Odds på vinderen af La Liga 2018/19

6. november 2020

La Liga: Optakt og spilforslag til 9. spillerunde i 2020/21

9. spillerunde i La Liga 2020/21 løber af stablen i denne weekend, hvor Elche og Celta Vigo kickstarter runden allerede fredag aften. I rundens øvrige kampe står den bl.a. på Barcelona - Real Betis, Atletico Madrid - Cadiz og Valencia - Real Madrid. Topholdet Real Sociedad tager mod sjettepladsen fra Granada, og her bliver det spændende om sæsonens overraskelse indtil videre kan fortsætte takterne og holde fast i topplaceringen i La Liga. 

Barcelona er før runden på 12. pladsen, men rykke et par pladser op gennem tabellen med en hjemmesejr. De har også stadig to kampe til gode i forhold til flere af de øvrige hold i rækken. Det samme har Sevilla, sidste års Europa League vindere, som noget overraskende er placeret som nr. 16 med kun syv point. Sevilla tager hjemme imod Osasuna.

I denne optakt til 9. spillerunde i La Liga ser vi på spilforslag til udvalgte kampe, og herunder ses de kampe som vi har fokus på i denne runde.

Spilforslag til 9. spillerunde i La Liga 2020/21:

 

Barcelona - Real Betis

Lørdag d. 7. november kl. 16.15

Barcelona har ikke vundet i de fire sidste La Liga-kampe, men vil øjne gode chancer for at komme tilbage på sporet her mod Real Betis. Barca har nemlig kun tabt én af de sidste 18 La Liga kampe mod Real Betis, hvoraf 14 er vundet. Nederlaget lød på 4-3 på Camp Nou d. 11. november 2018.

Barcelona plejer da også at komme på måltavlen mod Betis, som ikke har holdt et clean sheet i de sidste 29 La Liga-kampe mod Barcelona. Sidst de formåede at holde nullet mod Barca var i en 3-0 hjemmesejr i september 2002. Det er altså snart 18 år siden. Og sidst de holdt et clean sheet på Camp Nou var i 1988, hvor de vandt 1-0.

I de sidste fem La Liga-kampe mellem klubberne har Barcelona scoret ikke færre end 20 mål, og har scoret mindst tre gange i hver af disse fem kampe. Den samlede målscore for de kampe er 20-9 i Barcas favør, og med 29 mål fordelt på begge hold i disse fem kampe, har der i snit været 5,8 mål i kampene. 

Det er dog ikke sikkert det bliver ligeså målrigt denne gang, men noget tyder på det. For Real Betis' 8 første kampe i denne sæson har budt på 22 mål, altså 2,75 mål i snit pr. kamp, så det tyder ikke på at blive målfattigt på Camp Nou.

Barcelona tabte godt nok El Clasico til Real Madrid sidst de var på hjemmebane, men vi tror de kommer tilbage på sporet her med en sejr. Samtidigt tror vi, at kampen går Over 2,5 mål og at begge hold kommer på måltavlen. Sevilla, Dynamo Kiev, Ferencvaros og Real Madrid har alle scoret mod Barca i de fire sidste kampe på Camp Nou, og vi ser gode chancer for, at Real Betis følger efter med mindst ét mål. 

Vores spilforslag bliver derfor et Byg Væddemål hos bet365.dk, hvor vi vælger: Barcelona vinder, Over 2 mål i kampen og at begge hold scorer til odds 2.70.

 

Atletico Madrid - Cadiz

Lørdag d. 7. november kl. 21.00

Atletico Madrid og Cadiz tørner sammen i La Liga for første gang siden 2005/06, hvor Atletico vandt 3-0 hjemme og spillede 1-1 i Cadiz. Atletico er ubesejrede i deres 12 hjemmekampe i La Liga mod Cadiz gennem tiderne, hvoraf 11 er vundet. Den ene uafgjorte var en 0-0 kamp i maj 1991. Måske bliver der tale om endnu en 0-0'er denne gang. Det vender vi tilbage til.

Jens Jønssons Cadiz har imponeret alt og alle i starten af denne sæson, og indtager nu en flot femteplads. De har vundet samtlige af deres fire udekampe i denne sæson, og har en samlet målscore på 6-0 for de fire udekampe. Det er altså fire clean sheets i træk på udebane. Ganske imponerende.

De kommer her op mod et notorisk stærkt hjemmehold, så det er spændende om de kan holde stimen kørende. Atletico Madrid har i denne sæson på hjemmebane slået Granada med 6-1, spillet 0-0 mod Villareal samt slået Real Betis 2-0 og RB Salzburg 3-2.

Atletico Madrid har samtidig kun tabt én kamp i denne sæson. Det var med 4-0 ude til Bayern München i Champions League. Siden den kamp har de hentet tre sejre i træk, og var også kun et hårfint straffespark imod sig mod Lokomotiv Moskva i CL i denne uge fra at gøre det til fire sejre i træk.

Der venter helt sikkert Cadiz en svær kamp her. Atletico skal dog have respekt for gæsterne, og det kan betyde en taktisk præget kamp mellem to stærke defensive mandskaber. Bookmakerne forventer da også få mål, og Under 2,5 mål giver således kun odds 1.53 hos bet365. Det må siges at være i den lave ende.

Vi ser en tæt kamp for os, som meget vel kan ende 0-0 eller 1-1. Derfor prøver vi med et spil på uafgjort til odds 4.10 hos bet365.dk. Atletico er selvfølgelig favoritter, men som Cadiz har spillet i denne sæson, synes vi oddsene på uafgjort er rigtig pæne, og vi tror at Cadiz - som situationen er lige nu - vil få det ene point med hjem i mindst én ud af fire kampe. Det gør væddemålet til +EV.

 

Real Sociedad - Granada

Søndag d. 8. november kl. 16.15

Real Sociedad begynder denne 9. spillerunde i toppen af tabellen. Dette er det seneste tidspunkt i en La Liga sæson, at de indtager førstepladsen før en spillerunde siden 36. spillerunde i 2002/03. Dengang tabte de efterfølgende en af de to sidste kampe, og måtte se sig overhalet i kampen om mesterskabet af Real Madrid. De vandt La Liga to år i træk i starten af 1980'erne, hvilket er de to eneste mesterskaber i klubbens 111 år lange historie. Selv om de topper tabellen netop nu, er der dog stadig kun ringe tiltro hos bookmakerne til, at Real Sociedad kan vinde mesterskabet i år. Der er således odds 41.00 på dem som mestre hos bet365.dk netop nu.

Real Sociedad er dog et spændende mandskab at følge i øjeblikket. Med en målscore på 18-4 efter otte kampe, er de holdet med flest scorede mål, mindst fem flere end alle andre klubber. De lukker altså heller ikke meget ind i den anden ende, og det er opskriften på en topplacering. Det bliver ikke mindre imponerende af, at de samtidigt spiller med i Europa League gruppespillet. Her slog de i denne uge AZ Alkmaar med 1-0 hjemme, hvilket var deres anden sejr i tre gruppekampe i Europa League. I den tredje tabte de 0-1 hjemme mod Napoli.

I La Liga har Real Sociedad vundet deres fire seneste kampe, alle med tre mål flere end modstanderne. 3-0 vs Getafe hjemme, 3-0 vs Real Betis ude, 4-1 vs Huesca hjemme og 4-1 vs Celta Vigo ude vidner om et hold der er i god form.

Granada er på sjettepladsen og bliver bestemt ingen walkover for topholdet. Granada spiller også med i Europa League, og gør det rigtig fint der, hvor de torsdag aften slog Omonia Nicosia med 2-0 på Cypern. Granada har kun tabt én kamp i hele sæsonen, med 6-1 ude mod Atletico Madrid, og det er værd at hæfte sig ved, at de i Europa på udebane har slået både Malmø med 3-1 (i kvalifikationen) og PSV Eindhoven 2-1 (i gruppespillet). Det er altså et gæstende mandskab, som har gjort livet svært for nogle stærke mandskaber, selv om de har været på udebane.

Granada laver dog ikke mange mål. I deres fem seneste kampe i La Liga er det kun blevet til ét mål i hver kamp. Det har dog, med undtagelse af 6-1 nederlaget til Atletico Madrid, kastet point af sig hver gang. Men vi forventer også et Granada hold, som får svært ved at lave mål her mod topholdet. Samtidigt kan det også blive et problem for hjemmeholdet, for Granadas defensiv har været bundsolid i samtlige kampe siden 6-1 nederlaget i Madrid. I de otte kampe siden da, er der kun lukket fire mål ind i alt, og Granada har mødt modstandere som Malmø ude, PSV ude, Sevilla hjemme, PAOK hjemme og formstærke Cadiz ude.

Vi tror det ender ud med en hjemmesejr, men det bliver formentlig en tæt kamp, og vores gæt på kampens resultat bliver 1-0 eller 2-1 til Real Sociedad. Derfor bliver spilforslaget Uafgjort (Granada +1) til odds 3.50 hos bet365.dk.

 

Valencia - Real Madrid

Søndag d. 8. november kl. 21.00

Valencia var i mange sæsoner et af de bedste bud på en spansk mestre, hvis man kiggede uden for Barcelona og Madrid. Men sådan er det ikke længere, og klubben har været lidt af et galehus i de seneste sæsoner. I år indtager de da også en placering som nr. 13 efter otte kampe, hvor de er 2-2-4 med en målscore på 11-13.

Valencia har dog kun tabt en af deres seks seneste La Liga hjemmekampe mod Real Madrid (V3-U2-T1). Det var en 4-1 sejr til Real i januar 2018. I sidste sæson tabte Real Madrid dog ikke en eneste af de i alt tre kampe mod Valencia. 3-0 til Real i Madrid, 1-1 i Valencia og en 3-1 sejr til Real i den spanske Super Cups semifinaler i Saudi-Arabien.

Det er også Real Madrid som ligner det bedste bud på en vinder her. Kongeklubben har spillet sig op på andenpladsen i tabellen, ét point efter Real Sociedad og med en kamp i hånden. I de syv kampe indtil videre har Real Madrid vundet fem, og har kun tabt en. Samtidig er de begyndt at lave fine resultater på det seneste, hvor de både har slået Barcelona 3-1 på Camp Nou og senest besejret Inter med 3-2 i Champions League. De var godt nok nede med 2-0 i Mönchengladbach, men lavede et fint comeback og fik 2-2 i kampens slutning. Dét, og de øvrige resultater i de seneste uger, vidner om at Real Madrid er på vej frem.

Valencia er derimod ikke på vej frem. De har kun fået ét point i de sidste fire kampe, hvor tre er tabt. De spillede 2-2 senest hjemme mod Getafe, men har ellers tabt 2-1 i Elche, 2-1 i Villareal og med 2-0 hjemme til Real Betis. Det eneste rigtig positive der er at sige om Valencia lige nu er faktisk, at de som det eneste hold indtil videre har formået at besejre topholdet Real Sociedad. Nemlig med 1-0 på udebane.

Vi tipper en sejr til gæsterne i en kamp som kommer til at byde på mindst tre scoringer. Spilforslaget bliver derfor Real Madrid + Over 2,5 mål til odds 2.05 hos bet365.dk.