
8. januar 2020
EM Herrehåndbold: Dag 1 ved EM torsdag d. 9. januar 2020
Torsdag d. 9. januar 2020 byder på Dag 1 ved EM i Herrehåndbold, og her spilles der i alt fire kampe. Her skal både Tyskland og Spanien bl.a. i aktion, og netop tyskerne og spanierne er blandt de mandskaber som forventes at kunne udfordre Danmark i kampen om EM-guldet i 2020.
Under hele slutrunden opdaterer vi stillingen i grupperne ved EM i Herrehåndbold løbende her, og kommer dagligt med optakter til dagens kampe ved EM-slutrunden. Torsdag står altså på Dag 1 ved EM 2020 i Håndbold, og her kan vi håndboldfans se frem til fire kampe på førstedagen.
Danmark spiller deres første kamp på lørdag d. 11. januar, hvor Island venter i første opgave for Nikolaj Jacobsens mandskab.
Kampene på Dag 1 ved EM i Herrehåndbold
18.15: Hviderusland - Serbien (TV2 Play)
18.15: Tyskland - Holland (TV2 Sport og TV2 Play)
20.30: Kroatien - Montenegro (TV2 Sport og TV2 Play)
20.30: Spanien - Letland (TV2 Play)
Læs mere om kampene på Dag 1 i optakten til dagens EM-kampe forneden.
Hviderusland - Serbien
Klokken 18.15 får Hviderusland og Serbien lov til at kickstarte EM i Herrehåndbold, men kampen vises dog ikke på nogle af TV2s kanaler. Den er kun tilgængelig på TV2 Play, og er måske heller ikke - set med danske øjne - den mest spændende kamp på dagen. Begge lande giver før starten på EM odds 300.00 til at vinde guld i 2020 hos Oddset, og må antages for at være blandt de svageste nationer ved EM-slutrunden.
Hviderusland og Serbien er i Gruppe A sammen med Kroatien og Montenegro, som mødes i den anden puljekamp senere på aftenen. Kroatien er storfavoritter til at vinde denne gruppe til odds 1.15, mens de tre øvrige lande formentlig kommer til at kæmpe om at sætte sig på andenpladsen. Derfor er en sejr vigtig her for både Hviderusland og Serbien.
Hviderusland spillede i slutningen af december tre testkampe mod De Forenede Arabiske Emirater, Spaniens B-hold og Polen, og vandt alle tre kampe. Serbien har varmet op med hele fire kampe i december og januar. Her spillede Serbien først to testkampe før nytår mod Egypten, hvor det blev til både en sejr og et nederlag. I januar var Serbien oppe mod Frankrig og Norge i forbindelse med Golden League, og her tabte Serbien med 38-28 til Norge og 40-26 til Frankrig.
Hos ComeOn er Hviderusland favoritter til odds 1.47, mens der er odds 3.30 på Serbien.
Tyskland - Holland
Sideløbende med Hviderusland - Serbien møder Tyskland Holland kl. 18.15. i Gruppe C i Trondheim, Norge. Her er Tyskland gigantiske favoritter, og det bliver formentlig en underholdende affære med tysk dominans. Den kamp kan ses på TV2 Sport og TV2 Play. I Gruppe C er også Spanien og Letland, som mødes senere på aftenen.
Tyskland og Spanien er favoritter til at gå videre fra denne gruppe til Mellemrunden, og tyskerne er altså også storfavoritter her mod Holland. Tyskland varmede op til EM med 33-25 over Island og 32-28 over Østrig i to testkampe i starten af januar, mens Holland har tabt to ud af tre af deres testkampe. Bl.a. tabte Holland med 31-27 til Schweiz og 30-29 til Tunesien, men det lykkedes dog Oranje at slå Ukraine med 30-27.
Der forventes en tysk magtdemonstration her, hvor Uwe Gensheimer kommer i fokus mange gange. Gensheimer er noteret for 969 mål for Tyskland før EM starter, og kommer med stor sandsynlighed til at runde mål nr. 1000 for Tyskland under dette EM. Han er førsteudfordrer til favoritten Mikkel Hansen som EMs topscorer.
ComeOn har kun odds 1.03 på Tyskland, hvor Holland derimod giver odds 14.50. Bookmakeren har i alt 71 markeder på kampen, herunder handicap-odds og målmarkeder. Tror man f.eks. på en tysk storsejr med mindst 9 mål, giver det p.t. odds 2.30 på Tyskland -8,5 mål.
Kroatien - Montenegro
Der er kampstart kl. 20.30 mellem Kroatien og Montenegro på åbningsdagen ved EM. Denne kamp vises også på TV2 Sport og TV2 Play i forlængelse af Tyskland - Holland.
Kroatien er som før nævnt storfavoritter til at vinde gruppe A, og når kroaterne torsdag aften tager hul på EM 2020, er der klare forventinger om en sejr mod Montenegro. Kroatien stiller da også med det klart stærkeste hold af de to lande, hvor kroaterne har masser af spillere, som gør sig i nogle af Europas fornemste håndboldklubber.
I optakten til EM har Kroatien spillet to testkampe. Først blev det til 33-33 mod Bosnien & Hercegovina, og efterfølgende en 33-28 sejr over Qatar. Montenegro har varmet op til EM med et 22-37 nederlag til Slovenien, og et nederlag på 24-25 mod Nordmakedonien.
Hos ComeOn er der odds 1.12 på Kroatien mod odds 7.75 på Montenegro, og igen er der masser af muligheder for at spille på handicap-odds og målmarkeder. Tror man f.eks. på en kroatisk sejr med mindst 7 mål (-6,5 mål) er der odds 2.20 på dét hos ComeOn.
Spanien - Letland
Aftenens sidste kamp står i Gruppe C mellem Spanien og Letland, og den spilles samtidigt som Kroatien - Montenegro. Det betyder, at den kun kan ses med et abonnement hos TV2 Play.
Spanien er enorme favoritter her til odds 1.01 netop nu for en sejr på 1X2-markedet. Man er altså igen tvunget til at kigge på handicap-odds, hvis man vil have lidt værdi ud af favoritsejren. Men kan Letland overraske her? Umiddelbart er der ikke meget der tyder på det. Spanien spillede tre rigtig fine testkampe i begyndelsen af januar, hvor de slog Rusland, Polen og Portugal. Letland er derimod ikke registeret for nogle kampe siden EM-kvalifikationens anden etape tilbage i sommeren 2019.
Der venter med sikkerhed en tæt på umulig opgave for Letland her, og det lave odds på Spanien synes berettiget. Der er formentlig god værdi i odds 2.35 på Spanien vinder med 7+ mål hos ComeOn her.
Læs mere om EM i Herrehåndbold her, og følg vores dækning af EM i Håndbold 2020 hele vejen fra Dag 1 til EM-finalen her på Oddsforum.dk.