La Liga

2. januar 2020

Barcelona og Real Madrid åbner La Liga 2020 med lokalderbies

Bolden i den spanske La Liga ruller igen efter juleferien i denne weekend, hvor der tages hul på 19. spillerunde fredag d. 3. januar. Barcelona og Real Madrid skal begge i kamp lørdag d. 4. januar, hvor den for begge topholds vedkommende står på lokalderbies på udebane mod henholdvis Espanyol og Getafe.

Barcelona og Real Madrid spillede som bekendt kort før jul 0-0 i El Clasico på Nou Camp, og da Barcelona få dage senere slog Alaves med 4-1 hjemme, mens Real Madrid kun fik 0-0 mod Athletic Club Bilbao hjemme, kunne catalanerne afholde jul og nytår på 1. pladsen - to point foran Real Madrid og fem point foran Sevilla på tredjepladsen.

Hvem vinder La Liga-mesterskabet i 2020?

Afstanden på kun to point mellem de to spanske storklubber gør, at vi forhåbentlig kan se frem til en spændende duel om guldet i La Liga i første halvdel af 2020. Ser vi på odds på hvem der vinder La Liga i 2019/20, er Barcelona fra starten af 2020 forholdsvis store favoritter, til trods for det spinkel pointforspring. Hos Youbet er der f.eks. odds 1.40 på Barcelona som spanske mestre i denne sæson, mens et mesterskab til Real Madrid giver odds 3.25.

Sevilla, som kun er fem point efter Barcelona i toppen, giver et astronomisk odds 40.00. Sevilla har da også kun vundet mesterskabet i Spanien én gang, nemlig i 1945/46, og ser vi på de seneste 15 sæsoner, har Barcelona vundet mesterskabet 10 gange mod Real Madrid fire og Atletico Madrids ene mesterskab i 2013/14. 

Det store spørgsmål lige nu er selvfølgelig, hvem af Barca og Real Madrid der kommer bedst fra start i det nye år. Og her er der altså lagt op til to spændende kampe allerede i første runde efter nytår, hvor både Barcelona og Real Madrid skal ud i lokalopgør. Vi ser på spilforslag til de to kampe forneden.

Spil hos Youbet*

Getafe - Real Madrid spilforslag

Real Madrid har vundet 17 af deres 19 seneste La Liga-kampe mod Getafe. De to eneste undtagelser i den stime var begge på Coliseum Alfonso Pérez i Getafe: et 2-1 nederlag i august 2012, og en 0-0 uafgjort i april i sidste sæson. Getafe er nu uden sejre i de sidste 11 La Liga-kampe mod Real Madrid, og har derfor alt andet end statistikken med sig før dette opgør.

I sidste spillerunde før jul tabte Getafe med 1-0 i Villareal, men var forinden inde i en god stime, hvor de ikke havde tabt i syv kampe i streg. Fem sejre og to uafgjorte i den stime havde sendt Getafe op i Top 6 i La Liga, hvor de nu kæmper med om europæisk deltagelse i næste sæson. Det er ikke noget dårligt mandskab, og Real Madrid får helt sikkert deres sag for. 

Real Madrid har spillet deres tre seneste La Liga-kampe uafgjort, og de to sidste med cifrene 0-0 mod Barcelona og Athletic Club Bilbao. Den tredje uafgjorte kom ude mod Valencia, hvor Real fik udlignet langt inde i overtiden i kampens sidste aktion. Det har altså ikke været super overbevisende fra Real Madrids side op til nytåret, men Zinedine Zidane vil selvfølgelig kræve en sejr af sine spillere her. Hvis Real Madrid ikke vinder, vil det være første gang nogensinde at Real Madrid ikke henter en sejr i fire La Liga-kampe i træk under Zidane. Det er også værd at nævne, at selv om Real Madrid netop har spillet to uafgjorte 0-0'ere i træk, er det altid nogensinde sket før i La Ligas historie, at de har spillet tre 0-0 kampe i træk.

Vi tror Real Madrid henter en sejr her, men vi tror ikke det bliver nogen storsejr. Getafe har været godt kørende, og lukker ikke mange mål ind generelt. De har f.eks. kun lukket fire mål ind på dødbolde i hele sæsonen, hvilket er bedst i ligaen sammen med Athletic Club Bilbao og de to storebror-klubber i Madrid fra Atletico og Real. På hjemmebane er Getafe 5-3-1 med en målscore på 17-7 for sæsonen, så vi kan ikke forvente en storsejr til Real Madrid her.

Vi spiller Real Madrid til at vinde med præcist ét mål. Det finder vi på markedet 3-vejs handicap til odds 3.70 på Uafgjort (Getafe +1) hos Youbet. Bemærk at der også er et marked der hedder Vindermargin, hvor Real Madrid til at vinde med ét mål giver odds 3.35. Der er altså bedst værdi i spillet på 3-vejs handicap-markedet.

Spil hos Youbet*

Espanyol - Barcelona spilforslag

Barcelona-derbyet mellem RCD Espanyol og FC Barcelona er langtfra et af de mest interessante derbies i verden, for styrkeforskellen har altid været til at få øje på. Barcelona har ikke tabt i de sidste 20 La Liga-kampe mod Espanyol, siden et 1-2 nederlag på Nou Camp i februar 2009. Hvis Barcelona igen undgår nederlag her, vil det være en tangering af klubbens rekord for flest kampe mod en modstander uden nederlag. Den rekord lyder på 21 kampe mod Real Zaragoza (1976-1986) og mod Villareal (fra 2008 og stadig aktiv).

Espanyol er også at finde helt i bunden af La Liga fra starten af det nye år. I deres ni hjemmekampe i denne sæson er de 0-2-7 med en målscore på 7-20, og de tabte også deres sidste kamp før jul med 2-0 ude mod bundholdet Leganes.  Barcelona vandt deres sidste kamp med 4-1, og har kun tabt én af deres 13 seneste La Liga-kampe, som var et 3-1 nederlag ude mod Levante i begyndelsen af november. Siden da er det blevet til 10 sejre og to uafgjorte. Så det er altså ikke fordi tingene taler for en derby-overraskelse. Den er nok langt mere til stede i Madrid, hvor Getafe altså tager imod Real Madrid.

Vi tror Barcelona kommer fra land i 2020 med maksimum point i slaget om Barcelona aka Derbi Barceloni, og vi tror også de vinder kampen komfortabelt. Barcelona -1,5 mål Asian Handicap FT giver odds 3.45, hvilket vi synes er et godt odds på en Barca-sejr med mindst to overskydende mål (f.eks. 2-0, 3-1 etc.).

Spil hos Youbet*

Hele 19. spillerunde i La Liga 2019/20

Fredag d. 3. januar

19:00 Valladolid - Leganes
21:00 Sevilla - Athletic Club Bilbao

Lørdag d. 4. januar

13:00 Valencia - Eibar
16:00 Getafe - Real Madrid
18:30 Atletico Madrid - Levante
21:00 Espanyol - Barcelona

Søndag d. 5. januar

12:00 Granada - Mallorca
14:00 Real Sociedad - Villareal
16:00 Alaves - Real Betis
21:00 Celta Vigo - Osasuna

Spil hos Youbet*