
28. september 2020
FC København - Rijeka optakt: Kan FCK spille sig i Europa League?
FC København møder HNK Rijeka fra Kroatien hjemme i Parken torsdag d. 1. oktober kl. 20:00. Her gælder det den sidste og afgørende kamp for at sikre en plads i gruppespillet i Europa League anno 2020/21. For FCK, som befinder sig i lidt af en krise, er der tale om et ekstremt vigtigt opgør, som kommer til at definere sæsonen. FCK skal med i dette gruppespil, og derfor hviler der også et ekstra pres på Løverne, som ikke just har fået tingene til at køre på skinner i den hjemlige Superliga.
Bookmakerne har dog stor tiltro til FCK. Hos Youbet er der odds 1.62 på FCK, 3.70 på uafgjort og odds 5.35 på Rijeka, så favoritrollen er heldigvis FCKs. Til at gå videre, inkl. evt. forlænget spilletid og straffe, er der odds 1.29 på FCK mod odds 3.30 på kroaterne. Bookmakeren er altså så godt som sikker på FCK avancement, og alt andet vil da også være en fiasko.
Kampen kan ses på 6'eren, Dplay og EuroSport Player, når der fløjtes gang i opgøret i Parken torsdag aften.
Optakt: FC København - HNK Rijeka
FCK
Krisen raser i FC København som efter tre spillerunder i Superligaen stadig er uden en sejr. I søndagens kamp mod oprykkerne fra Vejle var FCK endda foran 2-0 i Nørreskoven, men måtte alligevel se to af de tre point glide af hænde i kampens sidste sekunder, hvor Vejle på et flot mål fik udlignet til 2-2. Der var bestemt nogle positive ting at fremhæve fra FCKs side, bl.a. Peter Ankersens comeback som blev manifesteret med en scoring af den hjemvendte FCK'er. Men ser man på hele kampen som helhed, var Vejle faktisk det bedste hold i det meste af kampen, og kunne sagtens have rendt med alle tre point.
Der er noget helt galt i FC København i øjeblikket. Der mangler ganske enkelt kvalitet i det offensive spil, og måske særligt på kanterne, hvor FCK'erne ikke synes at have megen gennemslagskraft. Kamil Wilczek er stadig et monster for FCK, og selv om han er anonym i store dele af kampene, får han alligevel prikket mål ind. Mod Vejle scorede han sit fjerde Superliga-mål i de tre kampe. Ganske imponerende. Han kom også på tavlen i 3-0 sejren over Piast Gliwice i sidste runde af kvalifikationen til Europa League.
Men Wilczek ligner et langt stykke henad vejen FCKs eneste reelle måltrussel. Ståle Solbakken er nødt til at finde på noget i Løvernes angrebsspil, for ellers bliver det med sikkerhed ikke til en guldmedalje i Superligaen i år. FCK indtager som bekendt 11. pladsen efter 3. spillerunde med kun ét ud af 9 mulige point. Det eneste der kan sikre, at FCK'ernes sæsonstart ikke er en total fiasko, er hvis man får spillet sig til en plads i Europa League gruppespillet her mod Rijeka. Skulle FCK derimod ryge ud torsdag aften må spørgsmålet være, om Ståle Solbakken også er Manager i FC København, når FCK i weekenden tager mod FCN i Superligaen.
HNK Rijeka
FC Københavns sidste hurdle på vejen mod Europa League gruppespillet er fra Kroatien, hvor de i mange sæsoner har spillet andenviolin. Det er Dinamo Zagreb som sidder tungt på tronen i Kroatien, men det lykkedes dog Rijeka at snuppe et mesterskab tilbage i 2016/17. Herudover har de vundet tre af de fire sidste pokalturneringer i Kroatien.
Det er hold, som har en del europæisk erfaring fra de senere år, men altså ingen sværvægter på den europæiske fodboldscene. I denne sæson i Kroatien har Rijeka også fået en lunken start på 2020/21, da de er placeret midt i tabellen på en sjetteplads efter fire kampe: To sejre og to nederlag er det blevet til i fire kampe med en målscore på 4-6. Det ene nederlag led Rijeka mod det nuværende bundhold i rækken, NK Lokomotiva, og det andet nederlag kom d. 12. september ude mod Osijek, hvor Rijeka tabte med 3-0, men også blev reduceret til 10 mand i første halvleg. Det var i øvrigt også sidste gang Rijeka har været i aktion i den kroatiske liga. De skulle have mødt Hajduk Split d. 20. september, men den kamp er blevet udsat.
Vejen til playoff-runden er for Rijeka gået igennem en 2-0 sejr hjemme over FC Kolos Kovalivka fra Ukraine. Her sluttede den ordinære spilletid 0-0, og først efter 102. minutter fik Joao Rodrigo Escoval prikket hul på bylden for hjemmeholdet. Franko Andrijasevic lukkede og slukkede til 2-0 efter 115 minutters spil.
Spilforslag til FCK - Rijeka odds
Vi kender ikke meget til det kroatiske mandskab, men vi ved dog, at de ikke har fået den bedste start på den hjemlige liga i Kroatien. Samtidigt er det nu ved at være længe siden de rent faktisk har spillet en ligakamp. D. 12. september ligger et stykke tilbage i kalenderen, men de var dog i aktion d. 24. september i 3. runde af kvalifikationen til Europa League. Her haft Rijeka store problemer med at spille sig videre mod FC Kolos Kovalivka fra Ukraine, og det er altså ikke noget hold, som FCK'erne bør frygte.
MEN, intet er som det normalt er hos FC København. Det har knebet med at få point i Superligaen, hvor spillet bestemt heller ikke har været prangende. Til gengæld har FCK'erne været forholdsvist overbevisende i Europa, hvor de fortjent har besejret IFK Göteborg og Piast Gliwice på vejen hertil. Godt nok var FCK'erne tætte på at ryge ud mod Göteborg, hvor de var nede med et mål indtil 10 minutter før tid, og godt nok var FCK også heldige med at polakkerne ikke kom på måltavlen i den seneste kval-kamp. Men FCK var i begge opgør bedre end deres modstandere, og FCK kan altså bare ét eller andet på disse europæiske aftener.
Vi tror også FCK spiller sig videre til gruppespillet. Og det sker selvfølgelig via en sejr her mod Rijeka. FCK har scoret mindst to mål i fire ud af fem kampe, siden Superligaen startede igen, og vi tror også de scorer mindst to mål her mod Rijeka. Derfor bliver vores spilforslag Over 1,5 mål til FCK til odds 1.83 hos Youbet. Det er bedre value end en ren FCK sejr til odds 1.62 lige nu. Markedet findes under Mål - Antal Holdmål hos bookmakeren.