
13. januar 2020
Tirsdag og onsdag byder på omkampe i FA Cuppens 3. runde
16 hold skal ud i omkamp i FA Cuppens 3. runde i denne uge, hvor der er masser af pokalbold på plakaten i England tirsdag og onsdag. Lodtrækningen til 4. runde har allerede fundet sted, og kampene kan ses nederst i artiklen.
Tirsdag og onsdag byder på omkampe i FA Cuppens 3. runde, hvor vi med sikkerhed får en afgørelse på, hvem der skal videre til 4. runde, og hvem der er ude af sæsonens FA Cup. Skulle omkampene også slutte uafgjort, vil der nemlig blive spillet 2 x 15 minutters forlænget spilletid, og er stillingen stadig uafgjort, skal kampene afgøres i straffekonkurrence.
Herunder ses programmet for FA Cup-omkampene i 3. runde i denne uge, hvoraf to af kampene vises på dansk TV. Tirsdag er der Tottenham - Middlesbrough på 6'eren, mens Manchester United - Wolverhampton vises på 3+ onsdag. De to TV-kampe kan også ses med livestream hos bet365, hvis man overholder kravene for livestreaming hos bookmakeren.
Tirsdag d. 14. januar
20:45: Newcastle - Rochdale
20:45: Shrewsbury - Bristol City
20:45: Blackpool - Reading
20:45: Tranmere - Watford
20:45: Coventry - Bristol Rovers
21:05: Tottenham - Middlesbrough (6'eren)
Onsdag d. 15. januar
20:45: Carlisle - Cardiff
20:45: Manchester United - Wolverhampton (3+)
Spilforslag til ugens FA Cup
Herunder ses vores spilforslag til tre udvalgte kampe i FA Cuppen denne uge. Vi lægger fra land med Newcastle hjemme mod Rochdale og Tottenham mod Middlesbrough tirsdag, og runder af med et spil på Man United hjemme mod Wolves onsdag.
Newcastle - Rochdale
Newcastle dominerede den første kamp, og kom også planmæssigt foran efter 17 minutters spil. Men Rochdale, som p.t. er nr. 18 i League One, fik bragt balance i tingene med godt 10 minutter igen, og Newcastle skal derfor ud i endnu et opgør mod Rochdale hjemme på St. James' Park for at spille sig videre til 4. runde. Her er The Magpies storfavoritter til odds 1.28, og vi tror da også det ender med en sikker sejr til Newcastle.
Rochdale har tabt 7 af deres 13 udekampe i League One i denne sæson, og Newcastle har brug for at få tanket noget selvtillid med en sejr her, for de har ikke vundet siden d. 21. december, hvor de slog Crystal Palace med 1-0 hjemme. Vi tipper en Newcastle-sejr med -1,5 mål AH til odds 1.81 hos ComeOn.
Tottenham - Middlesbrough
Spurs havde hele 71% af boldbesiddelsen i den første kamp, som endte 1-1 på Riverside Stadium i Middlesbrough. Det store overtag i spil og chancer blev dog ikke udnyttet til en sejr, og José Mourinhos mandskab skal altså ud i en omkamp mod Championship-holdet på Tottenham HotSpur Stadium tirsdag aften.
Middlesbrough er da også ubesejret i deres syv seneste hjemmekampe i Championship, og er bestemt ikke noget nemt hold at besejre. De kommer til London med 13 ud af 15 mulige point i de sidste fem liga-kampe, og The Boro er på 16. pladsen i Championship, peger pilen i den rigtige retning i øjeblikket. Det samme er måske lidt sværere at sige om Spurs, som nu er uden sejre i de sidste tre Premier League-kampe. Godt nok spillede Tottenham en god kamp i weekendens 0-1 nederlag til Liverpool, men det kører ikke helt på skinner for Spurs i øjeblikket.
Vi tror dog Tottenham hiver en sejr i land her, men det bliver en spinkel en af slagsen. Vi tror kun Spurs vinder med ét mål, og uafgjort (Tot -1) giver odds 3.55 hos ComeOn. Det bliver vores spilforslag til dette FA Cup-opgør.
Manchester United - Wolverhampton
Wolves har gjort ondt på Manchester United i de seneste sæsoner, og slog bl.a. United ud af FA Cuppen i sidste sæson. Men Wolves fik ikke udnyttet hjemmebanefordelen på Molineux til at gentage bedriften i sidste uges opgør, selv om Man United stillede med adskillige reserver i startelleveren. Man sidder med fornemmelsen af, at skulle Wolves havde smidt United på porten her i 3. runde, så skulle det være sket i den første kamp i Wolverhampton.
United har sæsonen igennem været et helt andet hold hjemme på Old Trafford, og de var vel også det bedste hold i den første kamp. De havde bl.a. et forsøg på overliggeren, og skabte flest store chancer i kampen. Hjemme på Old Trafford tror vi de får skovlen under Wolves, og vinder en sikker sejr. United slog Norwich med hele 4-0 i weekenden, mens Wolves ikke har været godt kørende i de seneste uger med to udebane-nederlag til Liverpool og Watford samt senest skuffende 1-1 hjemme mod Newcastle i Premier League.
Der er odds 1.95 på Man United-sejr hos ComeOn, hvilket bliver vores spil på kampen. Det kan snildt ende med en hjemmesejr, som kan dække et mål-handicap, men vi holder os til spillet på en sejr til De Røde Djævle.
Lodtrækningen til 4. runde i FA Cup 2019/20
4. runde i FA Cuppen består af 16 kampe, og er programlagt til weekenden fredag d. 24. - mandag d. 27. januar. Herunder ses de 16 kampe i næste runde af FA Cup 2019/20:
Watford/Tranmere - Wolverhampton/Manchester United
Hull City - Chelsea
Southampton - Middlesbrough/Tottenham
QPR - Sheffield Wednesday
Bournemouth - Arsenal
Northampton Town - Derby County
Brentford - Leicester City
Millwall - Sheffield United
Reading/Blackpool - Cardiff City/Carlisle United
West Ham - West Bromwich Albion
Burnley - Norwich City
Bristol Rovers/Coventry City - Birmingham City
Manchester City - Fulham
Rochdale/Newcastle - Oxford United
Portsmouth - Barnsley
Bristol City/Shrewsbury - Liverpool