
13. november 2020
Belgien - England optakt: Gæsterne er på en Must Win-mission
Belgien - England | ||
Kampstart: Søndag d. 15. november kl 20:45 TV: EuroSport 2 / D-Play / EuroSport Player |
||
Betting Partner: Oddset | ||
1 | X | 2 |
2.35 | 3.35 | 3.05 |
Belgien - England statistik
Der har været i alt 34 internationale kampe mellem Belgien og England gennem tiderne. England har det helt store overtag med 23 sejre mod Belgiens kun fem. Seks er endt uafgjort. Af disse 34 landskampe er 10 dog klassificeret som uofficielle af det engelske FA. Syv af disse har England vundet.
De to lande mødtes to gange ved det seneste VM i 2018. Her vandt Belgien begge gange: 1-0 i gruppespillet i Kaliningrad (mål af Adnan Januzaj) og 2-0 i kampen om bronze i Skt. Petersborg (mål af Thomas Meunier og Eden Hazard). Før VM 2018 havde Belgien ikke vundet i 12 kampe mod England, en stime der gik helt tilbage til 1936.
Belgien tager nu imod England på hjemmebane for første gang siden en venskabskamp i Bruxelles i februar 1970. Det er altså mere end 50 år siden. Dengang vandt England med 3-1 på to mål af Alan Ball og et af Geoff Hurst. Jean Dockx scorede for belgierne.
I alt har Belgien mødt England 11 gange på hjemmebane (i kampe som begge nationer anerkender som officielle landskampe), og Belgien har kun vundet én. Det var en 3-2 venskabskamp i Bruxelles d. 9. maj 1936. Ni af de sidste 11 kampe mellem Belgien og England i Belgien, har gæsterne vundet.
Belgien kommer ind til kampen som ubesejret i de sidste 23 hjemmekampe. 18 vundet, fem uafgjort. Det er deres bedste stime på hjemmebane nogensinde. De 23 kampe har budt på en målscore på 80-14 i Belgiens favør. Belgien er samtidigt det eneste land, som stadig har en 100% win-rate på hjemmebane i Nations League siden starten i 2018.
Ser man udelukkende på Belgiens hjemmekampe af betydning, uden venskabskampe, er Belgien nu ubesejret i 27 i træk. Seneste nederlag var i en EM-kval kamp mod Tyskland i september 2010. Dengang tabte Belgien med 0-1. Det er altså 10 år siden, Belgien har tabt en hjemmekamp af betydning.
Belgien vil kvalificere sig til Nations League finalerne, hvis de vinder denne kamp, og Danmark samtidigt ikke slår Island i Parken.
Optakt: England pisket til sejr hvis de vil vinde gruppen
Situationen i denne Nations League A Gruppe 2 er, at Belgien topper gruppen med to point flere end Danmark og England. I denne næstsidste spillerunde i gruppespillet i Nations League 2020/21, er det derfor ved at være sidste chance for England, hvis de vil vinde gruppen, og dermed have chancen for at vinde Nations League i Final 4-finalestævnet i 2021. Her mødes de fire Liga A gruppevindere som bekendt i en mini-turnering om trofæet.
Vinder Belgien denne kamp, vil de være 5 point foran England og dermed er løbet kørt. Med uafgjort kan England teoretisk set stadig nå en 1. plads, men så skal Danmark helst ikke have tre point mod Island denne søndag aften. Danmark møder som bekendt Island samtidigt med dette opgør. Danmark er nemlig bedst indbyrdes mod England efter 0-0 i Parken og 1-0 til Danmark i London, så det er et svært at få regnestykket til at gå op for englænderne, hvis ikke de vinder her mod Belgien.
Gareth Southgate og Co. kan glæde sig over, at de vandt den omvendte kamp i London med 2-1. I det opgør tog Belgien føringen på Wembley ved Romelu Lukaku, men Marcus Rashford fik udlignet på straffe før pausen, og i anden halvleg gjorde Mason Mount det til 2-1 for England.
Siden det opgør har Belgien vundet 2-1 på Island i Nations League, og 2-1 hjemme over Schweiz i en venskabskamp. England har siden tabt med 0-1 hjemme mod Danmark, og senest slået Irland med 3-0 i en venskabskamp.
Spilforslag: Belgien spiller sig solidt i front med en sejr
Selv om England vandt den omvendte kampe i London, tror vi mest på Belgien her. De har været uhyggelige på hjemmebane i lang tid, og som nævnt i statistikken foroven, har de altså ikke tabt en hjemmekamp af betydning i over 10 år.
Med en sejr kan Belgien tage et syvmileskridt mod Nations League finalerne. Hvis Danmark ikke samtidigt slår Island, er Belgien med en sejr sikre på at vinde gruppen, men selv hvis både Belgien og Danmark vinder, kan Belgien nøjes med ét point i den sidste hjemmekamp mod Danmark. Der vil scenen så være sat til en fiasko for Belgien, hvis Danmark både slår Island og vinder mod alle odds i Belgien.
Med alt respekt for England, tror vi Belgien snupper en forholdsvis sikker sejr. De slog også England to gange ved VM for to år siden, og når det virkelig gælder, bør Belgien være et stærkere hold. Specielt på hjemmebane. Odds 2.35 på Belgien hos Oddset bliver vores spilforslag til kampen.