl. 21:00. Se Italien vs England optakt med startopstillinger og spilforslag til odds på EM finalen mellem Gli Azzurri og The Three Lions her!

EM 2020 finalen står mellem Italien og England. Det ligger desværre fast, efter Danmark ikke kunne besejre England på Wembley, og Italien vandt over Spanien i straffekonkurrence. Tager vi de røde/hvide briller af, og lægger skuffelsen over den tabte EM semifinale bag os, kan vi heldigvis se frem til et brag af en EM 2020 finale.

På den ene side står Italien som ikke har tabt i 33 kampe, og som har været en af de mest positive indslag ved EM 2020. På den anden side står et stærkt England-mandskab, som er i deres første EM finale i historien, og som kommer til at nyde fordel af en festklædt og forventningsfuld kulisse på hjemmebanen Wembley. Det forventes at der vil være på den gode side af 60.000 tilskuere på plads til EM 2020 finalen i London.

Læs mere om Italien - England og EM 2020 finalen i optakten forneden, hvor vi ser på startopstillinger, odds, spilforslag og de to landes indbyrdes historik og statistik.

Italien - England optakt

 

Odds på Italien - England i EM 2020 Finalen

Italien - England
EM 2020 Finale
Kampstart:
Søndag d. 11. juli kl 21.00
Spillested:
Wembley, London
Dommer:
-
Assistenter:
-
TV/Streaming:
DR1 / DR.dk / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
2.87 3.00 2.75
Vinder EM finalen (inkl. forlænget/straffe)
2.00   1.80
Over/Under 2,5 mål
2.50 - 1.53
Spil hos bet365*

 

Spilforslag: De bedste odds på EM 2020 finalen

Der er lagt op til en tæt EM 2020 finalen mellem Italien og England, da der er odds 2.87 på Italien, 3.00 på uafgjort og 2.75 på England netop nu. Til gengæld er bookmakerne enige om én ting: der kommer ikke mange mål. Der er kun odds 1.53 på Over 2,5 mål i EM finalen, og det skyldes at vi har med to stærke forsvar at gøre.

Englands defensiv har været hamrende solid under dette EM, og det eneste mål de har lukket ind, var Mikkel Damsgaard forrygende frispark i EM semifinalen. Ellers havde England holdt fem clean sheets i de fem første EM-kampe, og vi må også sande, at Danmark havde store problemer med at komme igennem til noget nævneværdigt mod Englands stærke bagkæde.

Vi tror Italien kommer til at rende panden mod samme engelske mur på søndag. Italienernes angreb er bundet meget op på dybe stikninger til de hurtige folk i front, Chiesa, Immobile og Insigne, men England har bl.a. lynhurtige Kyle Walker til at lukke ned for den slags. Samtidig har Maguire, Stones og Luke Shaw også evnerne til at holde de italienske angreb i skak, og Declan Rice og Kalvin Phillips på den centrale midtbane til at slå italienernes kombinationsspil i stykker. Danmark havde store problemer med at holde fast i kuglen mod England, og det samme tror vi Italien får.

Italien har allerede spillet to kampe her på Wembley ved dette EM, og det lader ikke til at være en god bane for Azzurri. De spillede i hvert fald en lidt skidt kamp mod Østrig, hvor de måtte ud i 120 minutters fodbold for at hive en 2-1 sejr i land. Og det samme gjorde sig gældende mod Spanien i EM semifinalen, hvor spanierne var bedst. Nu skal Italien så op mod dette stærke England-hold på The Three Lions' hjemmebane med 60.000 tilskuere i ryggen.

Italienerne kan bestemt vinde denne finale, men vi tror England formår at holde endnu et clean sheet, og så slår Raheem Sterling eller Harry Kane til i den anden ende. Vi gætter på at "football is coming home" med en 1-0 sejr til England. Den kan dog måske komme i forlænget spilletid, for det skulle ikke undre os, hvis de første 90 minutter bliver målløse. Det vil dog nok være en fordel for England at forsøge at afgøre EM finalen uden at skulle i en straffekonkurrence, for englænderne har historisk set det svært i straffekonkurrencer, og presset vil i hvert fald være til at tage og føle på for de engelske skytter, hvis det kommer dertil.

Vores spilforslag til odds på EM 2020 finalen bliver England til at vinde kampen i ordinær tid til odds 2.75 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Italien vs England

Her ses vores forventede startopstillinger i Italien - England i EM 2020 finalen. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe, karantæner og skader.

Italien er stadig uden Spinazzola, som måtte bæres ud på en båre mod Belgien og er færdig ved EM 2020. Chelsea Emerson var dog en fin substitut for Spinazzola mod Spanien og Emerson forventes at starte igen i finalen for italienerne.

Hos England har Bukayo Saka ikke været helt 100% de sidste par kampe, og var også ude mod Ukraine. Til gengæld var han med igen mod Danmark på bekostning af Jadon Sancho. Southgate kommer formentlig til at starte igen med Saka mod Italien. Jack Grealish blev skiftet ud i semifinalens forlængede spilletid, efter han var kommet på banen i anden halvleg af den ordinære spilletid. Der var mistanke om en skade hos Grealish, men udskiftningen var angiveligt af taktiske årsager, og Grealish forventes at være klar til EM finalen.

De endelige startopstillinger i Italien vs England bliver bekræftet ca. en time før kampstart.

Italien
(Bekræftet)
England
(Bekræftet)
Gianluigi Donnarumma Jordan Pickford
Giovanni Di Lorenzo Luke Shaw
Leonardo Bonucci Harry Maguire
Giorgio Chiellini John Stones
Emerson Kyle Walker
Nicolo Barella Kieran Trippier
Jorginho Kalvin Phillips
Marco Verratti Declan Rice
Federico Chiesa Mason Mount
Ciro Immobile Raheem Sterling
Lorenzo Insigne Harry Kane
Se Italiens EM-trup Se Englands EM-trup

 

Italien optakt

Italien ved EM 2020 i fodbold

Efter Italien glippede kvalifikationen til VM 2018 i Rusland for tre år siden, har de virkelig rejst sig og skabt noget stort i Støvlelandet. De er nu ubesejret i 33 kampe, og sidst de tabte en kamp var helt tilbage i september 2018. Forventningerne til Azzurri er selvfølgelig store i hjemlandet.

Italien startede dette EM 2020 med lyn og torden i de tre hjemmekampe på Olimpico. Deres to kampe på Wembley mod Østrig og Spanien har derimod været til den lunkne side med 120 minutter mod Østrig og straffekonkurrence mod Spanien. Til gengæld spillede Azzurri en glimrende kvartfinale på Allianz Arena i München, da de slog verdensranglistens nr. 1, Belgien, med 2-1. 

Særligt semifinalen mod Spanien må give lidt bekymringer for Roberto Mancini, for Italien var altså på hælene i store dele af den semifinale. Spanierne var rigtig gode til at holde fast i læderet og gøre arbejdet besværligt for Italien, og havde Spanien været skarpere foran mål, var løjerne formentlig blevet afgjort til spansk fordel uden at skulle i en straffekonkurrence. 

Men nu står de finale-erfarne italienerne i deres 10. EM-/VM-finale gennem tiderne. Det er Italiens fjerde EM-finale i historien, men de har kun vundet én gang før: nemlig som værter tilbage i 1968. Til gengæld tabte Italien EM-finalerne i både 2000 og 2012.

Kan Italien tage fusen på England og stoppe fodbolden i at "komme hjem", kan man lige nu få odds 2.00 på Italien til at vinde EM 2020 hos bet365.

Spil hos bet365*

England optakt

England EM 2020 fodbold

England er i deres første EM finale i historien, og de jagter deres første store trofæ siden triumfen ved VM 1966 på hjemmebane. Det er altså 55 år siden, at det engelske landshold vandt deres første og eneste store trofæ, og nu får de chancen for at tilføje nyt sølvtøj til det støve pokalskab. Ovenikøbet på Wembley hvor triumfen for 55 år siden fandt sted.

England har været tæt på et par gange siden VM triumfen i 1966. De røg ud i semifinalerne ved VM i 1990 og VM 2018, og derudover tabte de altså også EM 1996 semifinalen på Wembley til Tyskland i straffe. Gareth Southgate misbrugte dengang Englands sidste spark, og blev den store syndebuk, men nu har samme Southgate - 25 år senere - ført England til deres første store finale i 55 år.

Inden semifinalen mod Danmark havde England ikke lukket et eneste mål ind i de første fem kampe, men det lavede Mikkel Damsgaard om på med et vidunderligt frisparksmål efter en halv times spil i onsdagens semifinale. Desværre holdt det ikke i længden for Danmark, som også var lidt uheldige med et selvmål af en i situationen sagesløs Simon Kjær, og efterfølgende et papirstyndt straffe i den forlængede spilletid. Det var en fortjent sejr til England, som var det bedste hold over 120 minutter, men Danmark gjorde det bestemt svært for Harry Kane og Co. 

Harry Maguire, John Stones, Luke Shaw og Kyle Walker gjorde det dog også svært for de danske angribere som ikke fik skabt mange store chancer i kampen. England har et brølstærkt forsvar med Declan Rice og Kalvin Phillips i maskinrummet foran bagkæden til at lukke helt ned for modstandernes offensiv. Det har været billedet under hele EM, og der skulle altså også en frisparksperle af en anden verden fra Damsgaard til at få Danmark på måltavlen. Ellers må vi sande, at vi aldrig for alvor fik testet Jordan Pickford i englændernes mål.

Til gengæld var Raheem Sterling og Harry Kane kontinuerligt en trussel for det danske forsvar, og Kasper Schmeichel måtte flere gange undervejs diske op med nogle klasseredninger for at holde englænderne fra fadet. Særligt Raheem Sterling har brændt banen af for England ved EM 2020, og skal have stor kredit for, at englænderne nu står i EM finalen. 

Kan England fortsætte deres stærke defensive arbejde i én kamp mere, og leverer Raheem Sterling og Harry Kane igen varen i angrebet, har de særdeles gode chancer for at hæve EM trofæet på Wembley på søndag. Lige nu er der odds 1.80 på England til at vinde EM 2020 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Italien vs England Livestream: Se EM 2020 finalen gratis på nettet

EM 2020 finalen mellem Italien og England vises i dansk TV hos DR1. Det betyder, at EM finalen mellem Italien og England kan ses gratis på nettet med livestream hos DR.dk.

Alt du skal gøre for at live streame EM 2020 finalen er, at besøge Live TV hos DR.dk eller downloade DRs TV app til din smartphone eller tablet.

Hos Viaplay har det også denne sommer været muligt at live streame samtlige 51 kampe ved EM i fodbold med enhver pakke hos streamingtjenesten. Man behøver derfor ikke nødvendigvis at være indehaver af et abonnement til Viaplays sportspakke. Man kan erhverve sig det billigste abonnement hos Viaplay, og stadig se de resterende kampe ved EM i fodbold, inkl. EM finalen mellem Italien og England. 

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Italien mod England historie og statistik

Italien og England har mødt hinanden 27 gange i historien, og statistikken er marginalt på italienernes side. Italien har vundet 11, otte er endt uafgjort og England har vundet otte.

England har dog kun vundet tre kampe mod Italien siden 1977, og den seneste sejr kom i en venskabskamp i 2012 i Schweiz. Her sejrede England med 2-1, hvor Jermaine Defoe scorede et flot sejrsmål efter Phil Jagielka havde bragt England i front og Daniele De Rossi udlignet for Italien.

Spoler vi tiden tilbage til starten skal det første opgør mellem landene findes i 1933, hvor Italien og England spillede 1-1 på Stadio Nazionale del Partido Nazionale Fascista i Rom.

VM 1978 kvalifikation

Fra 1930'erne og frem til 1970'erne spillede de to nationer en række venskabskampe, men det første møder af betydning kom i VM 1978 kvalifikationen. Her sejrede Italien med 2-0 hjemme på Olimpico på mål af Giancarlo Antognoni og Roberto Bettega, mens England vandt med samme cifre på Wembley.

I kampen i London kunne 92.000 tilskuere se "den lynhurtige" Kevin Keegan bringe England i front efter 11 minutter, mens Trevor Brooking snørrede sækken med målet til 2-0 ti minutter før tid. Englændernes sejr var dog forgæves, for Italien skulle efterfølgende bare slå Luxembourg for at snuppe billetten til VM i 1978. Italien gik da også videre til VM i Argentina, hvor de tog en fjerdeplads med et 2-1 nederlag til Brasilien i bronzekampen, mens England måtte blive hjemme.

EM 1980 gruppespil

Ved EM 1980 var Italien på hjemmebane og i gruppe med England. Efter de to lande havde spillet uafgjort i deres første kampe i gruppespillet mod Belgien og Spanien, slog Italien England med 1-0 i anden runde i gruppen. Marco Tardelli lavede målet et lille kvarter før tid på Stadio Communale i Torino, og det skulle vise sig at blive en afgørende sejr. For selvom England slog Spanien i tredje runde, og Italien kun fik uafgjort mod Belgien, var det italienerne som gik videre til bronzekampen via en andenplads i gruppen. England måtte derimod sige farvel og tak på tredjepladsen.

VM 1990 bronzekamp

10 år senere mødtes Italien og England igen ved en slutrunde på italiensk jord. Denne gang ved VM, hvor de to lande delte den skæbne at tabe deres semifinaler til Argentina og Vesttyskland. Derfor stod der VM bronze på spil, da Italien og England tørnede sammen på Stadio San Nicola i Bari d. 7. juli 1990.

Roberto Baggio sendte Italien i front efter 71 minutter, men 10 minutter senere fik David Platt udlignet for England. Det skulle dog kun holde i fem minutter, for den italienske VM topscorer anno 1990, Salvatore Schillaci, sendte VM bronzen til Italien fire minutter før tid på et straffespark.

Fra 1990 til 2012 mødtes de to lande seks gange, hvor der blandt andet var VM 1998 kvalifikation på plakaten i to af kampene. D. 12. februar 1997 sejrede Italien med 1-0 på Wembley på et mål af Gianfranco Zola, og den omvendte kamp på Olimpico sluttede 0-0. 

EM 2012 Kvartfinale

Det næste møde mellem landene ved en slutrunde fandt sted ved EM i 2012. Der stod kvartfinale på spisesedlen foran det olympiske stadion i Kiev, hvor flere end 64.000 publikummer så Roy Hodgsons England spille 0-0 mod Cesare Prandellis Italien over 120 minutter. Derfor måtte de to lande til straffepletten, og her sejrede Italien med 4-2. Italien sparkede først, og da Azzurri scorede på fire af de fem spark, blev der ikke behov for Englands femte spark, da både Ashley Young og Ashley Cole misbrugte Englands tredje og fjerde spark.

Italien slog efterfølgende Tyskland med 2-1 i semifinalen, men tabte med hele 4-0 til Spanien i EM finalen.

VM 2014 gruppespil

VM i Brasilien i 2014 blev ikke en mindeværdig slutrunde for hverken England eller Italien. I Gruppe D var de parret med Costa Rica og Uruguay, og her tog costaricanerne sig af førstepladsen med Uruguay som 2'er.

Det startede ellers godt for Italien med en 2-1 sejr over England i første kamp, hvor Costa Rica samtidig slog Uruguay med 3-1. Men anden runde i Gruppe D var hård for Italien og England som tabte med hhv. 1-0 til Costa Rica og 2-1 til Uruguay.

England var med nul point elimineret før tredje kamp i gruppen, hvor de også kun fik 0-0 mod Costa Rica. Italien kunne derimod selv afgøre det mod Uruguay, da begge lande havde tre point før kampen. Men sydamerikanerne sejrede med 2-1 og sendte Azzurri hjem til Europa.

1-1 i de to seneste venskabskampe

Det er syv år siden England og Italien mødtes sidst ved en slutrunde, og den vandt Italien altså med 2-1 i Brasilien. Siden er der spillet to venskabskampe i 2015 i Torino og 2018 på Wembley. Begge endte 1-1.

I 2015 bragte Graziano Pelle Italien foran med 1-0 midt i 1. halvleg, inden Andros Townsend udlignede for England ti minutter før tid. I 2018 kom England i front ved Jamie Vardy (26'), mens Lorenzo Insigne (87', str.) udlignede for Italien.

Spil hos bet365*