
24. september 2020
La Liga: Optakt til 3. spillerunde 2020/21
La Liga er tilbage på fuld højtryk, hvor vi i weekenden kan se frem til at alle hold skal i aktion for første gang. Her spilles 3. runde af La Liga 2020/21, men efter de to første runder, hvor flere hold sad over pga. europæisk fodbold, kan de resterende hold se frem til at få deres første kampe i den nye sæson, når der for første gang spilles en fuld runde i den bedste spanske fodboldrække.
Et af de hold, der ikke har været i aktion endnu, har været FC Barcelona. Derfor spiller catalanerne deres første kamp i sæsonens søndag aften, når der venter en svær kamp mod Villareal, der sluttede på en 5. plads i sidste sæson. Her skal det blive spændende at følge, om Messi kan finde sit gamle niveau frem igen, eller om skuffelsen over ikke at blive solgt stadig sidder i ham. Samtidig skal det også blive spændende at følge Koeman, når han får sin officielle debut på trænerbænken.
Mens Barcelona kan se frem til at spille deres første kamp i sæsonen, så var rivalerne fra Real Madrid allerede i aktion sidste weekend, hvor de måtte tage til takke med et enkelt point mod Real Sociedad. Lørdag aften venter en ny svær kamp, når man står overfor Real Betis på udebane. Hjemmeholdet er startet sæsonen stærkt med seks point i de første to kampe, så det ligner ingen nem opgave for Zidane og Co.
De to kampe og flere til kan du se spilforslag til herunder, når vi kommer med spilforslag til udvalgte kampe fra La Liga 2. runde i 2020/21 sæsonen.
Odds på 3. spillerunde i La Liga 2020/21
Herunder ses oddsene på trejde runde fra kampene i La Liga 20/21. Oddsene er fundet hos bet365.dk og er genstand for ændringer. Besøg Bet365 for at se opdaterede odds og alle markeder på 3. runde i La Liga 20/21.
Tidspunkt | Kamp | 1 | X | 2 |
Lørdag d. 26/9 | ||||
13:00 | Alaves Getafe |
3.30 | 2.90 | 2.37 |
16:00 | Valencia Huesca |
2.00 | 3.30 | 3.90 |
18:30 | Elche Real Sociedad |
3.75 | 3.20 | 2.05 |
21:00 | Real Betis Real Madrid |
4.00 | 4.00 | 1.80 |
Søndag d. 27/9 | ||||
12:00 | Osasuna Levante |
2.30 | 3.20 | 3.10 |
14.00 | Eibar Athletic Bilbao |
3.00 | 3.10 | 2.45 |
16:00 | Atletico Madrid Granada |
1.45 | 4.20 | 7.50 |
18:30 | Valladolid Celta Vigo |
2.80 | 3.00 | 2.70 |
21:00 | Barcelona Villareal |
1.44 | 4.50 | 6.50 |
Mandag d. 28/9 | ||||
21:00 | Cadiz Sevilla |
5.00 | 3.60 | 1.70 |
Real Betis - Real Madrid
Kamptidspunkt: Lørdag kl. 21:00
Real Betis har fået en flot start på den nye sæson, hvor de har hentet maksimum point i holdets første to kampe. Holdet har opjusteret kraftigt i de seneste sæsoner, hvor tilgange som Claudio Bravo, Marc Bartra og Nabil Fekir er kommet til klubben. Derfor er det også et af de hold, som vi har store forventninger til kan overraske positivt i denne sæson, og en placering i den øverste halvdel virker ikke urealistisk, selvom man sluttede på en 15. plads i sidste sæson.
Real Madrid fik ikke den bedste start på den nye sæson, da man kun fik 0-0 mod Real Sociedad i første runde. Med den store udskiftning og de mange spørgsmålstegn hos FC Barcelona i denne sæson, så har bookmakerne gjort Real Madrid til favoritter til at generobre mesterskabet. Ser man tilbage på kampene i foråret og sommeren fra sidste sæson, hvor Benzema og Co. vandt 10 af de sidste 11 kampe, så er det også svært at komme udenom, at de må påtage sig favoritrollen. Det er også selvom, at klubben som en af de eneste større klubber i Europa, ikke har handlet ind til startopstillingen i sommerens transfervindue, hvor man derimod har sagt farvel til prominente navne som Hakimi, James Rodriguez og Bale.
Vi forventer os et opgør, hvor hjemmeholdet godt kan ende med at gøre det svært for gæsterne at hente tre point. Real Betis vandt med 2-1 i sidste sæson her på banen, mens det blev til 0-0 på Bernabeu. Faktisk er det ikke lykkedes Real Madrid at vinde i de tre seneste indbyrdes møder, så det er bestemt ikke selvskrevet, at Real Madrid skal rejse fra Estadio Benito Villamarín med de tre point. Vi tror på en taktisk og fysisk affære, hvor Real Betis i høj grad skal have en stærk defensiv fundament, hvis de skal lykkes med igen at hente point mod Los Blancos. Et spilforslag på under 2,5 mål til odds 2.10 hos LeoVegas Sport virker som godt betalt, med tanke på hverken Betis eller Madrid har spillet over linjen i den nye sæson, hvor ingen af holdene har lukket mål ind.
Atletico Madrid - Granada
Kamptidspunkt: Søndag kl. 16:00
Atletico Madrid er ligesom FC Barcelona et af de hold, der skal i aktion for første gang i weekenden. Her venter et opgør mod Granada hjemme på Wanda Metropolitano. Et opgør, hvor der samtidig kan blive debut til nyindkøbte Luiz Suarez, der i midtugen skiftede Barcelona ud med Madrid og den stribede trøje i Atletico. Her kan den uruguayanske angriberen se frem til at spille sammen med landsholdskollegaen Jose Maria Gimenez.
Atletico Madrid har foruden Luiz Suarez fået tilgang af den tidligere Atletico spiller Yannick Carrasco, der er vendt tilbage til klubben efter et ophold i Kina. Dermed ligner Atletico et hold der er kommet forstærket ud af vinduet og klar til at byde Real Madrid og Barcelona op til dans i kampen om mesterskabet.
Selvom en hjemmekamp mod Granada normalt går ind under kategorien "must win" kampe for Simeones tropper, så er gæsterne startet sæsonen stærkt med seks point i deres første to kampe. Her er det blevet til sejre over Alaves (2-0) og Athletic Bilbao (2-1), hvilket betyder at Granada topper rækken og formentlig kommer ind til opgøret mod Atletico fyldte med selvtillid.
Ser man på indbyrdes møder, er der dog ikke meget som gæsterne kan hænge deres hat på. De to hold har indtil videre stået overfor hinanden 15 gange siden 2000, hvor det endnu ikke er lykkedes Granada at hente en sejr. Tre gange er det endt uafgjort, mens Atletico Madrid har sejret 12 gange. Det er da også et Atletico hold, der hos bookmakerne er store favoritter til at hente en sejr søndag eftermiddag. Her peger vi også på hjemmeholdet, men det bliver formentlig ikke nogen målfest. Syv af de seneste ni indbyrdes møder er således endt med højest to mål, og det har alle været kampe, hvor Simeone har været træner. Derfor virker odds 2.85 på en Atletico sejr + under 2,5 mål som et flot spil hos Youbet, hvilket også bliver vores spilforslag til dette opgør.
FC Barcelona - Villareal
Kamptidspunkt: Søndag kl. 21:00
Rundens måske mest interessante opgør spilles på Camp Nou, når FC Barcelona får besøg af Villareal. Mens gæsterne allerede har været i aktion to gange, så bliver det første gang vi ser catalanerne i aktion i den nye sæson. Her skal man hurtigst muligt forsøge at rejse sig ovenpå afslutningen af den sidste sæson, hvor man i Champions League blev blæst ud af banen med et 8-2 nederlag til Bayern München. Et nederlag der efterfølgende har sat gang i den store udrensning i truppen, hvor man henover den seneste måned har sagt farvel til spillere som Suarez, Vidal, Semedo og Ivan Rakitic.
Det helt store spørgsmålstegn bliver Lionel Messi og hvilken forfatning han møder op i, efter at det ikke lykkedes for argentineren at få lov til at skifte i sommerens transfervindue. I de seneste træningskampe har Messi gjort en fin figur, men det bør alligevel være en skuffet Messi, der samtidig skal til at vænne sig til at spille uden Suarez oppe i angrebet. I stedet er Coutinho vendt tilbage til klubben og den brasilianske midtbanespiller får formentlig en større rolle end hans første sæson i klubben, hvor han i høj grad stod i skyggen af både Messi og Suarez.
Selvom der er mange spørgsmålstegn hos hjemmeholdet, så bør det alligevel være et Barcelona hold, der kommer sultne og revanchelystne ind til deres første betydningsfulde kamp siden blamagen mod Bayern München. Vi tror på Barcelona kommer til at sætte sig tungt på kampen fra start, for at jagte det hurtige mål, der kan give noget ro på. Derfor forsøger vi os med et spilforslag på FC Barcelona er foran ved pausen og vinder opgøret. Barcelona HT/FT 1/1 står til odds 2.20 hos bet365.dk. Selvom Villareal har gjort en god figur i deres første kampe, så har de tabt de seneste 10 gange de har mødt Barcelona på Camp Nou, hvor de ligeledes har været bagud ved pausen de sidste fire gange.