
4. januar 2020
Golden League: Danmark møder Frankrig i sidste EM 2020-testkamp
Danmark gør i disse dage klar til EM i Herrehåndbold 2020, som begynder torsdag d. 9. januar. Det sker med testkampe i Golden League mod Norge og Frankrig, og her besejrede Danmark fredag aften Norge med 28-26 efter 15-12 ved pausen. Søndag d. 5. januar møder Danmark så Frankrig i den sidste EM 2020-testkamp i Golden League, når det går løs i Paris kl. 17.00.
Opdatering: Danmark vandt kampen med 31-30, og næste kamp for Danmark er mod Island i første kamp ved EM 2020.
Selv om der ikke er andet på spil end god opvarmning før den kommende EM-slutrunde, er der alligevel en smule revanche på spil for Danmark, som tabte til netop Frankrig i EM-finalen i 2014, da Danmark var værter for EM i herrehåndbold. Frankrig er et hæderkronet landshold i håndbold-regi, og har vundet adskillige OL-, EM- og VM-guldmedaljer i de senere år. Der er derfor tale om en testmodstander fra øverste håndboldhylde, og Danmark er da også underdogs til at vinde kampen mod Frankrig, selv om vi faktisk er favoritter til at vinde guld ved selve EM i herrehåndbold senere på måneden. Læs mere herom i optakten forneden.
Danmarks kamp mod Frankrig i Golden League kan ses på TV2, som også viser EM i herrehåndbold i TV. Følg kampen på TV2 fra kl. 16.30, hvor kampen er programsat til at starte 17.00.
Danmark underdogs mod Frankrig i Golden League
Vi har set på odds på Danmark mod Frankrig i Golden League søndag d. 5. januar hos bookmakeren bet365, hvor de danske OL- og Verdensmestre er underdogs før kampstart. Frankrig er da også på hjemmebane i kampen, som spilles i bydelen Bercy i den franske hovedstad Paris, og hos bet365 er der lige nu odds 1.48 på Frankrig mod odds 2.55 på Danmark. Bookmakeren tilbyder i alt 33 odds-markeder på kampen, herunder Over/Under målmarkeder og handicap-odds.
Den danske landstræner, Nikolaj Jacobsen, har udtaget en slagkraftig trup til Golden League-kampene i Frankrig, hvorfra én spiller skal sorteres fra inden turen går til Malmø og EM i håndbold om en lille uge. I fredagens 28-26 sejr over Norge blev Mikkel Hansen dansk topscorer i kampen med otte mål, mens også Magnus Bramming og Johan Hansen markerede sig med henholdvis fire og tre mål. Sejren tilskrives dog i høj grad Jannick Green i målet, som spillede en fantastisk kamp fra start til slut.
Nikolaj Jacobsen fik dog lidt at tænke på, da Magnus Landin måtte udgå af kampen med en skadet tå før pausen, og det er endnu usikkert om det får konsekvenser for hans EM-deltagelse. Samtidigt har Lasse Svan også pådraget sig en skade, som holder ham på tribunen i Frankrig, og i stedet er førnævnte Johan Hansen trådt ind i truppen her til Golden League.
Hvordan Nikolaj Jacobsen vælger at blande sine 18-kort i Danmarks EM i herrehåndbold-trup bliver spændende at se, men der er i hvert fald lagt op til masser af eksperimenter mod Frankrig, så landstræneren kan blive klogere på en række forskellige taktiske scenarier. Det var nemlig også tilfældet mod Norge, og man skal derfor ikke forvente at se et dansk hold, som vil gå efter en sejr for enhver pris. Det handler primært om kamptræning og eksperimenter, men det samme kan selvfølgelig siges om Didier Dinarts franske landshold.
Frankrig spillede i øvrigt også en testkamp fredag mod Serbien, som franskmændene vandt i suveræn stil med 40-26.
Se også: Kampprogram for EM i Herrehåndbold 2020
Hvis Danmark vinder EM i herrehåndbold i 2020, vil det være første gang i historien, at det danske herrelandshold holder alle tre store titler på samme tid; nemlig OL, VM og EM. Hos bet365 er der p.t. odds 3.40 på Danmark til at vinde EM i herrehåndbold 2020, mens Frankrig til odds 4.50 og Spanien til odds 5.50 følger lige efter på favoritlisten.
Danmarks trup til Golden League 2020
Målvogtere
Niklas Landin, THW Kiel
Jannick Green, SC Magdeburg
Fløjspillere
Magnus Landin, THW Kiel
Magnus Bramming, TTH Holstebro
Johan Hansen, Bjerringbro-Silkeborg
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Stregspillere
René Toft Hansen, S.L. Benfica
Magnus Saugstrup, Aalborg Håndbold
Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt
Bagspillere
Niclas Kirkeløkke, Rhein-Neckar Löwen
Mikkel Hansen, PSG Paris
Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold
Mads Mensah, Rhein-Neckar Löwen
Rasmus Lauge, Vészprem KC
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
Jacob Holm, Füchse Berlin
Michael Damgaard, SC Magdeburg
Lasse Andersson, FC Barcelona
Nikolaj Øris, Bjerringbro-Silkeborg