
17. juli 2020
Arsenal - Manchester City: Citizens gigantiske favoritter i FA Cup semifinalen
Lørdag og søndag går det løs i FA cup semifinalerne, når vi skal have fundet de to hold, der skal dyste om årets trofæ. Traditionen tro, spilles de to semifinaler på Wembley Stadium, hvor det første møde står mellem Arsenal og Manchester City lørdag aften.
Her skal Arsenal forsøge at gentage bedriften fra 2017, hvor de slog The Citizens ud i semifinalerne og senere kunne løfte trofæet efter en finalesejr over Chelsea. The Gunners får det dog formentlig svært mod de forsvarende vindere af turneringen. I hvert fald er der ingen tvivl om, hvor favoritværdigheden er hos bookmakerne. Her er der i skrivende stund odds 1.30 på en Manchester City sejr hos bet365.dk, mens en sejr til Arsenal står i odds 8.50. Uafgjort kan spilles til odds 5.50.
Se optakt med startopstillinger, seneste nyt og spilforslag til Arsenal vs Manchester City herunder. Kampen vises på 6'eren med kick off kl. 20:45 lørdag d. 18. juli 2020.
Arsenal - Manchester City: Live stream FA Cup semifinalen
Se FA Cuppen og kampen mellem Arsenal og Manchester City gratis med livestream hos flere bookmakere i Danmark.
Bookmakeren bet365 er en af de bookmakere, som tilbyder gratis Arsenal - Manchester City livestream til sine aktive kunder. Se hvordan du kan live streame Arsenal mod Manchester City hos bet365 her:
Er du bettingkunde hos bet365, og har du penge stående på kontoen, eller har du placeret et væddemål hos bet365 indenfor det seneste døgn, kan du se gratis Arsenal vs Manchester City livestream hos bookmakeren.
Log ind på din aktive konto, og gå til Live Billeder i menuen, eller find livestreamet til kampen ved at gå til kampens odds-markeder. Klikker du på Arsenal - Manchester City i Live Odds-sektionen, når kampen kører og du er logget ind, kan du automatisk se kampen på din PC, mobil eller tablet, hvis du er aktiv kunde.
Det koster ikke noget at live streame Arsenal vs Manchester City hos bet365, når blot streamkravene er mødt.
Manchester City vs Arsenal statistik
- Arsenal har tabt syv sammenhængende kamp mod Man City på tværs af alle turneringer med en samlet målscore på 2-20. Den seneste Arsenal sejr over Man City, finder man tilbage i 2017 i FA cup semifinalerne. Her vandt Arsenal 2-1 efter forlænget spilletid på Wembley Stadium.
- I Premier League har Arsenal tabt seks sammenhængende Premier League kampe mod Man City, siden de spillede 2-2 på Emirates Stadium d. 2. april 2018. Det er deres længste nederlagstime i Premier League mod en specifik modstander.
- Det seneste opgør mellem de to mandskaber fandt sted for kun en måned siden. Her vandt Manchester City d. 17. juni med 3-0 hjemme på Etihad Stadium. Rahem Sterling, Kevin de Bruyne og Phil Foden stod for målene i den kamp.
- I den omvendte kamp tidligere på sæsonen i Premier League vandt Man City med 3-0 på Emirates i London. Målene blev sat ind af Kevin De Bruyne (x2) og Raheem Sterling i den kamp.
- I seks af de seneste syv indbyrdes møder er Manchester City kommet på måltavlen mindst tre gange.
- Mikel Arteta forlod Man City for at blive Arsenal manager i december 2019. Forinden havde han været en del af Pep Guardiolas trænerstab hos Man City siden 2016.
- Arsenal er den klub i England, der har vundet FA cuppen flest gange med 13 titler. Tre gange i de seneste seks sæsoner er det lykkedes for The Gunners at hjemtage trofæet, hvor den seneste gang var i 2017.
- Manchester City har vundet turneringen seks gange og er forsvarende mestre efter deres historiske 6-0 sejr over Watford i sidste sæson. Sejren var den størst finalesejr i FA cuppens historie siden indførelsen i 1871.
Optakt: Arsenal - Manchester City
Arsenal og Manchester City tørner sammen på Wembley Stadium lørdag aften, når der skal findes et hold, som skal møde enten Chelsea eller Manchester United i finalen. På forhånd er Manchester City store favoritter til at løbe afsted med sejren, hvis man skal tro oddsene. Arsenal har dog uden tvivl haft stor fokus på netop denne kamp, hvilket man tydeligt så i weekendens Premier League møde mod Liverpool. Her valgte Mikel Arteta at spare flere spillere med henblik på denne kamp.
Selvom Arsenal hentede en flot 2-1 sejr i weekendens opgør mod Liverpool, så ændrer det ikke ved, at holdet har haft en skuffende sæson i Premier League. Her er Arsenal med to runder tilbage placeret på en 9. plads med 53 point. De europæiske placeringer ser derfor så godt som umulig ud for The Gunners, der derfor med stor sandsynlighed, er tvunget til at vinde FA cuppen, hvis de vil ud og spille europæisk næste sæson.
Hvis Arsenal formår at slå Manchester City og spille sig i finalen, vil det være 21. gang i klubbens historie, hvilket er flest af alle klubber i England. Kun Manchester United har ligesom Arsenal formået at spille sig frem til finalen 20 gange, og har mulighed for også at komme op på 21 finalekampe, hvis de slår Chelsea i den anden semifinale, der finder sted søndag aften.
Arsenals vej frem til semifinalerne har budt på sejre over Leeds United, Bournemouth, Portsmouth og Sheffield United. På papiret ikke den sværeste vej, og derfor bliver det også spændende at se, hvordan Arsenal tackler at stå overfor en af de absolutte favoritter til at vinde turneringen.
Manchester City er nemlig forsvarende vindere af FA cuppen og skal forsøge at redde noget af sæsonen efter Premier League glippede. Dermed har Guardiolas tropper kun FA cuppen og Champions League tilbage, hvor sæsonen formentlig kun vil blive godkendt af de arabiske ejere, hvis begge pokaler kommer i hus.
Citys vej til semifinalerne har budt på sejre over Port Vale, Fulham, Sheffield Wednesday og Newcastle United. Ligesom Arsenal har det ikke været den sværeste for the Citizen, der har mulighed for at vinde deres syvende FA cup titel, hvis de går hele vejen. I så fald vil klubben bringe sig op på siden af Aston Villa og Liverpool i antallet af vundne trofæer i den traditionsrige turnering.
Læs også: FA Cup historien: Verdens ældste pokalturnering i fodbold
Arsenal - Manchester City: Forventede startopstillinger
Arsenal har døjet med mange skader siden corona-pausen og flere spillere er fortsat ude til weekendens opgør. Özil, Martinelli, Bernd Leno, Matteo Guendouzi, Pablo Mari og Calum Chambers er således fortsat ude med skader. For gæsterne mangler man Agüero, der sidder ude resten af sæsonen.
Herunder ses de forventede startopstillinger. De endelige startopstillinger vil blive bekræftet herunder en time før kampstart.
Spilforslag: City fortsætter den gode stime mod Arsenal
Arsenal har som bekendt haft det svært, når de har stået over Manchester City i de sidste sæsoner, hvor de flere gange er blevet spillet ud af banen med store nederlag. City leverede ikke nogen imponerende indsats i weekendens sejr over Bournemouth, men på papiret er de store favoritter til at løbe afsted med billetten til årets FA cup finale.
Manchester City har scoret mindst tre mål mod Arsenal i seks af deres seneste syv møder. Vi spår gode chancer for det igen kan ske lørdag aften. Kommer City først foran, kan Arsenal blive tvunget frem på banen, hvilket kan koste i den anden ende af banen.Derfor forsøger vi os med et spilforslag på at Manchester City scorer over 2,5 mål i opgøret til odds 2.00 hos Bet365. Se dette spilforslag og mange flere til de kommende dage under Dagens Spilforslag.