FCM vs Derry City: - Ingen slinger i den midtjyske vals

4. november 2020

Europa League spilforslag 3. spillerunde i gruppespillet 2020/21

Torsdag sparkes 3. spillerunde til Europa League 2020/21 i gang, og det bliver med flere spændende kampe på programmet. Flere hold har brug for point, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at sikre sig avancement fra gruppen, men skader og Covid-19 sætter sit præg hos mange klubber, hvilket man skal være opmærksom på, når man sætter sine spil. 

I denne optakt med spilforslag til Europa League ser vi på kampene i 3. spillerunde, og kommer med en række spilforslag til de kampe vi her på redaktionen finder mest spændende. 

Europa League Spilforslag: 3. runde

 

Benfica - Rangers spilforslag

Torsdag d. 5. november kl. 18:55 - vises på Canal 9 

Vi starter vores rundtur til Europa League 3. spillerunde i de sydlige himmelstrøg, hvor Benfica får besøg af skotske Rangers på Estádio da Luz i Lisabon. Her venter en direkte duel om førstepladsen i gruppe D, efter at begge hold har scoret maksimum point i deres første to kampe. 

Benfica sidder inden runden på førstepladsen med en bedre målscore, der lyder på 7-2 efter efter en 4-2 sejr over Lech og en 3-0 sejr over St. Liege. Offensiven har derfor været velspillende hvilket ikke mindst kan tilskrives portugisiske Pizzi og uruguayanske Nunez, der hver især har noteret sig for tre scoringer. 

Benfica er på papiret en af dark horsene til at nå langt i turneringen. På deres gode dage kan de spille op med de fleste hold, men mangler alligevel det sidste for at kunne regnes blandt favoritterne. Op til torsdagens møde med Rangers må man også hos Benfica kigge lidt bekymret på weekendens resultat i ligaen, hvor man led et meget overraskende 3-0 nederlag til Boavista, der ellers stod til odds 13.00 inden kampstart. 

Rangers på den anden side, har været en af sæsonens mest formstærke mandskaber, hvis man kigger rundt i de europæiske ligaer. Steven Gerrards tropper har vist sig utrolig stærke, og vi skal således 17 kampe tilbage på tværs af alle turneringer, for at finde deres seneste nederlag. Sidenhen har de vundet 15 kampe og topper den skotske Premiership ganske klart foran rivalerne far Celtic. 

Det skal blive spændende at se, hvor stor fokus gæsterne har på Europa League qua deres placering i den hjemlige liga. Umiddelbart ligner Benfica godt et hold, der kan stoppe Rangers fine statistik som ubesejret, hvis de kan ramme et højt niveau, som de har for vane at gøre på Estádio da Luz, hvor de har vundet 10 af deres seneste 11 kampe. Vi forsøger os dog med X'et, idet en pointdeling vil være et resultat begge hold kan leve med og samtidig sende begge hold et skridt tættere på avancement fra gruppe D.  

Spilforslag: Uafgjort til odds 3.75 hos bet365.dk.

 

Ludogorets - Tottenham spilforslag

Torsdag d. 5. november kl. 18:55 - vises på 6'eren  

Bulgarske Ludogorets står overfor svær modstand, når de møder Emilie Højbjerg og Tottenham torsdag aften hjemme på Huvepharma Arena. Her skal de bulgarske mestre meget gerne have point på kontoen, hvis de fortsat vil gøre sig håb om at spille med om de øverste to placeringer i gruppen.

De første to kampe har nemlig ikke kastet et eneste point af sig efter man først tabte 2-1 til Antwerp og sidenhen 4-3 til østrigske LASK. I begge kampe har man haft gode chancer for at hente point, men den sidste kynisme og skarphed har manglet hos hjemmeholdet, der nok er mange som husker, ovenpå FCMs sejr mod dem tidligere på sæsonen. 

På den anden side af kridtstregerne finder vi Tottenham, der chokerede i sidste runde ved at tabe 1-0 til Antwerp i Belgien. Dermed vil tre point også lune gevaldigt hos Mourinho og Co. der formentlig dog vil rotere sig i truppen, som man har set i de første kampe. Det skal dog alligevel ikke holde gæsterne fra at være favoritter i Belgien, hvor man samtidig må komme med en god portion selvtillid efter man fik hentet en sen sejr mod Brighton i weekenden og fik Gareth Bale på måltavlen for første gang, siden hans ankomst tilbage til klubben. 

Tottenham skal holde et ekstra vågent øje med hollanske Elvis Manu hos hjemmeholdet, der scorede hattrick senest mod LASK. Kan man få lukket ned for ham og de andre offensive profiler hos hjemmehold, så bør der være gode chancer for en Tottenham sejr i Bulgarien torsdag aften. Vi spår dog ingen målfest med tanke på Tottenham er inde i et stramt kampprogram og formentlig vil køre med en stram defensiv organisation, hvis først de kommer foran, på rigtig "Mourinho Style". 

Spilforslag: Tottenham sejr + under 3,5 mål til odds 2.30 hos bet365. 

 

Rijeka - Napoli 

Torsdag d. 5. november kl. 21:00

Napoli er store favoritter, når de tager turen østpå for at besøge kroatiske Rijeka i 3. spillerunde. Her skal Napoli forsøge at bygge videre på deres seneste sejr over Real Sociedad, der har sendt dem op på andenpladsen i gruppe F. 

Anderledes ser det ud for hjemmeholdet, der kommer ind til opgøret med to nederlag i de første to kampe og en målscore på 1-5. FCKs bødler er havnet i en svær gruppe med Napoli. Alkmaar og Real Sociedad, og umiddelbart kan man godt frygte, at det ikke bliver til mange point for Rijeka. Ser man på oddsene til mødet mod Napoli, så indikerer meget heller ikke, at Rijeka kommer til at hente point i denne runde, hvor der er odds 1.22 på en udesejr, mens en Rijeka sejr giver pengene 15.00 gange igen. 

Der er ingen tvivl om at Napoli på papiret er et langt stærkere mandskab og alt andet end en sejr til gæsterne vil være en stor overraskelse. Alligevel virker oddsene ret voldsomme her, når man tænker på, at Rijeka normalt er langt stærkere på hjemmebane, end det er tilfældet når de spiller på udebane. I første runde, hvor Rijeka havde deres første og eneste hjemmekamp indtil videre, var man få sekunder fra at få point mod Real Sociedad. Holder man det op med et Napoli hold, der tabte med 2-0 i weekenden til Sassuolo, så virker et spil på Rijeka til højest at tabe med et enkelt mål fristende. Et spil, som de har dækket i deres seneste 26 hjemmekampe. 

Spilforslag: Rijeka +1.5 til odds 2.20 hos bet365.

 

Arsenal - Molde

Torsdag d. 5. november kl. 21:00 - vises på 6'eren

Arsenal får skandinavisk besøg på Emirates Stadium, når norske Molde kommer på besøg i gruppe B. Her skal der noget overraskende spilles topkamp mellem to mandskaber, der indtil videre har gjort rent bord og hentet maksimumpoint i deres første to kampe. 

Arsenal står med en målscore på 5-1 noteret for førstepladsen i gruppen, hvor de har vundet 2-1 over Rapid Wien og senest med 3-0 over Dundalk. På forhånd er The Gunners kæmpe favoritter til at sætte sig på førstepladsen i denne gruppe, der næppe kunne se meget anderledes ud, hvis de selv havde fået lov til at vælge hold. På papiret er det en af de svageste grupper i årets turnering, og derfor er det også en god mulighed for Mikel Arteta til at give nogle af reservespillerne spilletid. 

Arsenal vandt i weekenden med 1-0 over Manchester United, der alt andet lige må have givet spillerne et boost. Sejren var den første af sin slags på Old Trafford siden 2006 for The Gunners, der med sejren nu har vundet tre af deres seneste fire kampe. Selvom Molde formentlig kommer til at give mere modstand end vi så fra Dundalk i sidste uge, så bør kampbilledet blive det samme med Arsenal, der kommer til at dominere.

Gæsterne har godt nok vundet deres seneste seks kamp og hentet et par flotte sejre i deres første kampe, men på papiret bør de få det svært i London. Et nederlag vil heller ikke være nogen katastrofe for Molde, der med seks point har sikret sig et godt udgangspunkt inden de resterende kampe, hvor nøglekampene ligner de sidste to opgør mod Dundalk og Rapid Wien. 

Oddset på en Arsenal sejr har været faldende de seneste dage, og til odds 1.25 kan det være svært at finde værdi på 1-tallet. Det ændrer dog ikke ved, at vi tror Arsenal vil forsøge og komme ud fra start og lukke alt spændingen i opgøret. Vi forsøger os med en variant, hvor Arsenal skal være foran ved pausen og vinde. Samtidig skal der falde mindst tre mål, hvilket er sket i begge Arsenals første kampe. 

Spilforslag: Arsenal 1/1 + O 2.5 mål til odds 2.25 hos Youbet. 

 

Leicester - Braga

Torsdag d. 5. november kl. 21:00 - vises på Canal 9

Kasper Schmeichel og Leicester står med gode kort på hånden for at spille sig videre fra gruppe G, hvis de kan hente tre point i torsdagens møde mod Braga. På forhånd er der lagt op til et topopgør, efter at begge hold har scoret maksimumpoint i deres første to kampe over hhv. AEK og ukrainske Zorya. 

Brendan Rodgers har vist sig at tage Europa League seriøst i de første kampe, hvor de har stillet stærkt fra start. Her har spillere som Vardy, Kasper Schmeichel og Maddison alle været med fra start, og det formentlig også tilfældet mod Braga, hvor en sejr så godt som sikkert vil sende dem videre fra gruppen. Leicester kommer ind til mødet med en god form, der tæller fire sejre i træk, hvor den seneste fandt sted mandag aften efter en 4-1 sejr over oprykkerne fra Leeds i Premier League.  

Braga kommer dog næppe til England for at være statister, gæsterne har vundet deres seneste seks kampe, hvis man både tæller Europa League og den portugisiske liga med. Senest med en 1-0 sejr over Famalicao i mandags, der betød at Braga er kravlet op på en tredjeplads efter Benfica og Sporting. Braga har i mange år været lidt efter de store klubber som Porto, Sporting og Benfica i Portugal, men der er grund til optimisme i år, hvor spillet ser bedre ud end længe. 

Når det er sagt, så bør Leicester være favoritter hjemme på King Power Stadium. The Foxes er normalt et stærkt hjemmehold, og det samme kan egentlig siges om gæsterne, som også har set stærkest ud på eget græs. En kold november aften i Leicester, hvor temperaturen forventes at blive 3-4 grader bør ikke tale til gæsternes fordel. Vi går på en Leicester sejr, der sætter sig alene på førstepladsen i gruppe G. 

Spilforslag: Leicester sejr til odds 1.80 hos Comeon. 

 

AC Milan - Lille 

Torsdag d. 5. november kl. 21:00 

Vi slutter vores rundtur til Europa League kampene torsdag på San Siro, hvor en af forhåndsfavoritterne til at vinde turneringen i AC Milan får besøg af franske Lille. På papiret er der lagt op til et spændende match, mellem de formodentlig to stærkeste hold i Gruppe H. I hvert fald topper de to hold gruppen, hvor I Rossoneri har lagt sig i front med to sejre i to kampe, mens Lille har hentet fire point. 

AC Milan har haft et fantastisk år, hvis man kigger på 2020. Zlatan og resten af spillerne fra Milan har gået ubesejret igennem deres seneste 28 kampe siden et nederlag Genoa tilbage i starten af marts måned. Senest viste man god moral mod Udinese i weekenden, hvor man vandt med 2-1 på en scoring af Zlatan Ibrahimovic med 10 minutter tilbage. Et kampbillede med Milan, der presser på i 90 minutter og får belønning for det til sidst i kampen er ikke noget nyt kampbillede, men derimod noget der har været kendetegnet for Piolis tropper i denne sæson, og det gør dem også svære at spille imod. 

Der vil formentlig komme et par rotationer hos hjemmeholdet imod Lille, der på den anden side også har vist god moral de seneste måneder, hvor de er ubesejret i deres seneste 11 kampe. De seneste tre kampe er alle endt uafgjort, og man viste bl.a. mod Celtic i sidste runde, hvor man var bagud 2-0 langt ind i anden halvleg, at der ikke bliver givet noget ved dørene. 

Enten Milan eller Lille kommer formentlig til at vinke farvel til deres stime som ubesejret torsdag aften. På papiret ser AC Milan stærkest ud med en Zlatan, der for alvor er kommet i målhumør. Hjemme på San Siro spår vi der gode chancer for Milan på ny kan hente en sejr til rækken, og samtidig få revanche mod Lille efter deres seneste kamp i 2006, hvor Lille vandt med 2-0 på San Siro. 

Spilforslag: AC Milan sejr til odds 1.80 hos Comeon.