
15. januar 2020
Dag 7 ved EM i Håndbold onsdag d. 15. januar
Det er sandhedens time for det danske landshold ved EM i Håndbold. Onsdag d. 15. januar byder på Dag 7 ved slutrunden, og her skal det afgøres, om Danmark kommer med videre til Mellemrunden, eller om EM slutter i aften for Nikolaj Jacobsens tropper.
Det er desværre ikke længere udelukkende i Danmarks hænder, hvorvidt vi skal med videre. Island skal nemlig slå Ungarn i dag, hvorefter Danmark selv skal besejre Rusland. Heldigvis for Danmarks chancer er Island også tvunget til at vinde over Ungarn, og håbe på dansk sejr over Rusland, hvis de vil have to point med videre til Mellemrunden.
Det er nemlig således, at hvis Island går videre sammen med Ungarn, vil det være med enten ét eller nul point til Island, alt efter om kampen mod Ungarn ender uafgjort eller med ungarsk sejr. Kommer Danmark derimod videre sammen med Island, vil Island få de to point med fra sejren over Danmark. Det er altså i Islands klare interesse, at få Danmark med videre, hvis de skal have det bedst mulige udgangspunkt fra start i Mellemrunden.
Spil på EM i Håndbold hos ComeOn*
Læs også: Få 50 kroner freebet til Håndbold EM
Forneden kan du danne dig et overblik over håndboldprogrammet på Dag 7 ved EM 2020, men først tager vi et kig på tirsdagens resultater ved EM i Herrehåndbold.
Første Mellemrunde gruppe er på plads
Tirsdag var 12 lande i aktion ved EM i Håndbold, og her fik vi afgørelsen på hvilke lande der skal udgøre Gruppe 1 i Mellemrunden ved Håndbold EM 2020. Gruppe 1 i Mellemrunden udgøres nemlig af Top 2 nationer i Gruppe A, B og C, hvor alle lande nu har spillet deres tre kampe. Det samme har landene i Gruppe D og F, som Danmark potentielt parres med i Gruppe 2 i Mellemrunden, hvis det lykkedes det danske herrelandshold at gå videre i aften.
Vi ved dog allerede nu med sikkerhed, at såfremt Danmark avancerer til Mellemrunden, vil det blive med nul point. Det forholder sig nemlig sådan, at landene kun tager pointene med videre, som er optjent i kampe mod andre lande, der også går videre til Mellemrunden. Det betyder, at hvis Danmark går videre sammen med Island, vil vi have nul point med, da vi tabte vores kamp mod Island med 31-30.
I Gruppe 1 i Mellemrunden finder vi nu Kroatien, Hviderusland, Østrig, Tjekkiet, Spanien og Tyskland, mens Norge, Portugal, Slovenien og Sverige er klar til Gruppe 2. Se stillingen i grupperne ved EM i Håndbold her, hvor du kan se hvor mange point landene har fået med videre til Mellemrunden.
Resultaterne på Dag 6:
Bosnien & Hercegovina - Frankrig 23-31 (13-14)
Schweiz - Slovenien 25-29 (10-16)
Østrig - Nordmakedonien 32-28 (18-12)
Polen - Sverige 26-28 (13-14)
Portugal - Norge 28-34 (14-16)
Ukraine - Tjekkiet 19-23 (10-9)
Kampene på Dag 7 ved EM i Herrehåndbold
18:15: Island - Ungarn (TV2 Sport og TV2 Play)
20:30: Rusland - Danmark (TV2 og TV2 Play)